Krigen i Afghanistan – endnu en dansk fiasko

Krigen i Afghanistan

Krigen i Afghanistan er endnu en dansk fiasko. Det ligger på linje med kuldsejlede IT-projekter som vi ikke kan finde ud af at afslutte. Der er dog bare det lille aber dabei, at alle vores kuldsejlede projekter ikke har kostet 37 (44) gode danskeres liv. Hvad var det vi ville opnå her i lille Dannebrog? Ville vi tækkes amerikanerne? Troede vi fejlagtigt at vi skulle være med til at stoppe terrorhandlinger i den vestlige verden? At islamiske lande kan eller vil demokrati?

Jeg bliver nød til at sige det som jeg tænker jeg det. Hvorfor har vi brugt 13 milliarder kroner på et samfund, der dybest set bedst er tjent med at forblive et ikke-sekulariseret samfund?

Hvis vi ser på Afghanistans historie, så har vi med et land at gøre, der har været domineret af forskellige krigsherrer gennem tiden. Og det kan vel ikke komme som en overraskelse, at et uhomogent land, der er en sælsom blanding af usbekere, turkmenere, arabere mfl. ikke kan læres demokrati. Man kan ikke kan enes om noget som helst. Man kan ikke enes om at være enige – om noget som helst. I stedet for har der gennem alle tider være forskellige magtkampe og krige mellem forskellige krigsherrer, der ultimativt endte op med, at Taliban overtog magten. Det gjorde de definitivt i 1996. Og så indførte man den velkendte strenge islamiske fortolkning af Koranen som samfundsstyrende mekanisme.

Ethvert islamisk land er et udviklingsmæssigt hæmmet land netop pga. religionen Islam.

USA invaderer Afghanistan 7. oktober 2001

Oven på 9/11 invaderer USA så Afghanistan, fordi Afghanistan angiveligt huser Osama Bin Laden og andre terrorister. Er det grund nok til at invadere et handikappet land? Afghanistan er intet andet end et handikappet land uden retning, uden fællesskab, uden demokrati og så er det styret af analfabetiske mujahedinere, der som navnet antyder praktiserer jihad.

Danmark følger trop omkring krigen i Afghanistan. Lige i røven af USA. Og de øvrige europæiske allierede. Man har fået den idé, at man kan udrydde terrorisme ved at smadre Afghanistan.

Det er en tåbelig beslutning som vi i Danmark tager. Vi gør det selvfølgelig fordi vi er med USA og ikke imod USA, som Bush proklamerede: Enten er i med os, eller også er i med terroristerne.

Jeg bliver nød til at spørge, hvad får USA til at tro, at et land, som ikke kunne kues af verdens stærkeste hær – den røde armé – nu kan kues af Vesten? Det er helt analogt himmelråbende dumt. Så hvad har omkostningerne været, gjort op i unge danske mænds liv? Vi har mistet 44 gode danske unge soldater på en krig, der aldrig på noget tidspunkt har raget os en skid. 37 døde i Afghanistan, 7 døde senere som følge af deres skader. Og hvad med alle de danske mænd som har mistet deres lemmer? Hvad er det vi tænker på.

Hvorfor helvede er vi så dumme og ignorante

Altså, vi invaderer et land, hvor 11 ledere siden 1919 er blevet fjernet:

1919 (attentat)

1929 (abdiceret)

1929 (henrettelse),

1933 (attentat),

1973 (fjernet)

1978 (henrettelse)

1979 (henrettelse)

1979 (henrettelse)

1987 (fjernet)

1992 (afsat)

1996 (afsat)

2001 (afsat)

Hamid Karzai blev valgt som præsident i 2004 og fungerede i denne rolle indtil 2014. Han blev efterfulgt af Ashraf Ghani. Han sad her indtil den 15. august 2021, hvor Taliban igen har overtaget magten. Og Ashraf har taget flugten. Afghanistan er nu tilbage til udgangspunktet den 7. oktober 2001.

Nu spørger jeg så: Hvorfor er vi så dumme, at vi ofrer 44 gode danske soldaters liv og samtidigt bruger 13 milliarder på et projekt som dybest set ikke vedkommer os som nation? Vi har intet opnået, foruden tab af menneskeliv og milliarder af kroner.

Nu kan vi så i al ydmyghed forvente en ny migrantkrise, hvor arme afghanere vil væk fra det Talibankontrollerede Afghanistan. Jeg vil gerne sige, at det hjælper ikke at modtage så meget som 1 afghansk flygtning. Hvis vi ellers ønsker at bibeholde et nogenlunde homogent samfund, så skal vi oprette og finansiere hjælp i samtlige tilstødende lande til Afghanistan. Altså, de lande, der måtte ønske det og som har et faktuelt behov herfor.

Den eneste undtagelse herfor er, at hvis man kan klare sig selv økonomisk, ikke ligger Danmark til last, så er man i princippet velkommen.

I modsat fald kan vi risikere, at vi selv ender som et uhomogent og destabiliseret land uden en fælles retning. Vi skal hjælpe mennesker i nød, bare ikke i vores egen baghave.

For det er ingen hjælp.

Læs eventuelt om den deprimerende verden.

Hvem har vi mistet? (Ekstra Bladet +).