Indlægsbillede
Af Mackowski20. juli 2023I Leder

Fra medarbejder til leder – En god idé?

Fra leder til medarbejder: Mange virksomheder rekrutterer ledere fra egne rækker af den simple årsag, at de pågældende er gode til sit arbejde. Det at være god til sit arbejde har absolut intet at gøre med personens lederegenskaber. Eller i virkeligheden: Mangel på samme.

Det er tydeligt og det forekommer overalt og i alle brancher; man ansætter ledere som man finder blandt virksomhedens bedste til sit fag. Er det en god idé? Oftest gør man det i en misforstået belønning af, at personen har gjort det godt gennem en årrække. Derfor fortjener medarbejderen forfremmelsen. En ting er at fortjene en anerkendelse, en helt anden ting er at være kapabel til opgaven. Uden fornøden uddannelse eller viden om det at være leder, er man slet ikke i stand til at varetage forfremmelsen. Det er vigtigt at bemærke, at officiel uddannelse ikke er den eneste mulighed for at erhverve sig brugbar viden. Det er naturligvis muligt at få den nødvendige viden gennem et selvstudie af de mange udmærkede bøger om ledelse.

Det er vigtigt at indse, at det at være leder stiller store krav til viden og indsigt i de mange eksisterende teorier, som beskriver relationen mellem leder og ansat. I virkeligheden vil det som oftest være det mest fordelagtige at ansætte en generalist, der kan indgå i et cirkulært forhold mellem de ansatte.

Fra medarbejder til leder – den uerfarne

Den nye og dermed uerfarne leder vil som oftest skynde sig at finde allierede blandt afdelingens medarbejdere. Det kan være endnu værre end som så; det kan være at afdelingens øvrige medarbejdere ikke accepterer en sådan forfremmelse og derfor ikke anerkender titlen. Det kan i værste tilfælde resultere i det uformelle lederskab, som arbejder kontraproduktivt mod den af virksomheden udpegede leder.

Når man praktiserer ledelse skal man have styr på rækkefølgen af prioriteringer; virksomhedens overskud/tarv. Medarbejdernes velbefindende og tiltag hertil afhængigt af, hvor de befinder sig i Maslows behovspyramide.

Den umiddelbare konklusion er herfor, at det er ikke en god idé at ansætte den fagligt bedste og forfremme hende eller ham til leder. Medmindre man som virksomhed investerer i ledermæssig uddannelse. Og selvom man gør det, kommer man ikke udenom, at det uformelle lederskab altid vil en mulighed, når man forfremmer en fagligt dygtig medarbejder som leder. Læs mere om mine ledelsesprincipper her.

svgTidligere Indlæg
svg
svgHvem er Nikolaj Mackowski som leder

Efterlad et svar