Hvad er depression?

Hvad er depression?

Hvis du er landet her fra Google eller en anden fin søgemaskine på nettet, er du formentligt interesseret i at vide, hvad en depression er. Hvis du leder efter en lægefaglig definition på, hvad en depression er, så er du landet på det helt forkerte sted. For leder du efter en sådan, kan du ligeså godt følge dette link her. Hvis du derimod er interesseret i, hvad en depression betyder for mig – og måske leder efter sammenlignelighed – så er du landet helt korrekt. Jeg har i det følgende tænkt mig at beskrive, hvad det er at have en depression helt tæt inde på livet.

Hvad er depression så?

Den lægefaglige definition bestemmes ud fra et foruddefineret skema. Der findes et på netdoktor.dk og du kan teste dig selv ved at følge linket her. Der findes også andre tests som, blandt andet, anvendes af regionerne. Det er dog i denne sammenhæng uhyre uinteressant. Det, som det drejer sig om her, er, hvordan et virkeligt menneske oplever depression. Ikke så meget lægefagligt snak frem og tilbage. Nøglen til min nuværende depression er ikke særlig speciel. Den starter efter to konkurser og et forlist forhold, hvor jeg mister alt jeg nogensinde har arbejdet for. Det drejer sig om:

1. Blueparks storhed og fald
2. Kærestesorg

Hvordan jeg oplever min depression

Jeg oplever som oftest min depression ved at jeg fx ligger på min sofa og lader tankerne vandre. Vandrer tilbage til mit forliste forhold. Hvad kunne jeg have gjort anderledes i specifikke situationer? Hvorfor opførte jeg mig ikke anderledes i den daværende situation, hvorfor sagde jeg ikke noget andet end jeg gjorde?

Tænker du selvbebrejdelse? Det er helt rigtigt. Oceaner af selvbebrejdelse vælter ind over mig. Og sammen med selvbebrejdelse kommer dårlig samvittighed. Når jeg ligger der på sofaen indser jeg, at jeg kunne have gjort det anderledes.

Nu tænker du måske. Man kan ikke bruge selvbebrejdelse til noget som helst. Nej, du har helt ret. Det er ubrugeligt. Men det er min virkelighed og jeg kan ikke slippe af med tankerne. Det er ligesom at ligge på en oppustelig madras og pludselig begynder en malmstrøm at drive madrassen rundt og rundt indtil du bliver suget ned i dybet af dårlig samvittighed og latterlig efterrationalisering. Helt nede på bunden er der ingen vej op igen. Du ligger bare der. Ubrugelig. Frakoblet. Alt du kan se er dine egne fejl. Det, som du kunne have gjort anderledes.

Nede i dyndet

Når jeg er allerlængst nede i dyndet, virker selv de helt små daglige opgaver helt uoverskuelige. Det at vide, at min lejlighed trænger til rengøring er helt uoverskueligt. Jeg ved med mig selv, at jeg burde gøre rent. Jeg kan bare ikke starte processen. Mine sorte tanker og selvbebrejdelse overskygger alt.

Alt det jeg kunne og burde have behandlet anderledes end jeg gjorde.

Nogle gange ønsker jeg virkelig jeg var født med en IQ <=80 (mindre end eller lig med). Hvorfor er jeg ikke latterlig ligeglad med mine omgivelser og min egen ageren?

Siden jeg ikke er født dum (nogle vil påstå noget andet) så kæmper jeg så med min depression. Jeg accepterer, at jeg som menneske har de tanker jeg nu har. Jeg har skrevet om virker lykkepiller tidligere. Og jeg er nu tilbage til, hvor min praktiserende læge har udskrevet lykkepiller til mig for Gud ved hvilken gang. Denne gang er jeg atter tilbage til Mirtazapin. Stoffet hjælper mig lidt på den måde, at jeg (når sammen med andre mennesker som jeg holder af) godt kan fungere normalt. Det forsvinder dog igen, når jeg er alene med mine egne tanker. Det sortner som så mange gange før.

Selvmord – en plausibel udvej

Selvmord virker mere og mere som en plausibel udvej. For når hjertet ikke slår mere, er der vel intet mig, dig eller formørkede tanker. Er der vel? Jeg tror faktisk, at hvis jeg kunne få en garanti for, at selvmord var smertefrit, så havde jeg faktisk stemplet ud. Taget billetten. Sagt farvel og tak for den allersidste gang. Velvidende, at denne verden fortsætter i eksakt samme spor som altid. Der er bare så mange ting jeg ikke gider hverken høre om eller beskæftige mig med.

Trods al modgang; jeg er her endnu og jeg kommer tilbage endnu stærkere end før. Jeg overgiver mig aldrig og jeg skal afgå før jeg stopper. Jeg har stadig få gode venner, gode idéer og mennesker som tror på mig. Vent og se.