Den gode samtale
Den gode samtale er letgenkendelig. Den er kendt ved en udpræget åbenhed, indbyrdes respekt, at lytte til hinanden og en uforbeholden deling af tanker og følelser. Indledningsvist i samtalen stiller den gode samtale krav om, at vi hver især venter med at tale til vores samtalepartner har talt ud.
Undervejs – mens vores samtalepartner taler, nikker vi anerkendende og stiller forsigtigt spørgsmål til det sagte.
Vi holder naturligvis øjenkontakten med hinanden for det modsatte giver en ligegyldighedsfølelse fra vores side af, hos vores modpart.
Udvis empati og respekt
En god samtale fordrer vi udviser empati. Vi er nødvendigvis ikke enige i hvad vores samtalerpartner siger. Det, at vi faktisk godt kan se og forstå vores samtalepartners perspektiv er ret afgørende for den gode samtale. Det er også vigtigt, at vi faktisk har respekt for anderledes meninger end vores egen. Det er med til at give samtalen et positivt skær uden mærkbar irritation. Det er vigtigt vi ikke afbryder midt i den bedste samtale og vi undgår for alt i verden at nedgøre modpartens synspunkter.
Det er svært at etablere en god samtale med det definitive menneske. Det definitive menneske er ikke til at rykke hverken i den ene eller i den anden retning. Det er som det er, og det kan ikke være anderledes end det han tænker.
De gode samtaler
Den gode samtale indebærer brug af feedback og som vi lige har læst os til, så skal feedback gives på en positiv og konstruktiv måde. Det er vigtigt, at vi holder til at udvise en god adfærd. Dvs. vi siger ikke (hverken verbalt eller nonverbalt) noget, der viser vores irritation eller uenighed med vores samtalepartner. Det er med de gode samtaler, som vi lærte i gymnasiet; vi går ikke efter manden, men derimod bolden.
I den gode samtale er paraderne nede
Det gode i en god samtale er, når vi udtrykker os klart og præcist. Alt efter hvem vores samtalepartner er og kommer fra, kan det måske være en fordel at skalere vores samtale efter en niende klasses-elev, eller skalere den opad. Pointen er her, at det at være på lige fod er vigtigt. Vi er selvfølgelig bevidste om vores egen indvirkning på vores samtalepartner. Derfor er vi observante på vores tone og vi angriber ikke hinanden, ligesom vi ikke behøver at være defensive. Vi holder paraderne nede undervejs i den gode samtale.
Vi skal øve os på at samtale
Vi ved godt, at gode samtaler som oftest tager tid, og derfor er vi naturligvis tålmodige og giver hinanden plads og tid til at formulere vores tanker og følelser. Det kan lyde så uendelig let at samtale på en god måde, fakta er, at langt de fleste af os i virkeligheden skal arbejde med det.
I sidste afsnit kigger vi på et eksempel på den gode samtale mellem 2 kolleger.
Den gode samtale mellem 2 kolleger
Lad være givet, at 2 kolleger diskuterer et arbejdsprojekt, hvor uenigheden består i, hvad der er den bedste tilgang til projektet.
A: “Jeg har lagt mærke til, at vi ser forskelligt på hvordan vi kommer i gang med projektet. Vil du dele dine tanker med mig?”
B: “Ja da. Jeg tror vi bør fokusere mere på X, da det givetvis kan give en bedre effektivitet. Hvad tænker du?”
A: “Jeg ser din pointe. Jeg er dog bekymret for, at Y kan have en indvirkning på kvaliteten. Hvad tænker du om det?”
B: “Det er sgu en valid bekymring. Jeg har faktisk tænkt på det og jeg tror, at hvis vi nu implementerer Z, kan det muligvis tilgodese begge bekymringer. Hvad siger du?”
A: “Det lyder faktisk som en skidegod idé. Jeg er klar på vi eksperimenterer med det. Hvordan tror du vi kan teste det og se på resultaterne bagefter?”
Samtalen ovenfor inddrager åbenhed, aktiv lytning, respekt for modpartens anderledes synspunkt og som en krølle på halen, bidrager både A og B til at finde en løsning.
Det handler den gode samtale om.
Læs om rationalitet og fornuft på Wiki her.
