Det er ingen hemmelighed, at jeg ligner en Bad Boy og reelt set tilhører jeg gruppen af Bad Boys udelukkende på grund af mit udseende. Jeg er pumpet af styrketræning. Jeg har ekstremt mange tatoveringer. Jeg er skaldet. Jeg er indbegrebet af, at være en bad boy. Det er i hvert fald – under alle omstændigheder – sådan min omverden opfatter mig. Det kan lyde mærkeligt, men ikke desto mindre er det for mig en forbandelse. For bad boys henvender sig til en helt bestemt type af kvinder. I denne artikel vil jeg komme ind på de aspekter, der hører sig til at være “stemplet” som værende en bad boy. Sagen er nemlig den, at jeg ikke er tiltrukket (kærestepotentielt) af de kvinder, der umiddelbart finder bad boys attraktive. Det er i sig selv et problem.
Bad boys og borderline
Jeg sad fornylig i Rødovre Centrum og snakkede med min kammerat Morten. Vi talte om, at der kan være en sammenhæng mellem det at være udstyret med kunstige bryster, Restylane og Botox-behandlinger som kvinde og så være tiltrukket af den måde vi ser ud på: Meget trænede, skaldede, tatoveringer og et decideret “hårdt” udseende. Dér fortalte Morten noget sjovt, han havde hørt en professor udtale sig om, at kvinder med borderline oftest tiltrækkes af typer som os. Så hvad er borderline? Kort fortalt er det en tilstand af ustabil personlighed. Det er flest kvinder, der diagnosticeres med lidelsen. Det er også et faktum, at lidelsen er præget af et ustabilt humør, en usikker opfattelse af sig selv og endeligt en tomhedsfølelse. Den dag i Rødovre Centrum gav det hele pludselig mening.
Når jeg kigger tilbage på mine kærester, så er det faktisk et uomtvisteligt faktum, at 2 af af mine kærester faktisk passer på beskrivelsen. Der har været tale om kunstige bryster, Restylane og Botox. Det giver da egentligt meget god mening. Hvis du er usikker på dig selv som kvinde, så er det da naturligt at man stiver sig af med alle de her behandlinger. Det du ikke har styr på på indersiden, kompenserer du for på ydersiden gennem førnævnte behandlinger.
Bad Boys og borderline – ekstremt
Jeg har engang haft en kæreste, som opfylder alle kriterierne for at kunne være diagnosticeret med borderline. Jep, Restylane, Botox, kunstige bryster og usikker på sig selv. Det var dog ikke det hele. Nu går det hen og bliver lidt mærkeligt for hun valgte helt selv at få tatoveret: “Daddy’s little girl loves Nikolaj“. Det bliver jeg nød til at sige: Det er simpelthen for mærkeligt og den dag i dag opfatter jeg det som en enorm usikkerhed.
Og jeg må altså sige, at min påstand underbygges af det faktum, at min ex simpelthen ikke kunne gå ned i REMA 1000 eller til bageren lørdag formiddag, uden først at have brugt 1,5 time på at lægge makeup. Det er i min begrænsede verden et udtryk for borderline. Alting skal være så perfekt på ydersiden, mens det på indersiden forholder sig helt anderledes.
Naturligvis knægter jeg ikke ex-kærestens kærlighed til mig, men jeg må sige, at det i bagklogskabens klare lys var virkelig underligt. Jeg følte heller ingenting ved at se på tatoveringen. Som i slet ingenting. Det var bare, hvad det var: Underligt! Jeg tillader mig i mit stille sind at drage en direkte parallel mellem dette og borderline. Jeg er ikke læge eller psykiater. Det ændrer dog ikke på min opfattelse.
Det var altså ret ekstremt.
Bad Boys, bodybuilding og hvad med dig selv?
En gammel ven sagde engang: Man skal ikke kaste med dværge, når man selv bor i et kagehus. Så derfor stillede jeg og Morten også os selv spørgsmålet: Hvad er grunden til at du træner bodybuilding. Er det det samme som kvinder med borderline, at vi prøver at få styr på vores kaotiske indre? Det kan jeg godt svare på. Det er ikke tilfældet. I hvert fald ikke for min del. For min del startede det med, at jeg som 17-årig så en amerikansk film med to bodybuildere, der legede med sværd i en Conan-agtig film. Jeg kan huske, at jeg spurgte min mor: Hvordan kommer jeg til at se sådan der ud? Min mor svarede, at du gør du ved at træne med vægte i 2 år. Fedt! Så er det, hvad jeg gør. Her 28 år efter ligner jeg altså ikke de her to amerikanske bodybuildere. Se, grunden til at jeg træner med vægte er, at:
- Jeg elsker at kunne forme min krop
- Jeg er dybt afhængig af dopamin-kicket som styrketræning giver
Hvis jeg skulle kunne diagnosticeres som værende borderline ud fra min fascination af styrketræning, så vil jeg sige, at jeg selv har lagt bodybuilding fra mig i 6 år. Af den simple grund, at jeg var i gang med at opbygge virksomheder. Så vigtigere var det heller ikke for mig.
Det pudsige er så, at jeg ikke viser hverken min krop frem, når jeg er sjældent er ude. Jeg går i store baggy pants og hoodies og skjuler faktisk alt det hårde arbejde. Jeg føler ikke en trang til at vise min bad boys krop frem. Og alle min tatoveringer fortæller en helt unik historie om mit liv. Det er sandheden omkring min krop og mine tatoveringer. Det er ikke særlig meget bad boys agtigt, ej heller en form for borderline. Hvis du altså spørger mig.
Det er jeg tiltrukket af
OK, jeg skal indrømme, at jeg seksuelt tænder på borderline-pigerne (sådan porno-agtigt), og det er den forkerte rækkefølge for først forelskelse, og som en forlængelse heraf; sex.
I det lange løb er det dog en forbandelse for i virkeligheden er jeg sapioseksuel og vil hellere have personlighed, tyngde, dybde, åbenhed, intelligens, intimitet, nærvær, medspil, modspil og sandheden (Veritas). Der er det min idé, at det skal findes et helt andet sted end i det segment som jeg umiddelbart henvender mig til. Det er i virkeligheden et kæmpe problem eller paradoks om man vil. Jeg tilhører gruppen af bad boys og min kærestemæssige interesse ligger et helt andet sted.
Det her er selvfølgelig et udtryk for min egen personlige holdning og oplevelser. Det er ikke helt sikkert sådan, men det er heller ikke helt sikkert ikke sådan.
Ellers må du bevise det modsatte.
Efterlad et Svar