Blodprop i hjertet – hvordan føles det?

Blodprop i hjertet – hvordan føles det egentligt?

Jeg fik en blodprop i en af mine kranspulsårer mandag den 30.11.2020 klokken 10:30. Det er faktisk noget af det mest skræmmende jeg har nogensinde har prøvet. Jeg har tænkt mig at være helt åben omkring det at få en blodprop i hjertet. Og denne artikel skriver jeg faktisk på opfordring fra Kenneth Svendsgaard. Og så selvfølgelig fordi du har søgt på emnet og måske er bange for, at du har symptomer som du tænker kan være en begyndende blodprop i hjertet.

De første tegn på blodprop i hjertet

Jeg kan huske den første indikation på brystsmerter. Det kan lyde lidt underligt, men i virkeligheden er det ikke så underligt. Det var i november 2019, hvor jeg sad og så på porno. Lad os sige jeg hyggede mig – med mig selv. Jeg sidder og kigger på en pornofilm og hiver i den. Pludselig kan jeg mærke sådan et jag i venstre side af brystet. Jeg opfatter det som en muskelspænding, hvilket kan give mening i situationen. Nu sidder jeg dog med en helt anden fornemmelse. Det var første indikation på, at noget var galt.

Nu går der egentligt en rum tid inden jeg mærker mere til åreforkalkningen (som det i virkeligheden er). Jeg arbejder på det tidspunkt som garagearbejder i Arriva Service A/S. Det vil sige, at jeg klargører HT-busser. Jeg arbejder på en sådan måde, at jeg hele tiden forsøger at klargøre busserne hurtigere og hurtigere. Det er især gulvmoppen som jeg arbejder hurtigere og hurtigere med.

Så her i slutningen af september 2020 får jeg – mens jeg giver den fuld gas med moppen – et pludseligt jag i brystet. Jeps, venstre side af brystet. Denne gang er det anderledes. Det trækker fra brystet og ud i armen. Og som en ekstra bonus, kan jeg mærke det i underkæben. Jeg kan huske jeg tænker, at det sikkert bare er overanstrengelse. Jeg skal bare lige slappe af, og så går det nok over igen.

Det gjorde det også.

Det bliver værre og værre

Nu kommer det mere og mere. Det kommer når jeg har sex med min kæreste og hvor jeg virkelig giver den gas. Når jeg har ejakuleret er det som om pulsen ikke kommer ned så hurtig som den skal. Det ender hele tiden med, at jeg får smerter i venstre side af brystet, der strømmer ud i armen. Og samtidigt kommer der smerter i underkæben.

Måden hvorpå jeg håndterer smerterne efter sex med min kæreste er, at jeg sidder på en speciel måde i sofaen. Sådan foroverbøjet. Eller jeg går rundt i lejligheden og trækker vejret på en bestemt måde. Det virker hver gang. Indtil den 30 november 2020 klokken 10:30.

Pas på med at læse på sundhed.dk

Vild overskrift ikke? på sundhed.dk kan du læse om årsager til brystsmerter. Det gjorde jeg også, og jeg kunne hurtigt læse mig til, at det – blandt andet – også kan være stress og jag. Ja, det kan det være, men det var det bare ikke. Årsagen til jeg valgte “stress og jag” skal findes i nogle af mine konkurser og om at miste alt. Det er jo logisk, at det giver en tilstand af stress, når staten stjæler dine penge for hver en krone som de kan.

Det sker der for mig

Vi har sex og jeg kører virkelig hårdt på. Pludselig kan jeg mærke, at der kommer smerter. Jeg bliver nød til at stoppe. Min kæreste siger til mig: Kan du ikke lige gøre det færdigt? Jeg siger, jeg skal lige have lidt luft, skat. Så jeg sidder på sofaen som jeg plejer, let foroverbøjet. Der er bare et problem. Det virker ikke. Jeg rejser mig op og går rundt. Trækker vejret på den der bestemte måde. Det virker heller ikke.

Min puls er tårnhøj og den vil ikke komme ned. I modsætning til tidligere begynder min hals at snøre sig sammen. Jeg kan ikke trække vejret ordentligt (læs: Ilte blodet korrekt). Pludselig kan jeg ikke bære mit hoved og jeg bliver nød til at lægge mit hoved på en kommode. Min kæreste siger hele tiden; skal jeg ikke ringe 112? Nej, svarer jeg. Det skal du ikke, det går snart over igen. Jeg begynder at kampsvede. Det løber af mig og min hudfarve ændrer sig til askegrå. Jeg når at se i spejlet, at jeg ligner et lig på andendagen. Nu kan jeg ikke holde mig oprejst. Jeg lægger mig ind i sengen og tager en pude over hovedet. På det her tidspunkt har jeg faktisk accepteret, at jeg skal komme af dage.

Pludselig kommer der en masse mænd ind af døren. Jeg hører den ene sige: Hvordan går det med dig? Jeg registrerer, at den ene siger, at han ikke kan sætte elektroderne fast på mig. Jeg er drivvåd af sved. Hey, siger den ene, vågn op, du skal ud i ambulancen. Kan du gå selv? Han hiver mig i armen og jeg får rejst mig op. Vakler ud i gården og lægger mig på båren.

Inde i ambulancen

Han får sat elektroderne på min krop inde i ambulancen. Der er en læge tilstede. Han spørger: Tager du steroider? Ja, svarer jeg. Det gør jeg. Der går lidt tid så siger den ene redder. Nu skal du høre her. Udstyret siger, at du har en stor blodprop i hjertet. Tyg de her piller. Løft tungen op. Han sprøjter nitroglycerin under tungen på mig. Han lægger to venflon og siger noget om, at jeg skal have noget blodfortyndende i venen. Har du smerter, spørger han. Ja, for helvede, svarer jeg. Okay, jeg giver 4 mikrogram Fentanyl. 20 sekunder senere spørger han: Har du ondt nu? Nej, jeg har det faktisk dejligt.

Fedt, siger redderen så. Blodproppen er opløst… Nej, vent… Den har sat sig igen. Kør for helvede, siger han til føreren. De begynder at køre og jeg kan høre på motorens omdrejninger, at han virkelig mener det. De glemmer at spænde mig fast og ved hvert sving er jeg ved at trille ud af båren. Jeg siger, undskyld, jeg er ved at falde ud af båren hvergang vi drejer. Nå, for fanden, jeg spænder dig lige fast. Undskyld.

Jeg ligger og kigger op i loftet af ambulancen og spekulerer på om jeg overlever. Jeg tænker også, at det er så her, at jeg skal ende mine dage, i en ambulance med udrykning på.

Ankomst til Rigshospitalet – blodprop i hjertet

Jeg bliver trillet direkte ind på operationsstuen, hvor der står et helt hold klar. Der er en kardiolog, en almen læge og en hel del sygeplejersker. Jeg bliver gelejdet over på en operationsbåre. Kardiologen siger; jeg lægger lige noget lokalbedøvelse og det kommer til at gøre ondt. En anden læge begynder at scanne mit hjerte med ultralyd. Det kommer der ikke noget ud af. Det ser umiddelbart fint ud.

Kardiologen fører et kateter ind i håndledet og det føles mærkeligt. Jeg kan mærke kateteret i underarmen og det føles vildt underligt da kateteret går fra underarmen og op i overarmen. Herefter kan jeg ikke mærke noget mere.

Det viser sig, at jeg har en 100% blodprop i en lille vene i umiddelbar forlængelse af en af mine kranspulsårer. Den er af ældre dato og kateteret kan ikke trænge igennem blodproppen. Det mest fantastiske er, at min krop selv har skabt en ny blodåre som forsyner bagsiden af blodproppen.

Årsagen til at jeg ligger der, er en forkalkning af den ene kranspulsåre som er forkalket med 70%. Jeg får en ballonudvidelse af alle 3 kranspulsårer og kardiologen indsætter en stent i den kranspulsåre som er 30% åben. Det tager 1,5 time i alt. Herefter bliver jeg kørt op på 13 etage og ind på en stue. Der ligger en mand, der er yngre end mig.

Der er ingen garantier selvom man lever sundt

Jeg ligger på stue med en 41-årig mand. Jeg kan se på ham, at han er i god form. Vi begynder at snakke om, hvordan vi hver især fik vores blodprop. Det viser sig, at han – ligesom jeg – var i færd med at elske med kæresten. Han fortæller, at han og kæresten lige var gået i gang med elskov. Han kan så mærke denne her smerte og det afstedkommer, at han lige skal trille om på siden.

Bum.

Han får hjertestop og dør.

Jeg spørger ham om han ryger cigaretter. Nej, svarer han. Jeg ryger ikke og jeg løber ovenikøbet maraton. Jeg har aldrig røget og jeg drikker heller ikke. Det var lige godt satans, tænker jeg. Jeg har selv røget cigaretter i 32 år og jeg har ikke holdt mig tilbage i mine yngre dage. Så jeg kan godt se, at min måde at leve på kommer med en faktura nu. Også selvom jeg “kun” er 47 år gammel.

Nu ryger jeg ikke mere og har ikke gjort det siden 30.11.2020.

Min stuekammerats held er, at naboen er hjemme. Og han vågner op ude i opgangen (han var faldet ned bag sengen), hvor naboen og kæresten er i gang med hjertemassage. Han siger så, at han skriger: Jeg gider fandeme ikke det her lort. Han er så lidt mere uheldig end jeg er. Han skal nemlig have en bypass-operation, som er langt mere om fattende end både ballonudvidelser og indsættelse af stent. Brystet skal åbnes og måske skal hjertet endda ud af “karkassen” mens kirurgen fikser nye blodårer (mens hjertet slår), der som oftest er taget fra benet af. Som jeg forstår det, er det ikke risikofrit.

Blodprop i hjertet – advarsler

Jeg håber, at hvis du læser med her – specielt som mand – så tager du smerter alvorligt. Vi er rigtig gode til som mænd at negligere brystsmerter. Ja, i det hele taget, smerter af enhver art. Jeg tror ikke, at jeg havde ringet til 112 af egen drift. Hvis jeg havde været alene, havde jeg definitivt ikke ringet. Det kan lyde mærkeligt, men jeg vil ikke være nogen til besvær.

Det bliver vi nød til at glemme alt om. Vi har betalt skat det meste af livet, og vi har sgu en pligt til at passe på os selv. Hellere ringe mange gange for meget end slet ikke at ringe.

Pas på dig selv!