• Om Nikolaj Mackowski
  • Kontakt Nikolaj Mackowski
  • Besøg mine virksomheder

    Personalebasen logo sort

    Wardrobe Technology ApS

    Wardrobe Technology

  •  

    Den vigtigste egenskab som iværksætter er altid at være positiv. Se ikke kun forhindringerne, der ligger foran. Glæd dig til at se, hvad der er omme på den anden side af forhindringen.

    Jeg har set rigtig mange kun være i stand til at se forhindringerne og argumentere for, hvorfor de ikke kan komme om på den anden side af forhindringerne. Vær altid positiv og kom så forbi forhindringen.

    – Nikolaj Mackowski

  • Seneste indlæg

    • Hvad er stalking – Denise Rostgaard om stalking 23. juni 2022
    • ADHD symptomer voksne – der skulle gå 48 år 18. juni 2022
    • Venlafaxin erfaringer 17. april 2022
    • Poleret parcelhuskvarter og manglende kærlighed 16. februar 2022
    • Tøj fitness piger: Tøjfitnesspiger gider ikke træne 28. november 2021
  • Om Nikolaj Mackowski
  • Kontakt Nikolaj Mackowski

ADHD symptomer voksne – der skulle gå 48 år

18. juni 2022
adhd symptomer voksne

ADHD symptomer voksne – der skulle gå 48 år førend jeg fik diagnosen ADHD

ADHD symptomer voksne: Jeg kunne egentligt godt bare skrive, hvilke symptomer jeg har haft – og som jeg har negligeret, men det ville være for letkøbt. Jeg føler egentligt en trang til at fortælle dig min relativt præcise historie omkring min nylige ADHD-diagnose. Så jeg starter fra begyndelsen af.

Læse, skrive og regne i børnehaveklassen

Jeg er den mindste ud af en søskendeflok på 3. Og da min storebror og storesøster startede i anden klasse, gik jeg i børnehaveklassen. Når mine søskende kom hjem med lektier, hjalp jeg dem med at læse, skrive og regne. Jeg kan ikke helt sige, hvorfor jeg kunne, men det kunne jeg altså. Det gik hverken værre eller bedre end at jeg startede i første klasse. Efter en uge meddelte skolen min mor, at jeg skulle rykke et klassetrin op. Man kunne ikke rigtig tilbyde mig nogle udfordringer. Min mor nægtede og fastholdt, at jeg skulle blive, hvor jeg var; i første klasse.

Skolearbejde faldt mig naturligt og jeg havde ingen problemer med at følge med. Tværtimod.

Det ændrer sig pga. ADHD symptomer voksne

Et eller andet sted mellem 6 og 7 klassetrin ændrer alt sig. Jeg husker det som jeg skulle trække to brøker fra hinanden. Jeg får sagt, at det kan jeg ikke finde ud af. Det resulterer i, at jeg bliver sparket op i støtteklassen af min matematiklærer. Pludselig er mine tanker flyvske og der er et kaos oppe i mit hoved. Og det tager til i styrke. Jeg bliver kastet rundt mellem 6 skoler og fordi jeg skal finde min plads, bliver jeg til en slags klassens klovn. Du ved, jubelidioten.

Det går hverken værre eller bedre end at jeg ryger ud i et hashmisbrug som 13 årig og begynder at rode med at køre på andres knallerter.

Som 17 årig stopper det efter en dom og efter et ophold på Tvinds efterskole i Vamdrup. Jeg begynder at styrketræne for at kompensere for mit kaotiske hoved, og det er noget, der virker. Jeg ender med en langt under middel 10 klasses eksamen som 17 årig. Kommer i hæren som 18 årig og aftjener min værnepligt. Derefter i lære som værktøjsmager som jeg gennemfører og er færdig med som 23 årig.

ADHD som voksen symptomer og hvordan jeg kompenserer

Jeg kan godt mærke, at jeg i mange situationer får sagt noget som falder udenfor samtalers kontekst. Fx har jeg en overivrighed. Jeg kan ikke vente på det bliver min tur. Jeg afslutter andres sætninger, jeg skifter hurtigt emne. Hver gang jeg siger noget alt for ivrigt kan jeg godt se det bagefter. Det betyder så, at jeg reflekterer over det efterfølgende og på den måde lærer jeg mig selv, at jeg skal tie stille i kommende sammenlignelige situationer. På den måde lærer jeg mig selv at skjule min ADHD. Jeg er bare ikke selv klar over, at det er ADHD.

Mine kæresteforhold stopper altid abrupt

Når jeg tænker tilbage på mine forhold med kærester, har jeg i alle forhold afbrudt dem helt impulsivt. Ikke noget med at gennemtænke noget som helst. Jeg afbrød dem alle sammen uden forudgående varsel. Det er på nær 2 forhold som virkelig slog mig helt ud i mange år efter.

Dropper ud af den ene uddannelse efter den anden

Jeg har gået på maskiningeniøruddannelsen, ja, faktisk hele 3 gange. Det eneste som fangede var matematikken, og fik faktisk den næsthøjeste karakter på 1. semester. Alle andre fag sagde mig ikke noget. Så jeg droppede ud. Jeg kunne ikke fastholde målet, kun nuet. Dernæst prøvede jeg maskinmester, datamatiker og multimediedesign. Alle med samme resultat. Jeg droppede ud.

Depression siden 25 års alderen

Siden mit 25 år har jeg kæmpet med depressioner. Det har betydet, at jeg stor set har prøvet alle tilgængelige antidepressiva. Alle med det resultat, at det ikke virkede optimalt. Og mine depressioner kommer igen og igen. Det ender ultimativt med, at jeg bliver indlagt på psykiatrisk hospital i Helsingør fordi der nu også er kommet angst med ind i billedet. Det kalder jeg for Venlafaxin erfaringer.

På psykiatrisk hospital i Helsingør er det lidt specielt for psykiateren har ingen mening om, hvilket antidepressiva jeg skal have. Så jeg får lov til at selv vælge præparat. Det bliver Venlafaxin. Venlafaxin er et såkaldt SNRI (Serotonin Noradrenalin Reuptake Inhibitor). I store doser har Venlafaxin også en mindre indvirkning på dopaminsystemet.

Jeg bliver udskrevet efter 3 uger fordi jeg har fået det signifikant bedre. Jeg kontakter en privatpraktiserende psykiater og går til 4 sessioner inden han kan konstatere, at jeg har ADHD med 8/9 på DIVA-testen. Det har en anden psykiater også snakket om før, så der må være noget om det.

Det positive ved ADHD symptomer voksne

Jeg kan komme ind i en trance hvis et givent emne på fx arbejdet interesserer mig nok. Jeg kan arbejde i time efter time med fx faktureringer uden at lave andet eller blive distraheret. Jeg får mange idéer hele tiden fordi min hjerne kører i overdrive. Og som selvstændig har jeg haft en nogenlunde succes, netop pga. denne trance.

Det negative ved ADHD symptomer som voksen

Det er sjovt nok, at hvis jeg bliver afbrudt i denne trance, fordi der er anden opgave jeg skal give mig i kast med, så bliver helt vildt frustreret og kan ikke samle mig ordentligt om den nye opgave.

Med hensyn til kærester så har jeg virkelig ikke behandlet dem godt nok netop pga. min ADHD. Det kunne være at skælde højlydt ud og være direkte urimelig. Jeg kunne ikke se det i momentet, men jeg kan sagtens se det nu. Så hvis du skulle læse med her, vil jeg gerne sige: Undskyld!

Behandlingen af ADHD symptomerne

Efter min psykiater kom med diagnosen og behandler mig medicinsk med Methylphenidat er alting forandret ved mig. Jeg bliver ikke længere distraheret over ingenting. Jeg kan koncentrere mig dybt omkring en arbejdsopgave og kan sagtens skifte mellem flere opgaver på samme tid. Jeg har masser af energi hele dagen igennem og falder ikke sammen efter arbejde fordi jeg har brugt kræfter på at opføre mig indenfor normerne.

Jeg har heller ikke negative minder mere. Jeg kan faktisk kun komme i tanker om positive ting, når jeg tænker tilbage. Det kunne jeg ikke før. Der var alt bare negativt. Så får mit vedkommende har de mange behandlinger mod depression været nyttesløse fordi den overliggende forstyrrelse er ADHD.

Når man er ramt af depression, er minder oftest negative. Man magter ikke andet end at tænke negativt og især om sig selv.

Jeg er blevet et helt nyt menneske og jeg er superglad for at min psykiater fandt ud, at jeg har ADHD.

angstdepressionensomhedkæresterkærestesorger
Del

Intelligens  / Kærestesorg  / Kvinder  / Lykkepiller  / Opvækst

Du synes måske også godt om

Venlafaxin erfaringer
17. april 2022
Poleret parcelhuskvarter og manglende kærlighed
16. februar 2022
Søvnparalyse – vågen mens du drømmer
9. oktober 2021

Efterlad et Svar


Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Seneste indlæg

    • Hvad er stalking – Denise Rostgaard om stalking
    • ADHD symptomer voksne – der skulle gå 48 år
    • Venlafaxin erfaringer
    • Poleret parcelhuskvarter og manglende kærlighed
    • Tøj fitness piger: Tøjfitnesspiger gider ikke træne
  • Besøg mine virksomheder

    Personalebasen logo sort

    Wardrobe Technology ApS

    Wardrobe Technology

     

  • nikolaj.mackowski

    nikolaj.mackowski
    Morning meeting at work with breakfast, app-educat Morning meeting at work with breakfast, app-education and “hygge”. My toughest cleaning team in Copenhagen #crew #cleaningcrew #meeting #morningmeeting #bodybuilder #bodybuilding #bigguns #inked #fitness #fitman #polishman #polishbodybuilder #polishnotdanish
    Bleaching my teeth before leg day. Visualising my Bleaching my teeth before leg day. Visualising my squats, hack squats and rear leg workout #bodybuilding #legday #legdayworkout #fitover40 #fitness #fitman #polishman #glutes
    Well I admit that it looks like @db_muscles got bi Well I admit that it looks like @db_muscles got bigger legs than I do. But is it really so? What do you think? #bodybuilding #bodybuildinglifestyle #fitover40 #fitness #gohardorgohome #legworkout #femalebodybuilder #fitman
    There’s not a cure for everything, but bodybuild There’s not a cure for everything, but bodybuilding is pretty close #fitover40 #fitness #bodybuilding #fitbody #fitdad #polish #bodybuilder #heavytraining
    I admit it, this is an off day. However I’m a do I admit it, this is an off day. However I’m a dopamine junkie and #bodybuilding is the cure on those days #dopamine #dopaminejunkie #fitness #bodybuildinglife #fitman #stronger #leavemealone
    Indlæs mere … Følg med på Instagram



© Nikolaj Florentz Mackowski 2017-2022 | Alle rettigheder forbeholdt | Akismet.

Whoa! Jeg bruger cookies på mit website, og når du anvender websitet, antager jeg du er okay med det. Du kan dog fravælge dette. IndstillingerACCEPTER
Privatlivspolitik

Privatlivsoversigt

Mit personlige website bruger kager (cookies), som forbedrer din oplevelse efterhånden som du surfer rundt her hos mig. Ud af disse kager (cookies), vil de kager, der er kategoriseret som nødvendige for funktionaliteten af de mest basale funktionaliteter på mit website. Jeg bruger også tredjeparts-kager, som hjælper mig med at analysere og forstå trafikken til- og fra mit website. Altså, din brug af mit website. Disse småkager gemmes i din browser, og kun med din accept. Du har også muligheden for at afvise disse kager. Men afviser du nogle af kagerne, kan det have en negativ påvirkning af din oplevelse på mit website.
Necessary
Altid aktiveret
Nødvendige kager (cookies) er absolut essentielle for at mit website fungerer efter hensigten. Denne kategori inkluderer kager (cookies), der sikrer de basale funktionaliteter og sikkerhedsmæssige features omkring mit website. Disse småkager (small cookies) gemmer ikke noget personlig information.
Non-necessary
Enhver kage (cookie) som ikke er specielt nødvendig for funktionen af mit website og som er brugt til at indsamle personlig data via Google Analytics, reklamer eller andet indlejret indhold, er klassificeret som ikke-nødvendige kager (cookies). Det er påkrævet for mig at indhente dit samtykke hertil.
GEM & ACCEPTÈR