Hvad gaslighting er?
Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor én person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse. Det kan være en partner, der benægter samtaler, som har fundet sted. En forælder, der insisterer på, at barnet husker forkert. Eller en leder, der fordrejer aftaler og efterlader medarbejderen i konstant tvivl.
Begrebet stammer fra filmen Gaslight fra 1944, hvor en mand manipulerer sin kone til at tro, hun er ved at blive sindssyg, blandt andet ved at skrue op og ned for husets gasbelysning og derefter benægte, at lyset har ændret sig.
Den helt grundlæggende og centrale mekanisme er gentagelse over tid. Enkeltstående løgne eller uenigheder er ikke gaslighting. Det bliver det først, når mønsteret gentager sig, og formålet er at opnå kontrol over den anden persons selvopfattelse.
Hvornår er gaslighting strafbart?
Siden 1. april 2019 har psykisk vold været strafbart i Danmark efter straffelovens § 243. Straffen er bøde eller fængsel i op til tre år.
Men ikke al gaslighting er strafbar. Fire betingelser skal være opfyldt:
Tilknytning til husstanden. Gerningspersonen skal tilhøre eller have tilhørt samme husstand som offeret. Det kan være en partner, tidligere partner, forælder eller anden person med nær tilknytning til hjemmet.
Gentagne handlinger over tid. Der skal være tale om et mønster, ikke enkeltstående episoder. Loven kræver, at adfærden har fundet sted flere gange over en periode.
Groft nedværdigende. forulempende eller krænkende adfærd. Adfærden skal objektivt set være alvorlig nok til at opfylde denne standard. Det er ikke nok, at offeret selv oplever det som krænkende.
Egnet til at styre modparten utilbørligt. Formålet eller effekten skal være at kontrollere offerets adfærd eller selvbestemmelse. Manipulation, isolation fra omgangskreds og gaslighting kan alle indgå her.
Kløften mellem oplevelse og retssystem
Tal fra Justitsministeriets offerundersøgelse viser, at mellem 101.000 og 126.000 personer årligt udsættes for psykisk vold i Danmark. I 2023 var der 523 anmeldelser og kun 60 fældende domme.
Det afspejler en grundlæggende udfordring: Psykisk vold efterlader ikke synlige skader. Bevisbyrden hviler på dokumentation af et mønster over tid, ofte i form af beskeder, optagelser eller vidneudsagn. Mange sager henlægges, fordi beviserne ikke rækker til domfældelse.
Politiet er begyndt at opbygge specialiseret viden om, hvordan psykisk vold og gaslighting identificeres i efterforskningen. Men området er stadig nyt, og mange sager falder uden for de juridiske kriterier, selv når offeret har oplevet reel skade.
Det loven ikke dækker
Kravet om tilknytning til husstanden betyder, at gaslighting på arbejdspladsen, fra venner eller i andre relationer falder uden for § 243. En chef, der systematisk underminerer en medarbejders virkelighedsopfattelse, kan ikke retsforfølges efter denne paragraf.
Det betyder ikke, at man er uden muligheder. Arbejdspladsrelateret psykisk chikane kan håndteres gennem arbejdsmiljøloven eller som en personalesag. Men det er en anden proces med andre krav til dokumentation.
Enkeltstående episoder, uanset hvor ubehagelige, opfylder heller ikke lovens krav om gentagelse over tid.
Hvad du kan gøre
Hvis du oplever gaslighting i en nær relation, er dokumentation helt afgørende. Gem beskeder, noter samtaler med dato og kontekst, og tal med mennesker uden for relationen, der kan bekræfte din oplevelse.
Organisationer som Lev Uden Vold (levudenvold.dk) og Danner (danner.dk) tilbyder rådgivning og kan hjælpe med at vurdere, om din situation falder inden for lovens rammer. De kan også vejlede i, hvordan du bedst forbereder en eventuel anmeldelse.
Psykologhjælp kan være relevant, uanset om sagen fører til anmeldelse eller ej. Gaslighting kan efterlade varige spor i form af selvtvivl, angst og vanskeligheder med at stole på egen dømmekraft. Det er skader, der kræver tid og ofte professionel støtte at hele.
Lev Uden Volds hotline er åben døgnet rundt på 70 20 30 82.
