Der er noget sært ærefuldt i at troppe op på arbejde med blodskudte øjne og en to-go kop kaffe i hånden. Det udstråler kampånd. Vilje. Dedikation.
Men måske er det også et nederlag.
For virkeligheden er, at koffein sjældent tilfører noget nyt – den dulmer bare det, der mangler: søvn. Og vi hylder det. Vi poster billeder af espressomaskiner og griner med, når nogen siger, de ikke kan tænke uden kaffe.
Men hvad nu, hvis vi tog vores træthed alvorligt?
Kaffe: en effektiv, men upålidelig makker
Koffein virker. Selvfølgelig gør det det. Det blokerer for signalstoffet adenosin, som normalt fortæller kroppen, at den er træt. Men det fjerner ikke trætheden – det stikker bare en pude i munden på budbringeren. Den fysiske regning bliver ikke slettet. Den bliver udskudt.
Du er måske vågen. Men du er ikke i topform.
Du tager flere beslutninger. Men de bliver ringere.
Du udholder mødet. Men du deltager ikke i det.
Hvem vinder egentlig på det?
Virksomhedskulturer, der glorificerer “jeg sover bare fire timer og drikker fem Red Bulls”-tilgangen, er ikke beviser på effektivitet. De er eksempler på, hvor langt vi er villige til at ignorere biologiske grundvilkår for at spille travl.
Og det mærkelige er: vi ved det jo godt. Vi ved, at søvn gendanner hjernen, øger kreativiteten, forbedrer empati og styrker beslutningsevnen. Alligevel vælger vi kaffe.
Det er lidt som at sætte et plaster på en benbrækket organisation og så rose evnen til at komme videre.
Jeg har selv gjort det med kaffe
Lad os være ærlige: jeg har gjort det selv. For mange nætter med fire timers søvn. For mange morgenmøder, hvor jeg mødte op som en kaffedrevet zombie og kaldte det “produktivitet”.
Og det virkede – på overfladen.
Men som tiden gik, gik det også op for mig: jeg havde ikke travlt. Jeg var bare træt.
Skal vi ændre noget? Eller bare erkende det?
Denne artikel er ikke et moralsk opråb. Det er en observation. Måske en stille opfordring.
Næste gang du er fristet til at løse manglende søvn med mere koffein, så prøv at spørge dig selv: Er det her, fordi jeg er i flow – eller fordi jeg bare forsøger at fungere, selvom kroppen har trukket i håndbremsen?
Måske skal vi begynde at hylde dem, der siger: “Jeg går tidligt i seng i aften” med samme respekt, som vi har for dem, der møder ind med sort kaffe og krigerblik.
Det ene er nemlig selvbedrag. Det andet er selvomsorg.
Links ud huset
Der er foretaget undersøgelser af koffein og søvn, søvn og placebo etc. Læs en videnskabelig afhandling her: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2603066/
