Ledelsesret – hvem har retten til at lede?
Ledelsesret for arbejdsgiver blev besluttet i 1899 mellem DA og LO. Det er en grundlæggende rettighed, som giver arbejdsgiveren ret til at styre, lede og fordele arbejdet. Det giver arbejdsgiveren mulighed for at træffe beslutninger indenfor en ret bred vifte som: Ansættelse, forfremmelser, afskedigelser, arbejdstider, arbejdsopgaver og stort set alle andre aspekter, der indgår i arbejdsforholdet. Ledelsesretten er altså afgørende for styring af virksomheden og dens aktiviteter. Og især for at give virksomheden muligheden for at beskytte sine økonomiske interesser. Det er det overordnede i begrebet ledelsesret.
Ledelsesretten er begrænset
Indenfor ledelsesret afgiver virksomheden en begrænset magt til lederne. Lederne forventes så at udøve ledelsesretten i overensstemmelse med virksomhedens værdier og mål. Det er helt klart, at selve retten til at lede, er begrænset af fx arbejdsmarkedslovgivningen. Det står også helt fast, at lederen ikke må udøve forskelsbehandling eller forhindre ansatte i at være medlem af en bestemt (eller ubestemt) fagforening.
Således er ledelsesret ikke ubegrænset og kan ikke finde anvendelse for misbrug i form af diskrimination, chikane eller krænkelse af de ansattes øvrige rettigheder.
Arbejdsgiverens ledelsesret er ret omfattende. Arbejdsgiveren bestemmer hvem, der skal lave hvad og hvordan det skal udføres. Arbejdsgiveren har ret til at bestemme hvor det skal foregå og på hvilket tidspunkt. Arbejdsgiveren bestemmer også med hvilke metoder arbejdet skal udføres. Når det er sagt, skal arbejdsgiveren naturligvis stille de nødvendige maskiner/materiel til rådighed.
Der er indbygget sikkerhed i ledelsesret
Det ligger i ordet ledelsesret, at arbejdsgiveren fastsætter regler og retningslinjer for selve arbejdets udførelse. Arbejdsgiveren bestemmer også hvilken påklædning som arbejdet skal udføres iklædt. Derudover indeholder ledelsesretten også et krav om, at arbejdsgiveren har en pligt til at beskytte sine ansatte mod farer og andre forhold som kan medføre fysisk (og psykisk) legemsbeskadigelse.
Det kan ske ved at arbejdsgiveren inden for sin ledelsesret, udarbejder sikkerhedsanvisninger for arbejdets udførelse. Det kan også indebære retningslinjer for medarbejdernes adfærd. Arbejdsgiver er selvfølgelig forpligtet til at sikre et godt arbejdsmiljø.
Ledelsesretten er begrænset af lovgivning
Selvom ledelsesret giver arbejdsgiver ret til at træffe beslutninger, som påvirker de ansatte, er det ikke ensbetydende med, at arbejdsgiveren kan træffe ubegrænsede beslutninger. Retten til at lede og fordele arbejdet, må på intet tidspunkt stride imod enhver gældende national lovgivning. Som arbejdstager kan det forekomme urimeligt, at arbejdsgiver kræver et hurtigere tempo. Det ligger dog i ledelsesret, at så længe det ikke er sundhedsskadeligt for medarbejderen, skal medarbejderen øge sit tempo.
En stærk magtfaktor uden den store betydning
Ledelsesret er en stærk faktor i forholdet mellem arbejdsgiver på den ene side og arbejdstager på den anden. Det giver virksomheder muligheder for at forvalte virksomhedens interesser bedst muligt. Det er naturligvis klart, at ledelsesretten overholder gældende lovgivning og med respekt for medarbejdernes rettigheder.
Ledelsesret var faktisk tilbage i 1900 sammenkoblet med revselsesret.
Der er sket meget siden indgåelsen af ledelsesretten, og med mange nye ledelsesmæssige teorier og pædagogiske tilgange for arbejdsgivere, er retten til ledelsesret mere et aksiom som man som virksomhed kan falde tilbage på.
