Psykiatrien i Danmark befinder sig i frit fald. Ifølge en artikel på dr.dk er den gennemsnitlige ventetid i øjeblikket hele 103,6 uger – altså næsten to år. DR stiller det afgørende spørgsmål til sundhedsminister Sophie Løhde: Hvorfor kan vi, for tredje år i træk, rapportere om stigende ventetider i psykiatrien?
Sophie Løhde indrømmer, at der er et generelt problem i psykiatrien med uacceptable ventetider. “Vi arbejder målrettet på at få nedbragt de alt for lange ventetider,” svarer hun. Men spørgsmålet er: Handler vi virkelig, eller taler vi bare?
Ord kontra handling: Hvor er løsningen?
Forestil dig en privat virksomhed, der kæmper med dårlig ledelse. Medarbejderne er nedslidte, og sygefraværet er tårnhøjt. Trods gentagne opfordringer og klar indsigt i problemerne vælger topledelsen fortsat at tale uden at handle. Resultatet? Virksomheden kollapser. Dette er et spejl på situationen i psykiatrien: Vi ved, hvad problemet er, men år efter år ser vi ingen handling, der fører til konkrete forbedringer.
Hvis psykiatrien var en privat virksomhed, ville den ikke have overlevet de sidste tre år. Vi står over for en sektor, der ikke længere leverer den hjælp, danskerne betaler for gennem skatteopkrævningerne. Det er dybt problematisk i et velfærdssamfund, hvor vi forventer, at vores skattekroner bliver brugt til at løse de mest presserende problemer.
Overskud i statskassen – men ikke i psykiatrien
I første kvartal af 2024 kunne Danmarks Statistik rapportere om et overskud på 27 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er imponerende. Så hvorfor ser vi stadig ingen væsentlige forbedringer i psykiatrien? Når der er så mange penge til rådighed, hvorfor prioriteres de ikke til at hjælpe de mennesker, der i bogstaveligste forstand er ved at drukne i systemet?
Det bringer os til et centralt spørgsmål: Hvordan kan vi forvente at hjælpe andre, når vi ikke engang kan hjælpe os selv?
Hjælp dig selv, før du hjælper andre
Vi er stolte af, at Danmark er et af de mest gavmilde lande i verden, når det kommer til udviklingsbistand. Vi bruger 0,74% af vores BNI på hjælp til udviklingslande og rangerer blandt de mest generøse nationer globalt. Men der er en simpel logik, som vi ikke kan ignorere: Hvordan kan vi løfte andre op, når vi selv er ved at synke?
Forestil dig, at du ligger på bunden af en sø med en iltflaske ved din side. Dit instinkt kunne være at række iltflasken til andre, der også er ved at drukne. Men hvis du ikke selv får luft først, kan du ikke redde dem. Dette er præcis, hvad der sker i Danmark: Vi strækker os langt for at hjælpe andre, men forsømmer de basale behov herhjemme, især i psykiatrien.
Hvor går pengene hen?
Udviklingsbistand er naturligvis vigtig, men hvis vi for alvor ønsker at gøre en forskel, skal vi sikre, at vores egne borgere ikke drukner, før vi hjælper andre. Vi bør stille spørgsmålet: Er det fornuftigt at bruge milliarder på udviklingsprojekter i udlandet, når vores egne psykiatriske patienter ikke får den nødvendige hjælp?
Links og referencer
DR har lagt basen til udformningen af denne artikel. Læs artiklen i sin helhed her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ventetiden-paa-komme-til-psykiater-bliver-laengere-og-laengere-og-laengere
Dansk Erhverv har en artikel om de økonomiske nøgletal, der også ligger til grund for vores lederartikel: https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/nogletal/
Altinget om Danmarks økonomiske situation: https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/udviklingsbistand-topper-og-et-enkelt-modtagerland-slaar-alle-rekorder
Læs også: Varetægtsfængsling – hvis du siger du er uskyldig, må du være skyldig → Link.
