Følger efter blodprop i hjertet – det psykiske eftersmæld

Følger efter blodprop i hjertet

Jeg fik den 30.11.2020 klokken 10:30 en blodprop i hjertet. En ting er, at få en blodprop og få lov til at overleve. Det er i sig selv fantastisk. Men hvad sker der bagefter? Er der følger efter blodprop i hjertet? Jeg tænker ikke på, hvad der sker med dig rent fysisk. Jeg tænker mere psykisk. Får det nogle konsekvenser? Bliver du bange? Frygter du tilbagefald? Jeg tænker du er landet her fordi du enten har haft en blodprop, frygter at få en eller har haft en sådan.

Jeg har gennemgået 3 ballonudvidelser og en indsætning af en stent. Jeg har det skidefint, især hvis det drejer sig om mig fysisk. Jeg vil forsøge at beskrive, hvad der siden min blodprop er sket med mig. Psykisk, forstås. For sagen er den, at jeg efterfølgende føler, hvad jeg tror er fantomsmerter. Jeg kan pludselig føle kæbesmerter, men isoleret set føler jeg kun kæbesmerter. Og så kan det i følge sundhed.dk ikke være en ny blodprop. Der skal være smerter i brystet, strømmende ud i armen og eventuelt smerter i halsen eller i kæben. Så isoleret set, kan kæbesmerter ikke i sig selv være en blodprop.

Men hvorfor får jeg så fornemmelsen af ny blodprop? Den eneste plausible forklaring er, at det er fantomsmerter eller decideret frygt for en ny blodprop.

Jeg oplever ligeledes, at mit hjerte føles uroligt. Det er som om det skipper nogle slag og af og til føles det som atrieflimren. Det varer virkelig længe og måden, hvorpå jeg stopper det, er ved at drikke cirka 1,5 liter vand. Og ellers fortælle mig selv, at der ikke er noget galt. Det kan også hænge sammen med en underliggende frygt for at få en ny. Altså, en tilstand af angst.

Når pulsen kommer opad

En del af eftersmældet efter blodprop i hjertet er også, at når min puls rammer omtrent samme niveau som der, hvor blodproppen blev udløst, så oplever jeg en frygt for, at det kan ske igen. Bevares, min puls kommer meget hurtigere ned end før blodproppen, men tanken vil bare ikke forsvinde. Hvad nu hvis det sker igen?

Jeg kan også mærke, at min almentilstand har forandret sig. Jeg er blevet en hel del mere i dårligt humør. Jeg er lidt tilbage til indlægget: Hvad er depression. Jeg har mistet en stor del af mit mentale overskud i hverdagen og er blevet virkelig allergisk overfor andre menneskers bullshit. Det halter lidt med overbærenheden på en eller anden måde.

Det er ikke forkert at sige, at det er relativt let at få en blodprop selvom du ikke lever på en facon, der retfærdiggør det. Det er også et ekstremt effektivt apparat, der står bagved enhver blodprop. Ringer du i tide, er dine chancer for at overleve relativt gode.

Det er straks værre med det psykiske eftersmæld. Jeg er så heldig, at jeg har en fantastisk pensionsordning som har stillet mig en sygeplejerske til min rådighed. Jeg kan få gratis psykologtimer. Jeg er mand; jeg behøver ikke hjælp fra tredjepart.

Jeg ved ikke om du er så heldig stillet som mig, men jeg vælger al den hjælp jeg kan få. Umiddelbart er jeg mere påvirket af eftersmældet end jeg regnede med.

Følger efter blodprop i hjertet – at vælge ensomheden

I samme ombæring som min almene tilstand er langt nede, har jeg samtidigt valgt at være alene, tilvalgt ensomhed. Jeg har ikke overskud til at være noget for en kæreste eller andre mennesker. Jeg er af den opfattelse, at jeg i udstrakt grad bare vil være en klods om benet, og er der noget jeg ikke er, er det en klods om benet. Jeg vil gerne kunne byde på mig selv, og det føler jeg faktisk ikke, at jeg kan lige nu.

Har du oplevet en blodprop? Har du en betragtning i relation til det skrevne? Kommenter gerne nedenfor.