Kærestesorg part 2: Er jeg underlig?

Kærestesorg part 2 – er jeg underlig?

Kærestesorg part 2: Nu har jeg været single i 5 måneder. Allright, det er faktisk lidt længere tid, hvis jeg skal medtage den tid, hvor mit daværende parforhold var både dødt og grimt. Jeg vælger dog at tage udgangspunkt i de forgangne 4-5 måneder. Det er nemlig sådan, at jeg har oprettet en profil på Tinder. Jeg får da matches og mest af alt fra ældre kvinder, der ikke rigtigt siger mig så meget. Ikke pga. alderen, men pga. andre – i mit perspektiv – uforenelige årsager.

Lad os se bort fra de matches, der ikke siger mig noget. Jeg har mødt 2 kvinder gennem Tinder, og snakker med en tredje. Det er min påstand, at de, der er på Tinder hver især bærer rundt på noget som ligger tungt. Nogle kalder det lig i lasten. Jeg kalder det bare for ubearbejdede problemer. Den første “Tinder-date” var virkelig mærkelig. Mærkelig på en sådan måde, at jeg fik det virkelig dårligt ved bare at være tilstede. Hendes bevægelser var virkelig overdrevne, og det ledte mine tanker hen på et decideret misbrug af opioider. Stemmeføringen var virkelig mærkelig og “påvirket” på en eller anden måde. Jeg var der ikke så længe, også fordi det faktisk var sent søndag aften. Jeg snakkede med daten dagen efter på telefonen og nu var stemmeføringen normal.

Senere på aftenen var stemmeføringen gal igen og jeg besluttede mig for, at det var et latent opioidmisbrug.

Et par dage senere fik jeg uventet en SMS, der var så mærkelig, at jeg besluttede mig for at lade det helt ligge.

Det kan også sagtens være, at jeg er underlig.

Sorgen – de 2 andre Tinder-kvinder

Den næste date var med en anden pige og det var som sådan skidehyggeligt. Lige bortset fra, at jeg dagen efter blev indlagt med betændelse i bugspytkirtlen forårsaget af sten fra galdeblæren. Det blev så til en uge på Herlev Hospital med intravenøst morfinindtag, Paracetamol, Tradolan, og hvad der ellers findes i denne her verden af smertestillende midler. Jeg orkede simpelthen ikke at skrive til nogen som helst. Så fik jeg pludselig en beskyldning om, at jeg gav flere oplysninger til Facebook end jeg gjorde til hende. Ja, det er da rigtigt nok, men jeg har kun kendt dig i 1 uge, og jeg har afgivet flere oplysninger på min blog end jeg har afgivet til min ex-kæreste gennem 14 år. Skal jeg så også stå på mål for det? Det bliver så heller ikke anderledes end at jeg lader det ligge.

Den sidste Tinder-kvinde

Den sidste Tinder-kvinde er (også) speciel. Vi havde snakket lidt over Tinder, lidt over Facebook og lidt over sms. Da blev det pludselig stille. Der gik en rum tid, hvorefter Tinder-kvinden dukkede op igen på sms. Vi skrev frem og tilbage og ringede også sammen. En del samtaler senere kom der en passus som jeg bed lidt mærke i: “Hvorfor bruger du ikke dine penge på en øjenoperation?”. Vent lige lidt. Hvem siger, at jeg har penge? Jeg tror simpelthen hun har været inde på min blog og læse om kærestesorg part 1, hvor jeg omtaler dyre varer som jeg gav til min ekskæreste gennem 14 år. Den kan læses her.

Sorgen – det giver pludselig mening

Jeg bliver bare nød til at sige, at jeg ikke ønsker opmærksomhed fordi du tror, antager eller bare føler noget som måske eller måske ikke har hold i virkeligheden. Også her blev jeg skudt alt muligt i skoene, uden at vi overhovedet havde mødt hinanden, og det giver naturligvis stof til eftertanke. Måske er jeg underlig, men jeg ved med sikkerhed, at jeg lever på en anden planet end de fleste andre mennesker gør det. Det betyder samtidigt også, at jeg mere og mere forstår min ekskæreste, der ønskede sig et almindeligt liv. Jeg leverer ikke et almindeligt liv. Jeg ønsker ikke at lave min livsstil om. Jeg vil dog gerne både give og tage for fremtiden.

Den kærestesorg

Den kærestesorg giver pludselig mening nu. Jeg kan nu mærke, at almindelige kvinder – som min ekskæreste – er langt, langt væk fra min virkelighed. Eller, at jeg er langt væk fra deres virkelighed. Det betyder også, at jeg nu ved, hvor meget min ekskæreste gav afkald på for at være sammen med mig. Det er naturligvis fordi hun ønskede, og stadig ønsker, sig et almindeligt liv. Det kan jeg pga. min livsstil ikke levere, og jeg prøver heller ikke.

Kærestesorg

Jeg kommer altså ikke til lave om på mig selv. Det er blevet en livsstil at være selvstændig og jagten på succes er større end nogensinde før. Jeg er så heldig, at jeg i mit netværk har en forretningspartner, der har foræret mig en virkelig god forretning. Som hun sagde: Jeg kan se, at du har været langt nede, og jeg har ikke noget imod at du tjener mange penge gennem mig.Der er mange af mine venner, der tror, at jeg jagter den uendelige rigdom. Det gør jeg muligvis også, men den er sekundær.

Rigdom er et biprodukt af succes, og jeg jagter den store succes fremfor noget andet i denne her verden. Jeg jagter også anerkendelse for den sags skyld. Tro ikke, at de hele drejer sig om pengene, for det gør det ikke.

Min kærestesorg har lagt sig ned igen. Jeg har det mere sådan, at jeg har mistet en god kammerat fremfor en kæreste. Selvfølgelig er det ikke sjovt, at hun en dag finder sig en anden kæreste ligesom det sikkert heller ikke er sjovt for hende den dag jeg gør det samme. Det tror jeg ikke kommer til at ændre sig.

Hvis du vil vide mere om den neurologiske tilstand som kærestesorg er, kan du læse mere om emnet her på TV2.dk.