For Nikolaj Mackowski – jeg har en lederkarriere gældende siden 2012. Først i egne selskaber (parkerings-, inkasso- og vagtvirksomhed) og senere hen som ansat i ISS Facility Services, Coor og nu som serviceleder i Miljø Rent A/S i Åbyhøj ved Aarhus.
Jeg bedriver ledelse gennem nyeste principper indenfor relationsledelse (relationel ledelse), resonansledelse, og cirkulære ledelsesprincipper. Den traditionelle anskuelse af medarbejderen som et tandhjul i gearkassen (E. Schein) er forlængst forbi. Det er min erfaring, at hvis man anvender ældre principper, får man et ringere slutprodukt, en dårligere bundlinje og utilfredse medarbejdere. Virksomheden bliver ganske enkelt til en svingdørsvirksomhed. Det skal moderne ledere undgå.
I mit Curriculum Vitae har jeg faktisk kun medtaget de dele, der refererer til mit virke som leder. På trods af, at jeg har arbejdet som leder siden 2012, har jeg også en erhvervsfaglig uddannelse som værktøjsmager fra LK Engineering A/S (Laurits Knudsen). Dernæst har jeg en AK fra Ingeniørhøjskolen i København, der nu er overgået til DTU som DTU Campus Ballerup. Derudover har jeg læst på maskiningeniørstudiet.
Håndværksmæssigt uddannet
En håndværksmæssig uddannelse som værktøjsmager giver mig en viden, der svarer til at have olie på fingrene. Den faglige uddannelse kombineret med matematisk logik, gør, at jeg ser og opfatter sammenhænge på en anderledes måde. Derudover anvender jeg logik i min tankerækkefølge som afstedkommer, at der altid ligger overvejelser bag mine handlinger.
Stor teoretisk viden
Jeg arbejder løbende på at tilegne mig ny viden om ledelse, og ledelsesteorier. Årsagen er, at jeg interesserer mig for ledelse i alle aspekter og virkningen er så, at jeg har en stor viden om teorier, som alle danner et vist fundament og grundlag. Grundlaget for at træffe korrekte beslutninger, baseret på nyeste teorier.
Det giver en stor viden og gør stort set alle situationer til standardiserede hændelser, der er beskrevet i litteraturen. Uden at løsningen nødvendigvis er standardiseret.