Socialkonstruktionisme
Socialkonstruktionisme er en speciel tilgang til virkeligheden, der har sit udspring inden for humaniora og samfundsvidenskab. Fokus er, at virkeligheden ikke er den målbare fysiske virkelighed, men nærmere en virkelighed som er konstrueret gennem sociale interaktioner som vi gør med hinanden. Den lidt pudsige tilgang hævder, at virkeligheden er noget vi i fællesskab skaber og formidler betydninger af. Således skaber vi selv, gennem selvet, en konstrueret virkelighed, som ikke har meget at gøre med den forskningsbaserede årsag og virkning-tilgang til fænomenet “virkelighed.”
Socialkonstruktionisme er ikke faktabaseret
Socialkonstruktionisme er således ikke en direkte afspejling af målbare fakta – det er mere et produkt af sociale og kulturelle påvirkninger. Begreberne som køn, magt, race og identitet er alle afledte sociale konstruktioner. Sprog og diskurs er centrale elementer for gennem sprog deler vi idéer og forstår betydninger. Diskurser i denne sammenhæng betyder, at sproget giver os begrænsninger i verdensopfattelsen og her er en vigtig pointe(…). Interne magtforhold er indlejret i denne socialkonstruktionisme.
Socialkonstruktionisterne siger virkeligheden er kulturelt betinget
Socialkonstruktionister vil påpege, at vores forståelse af virkeligheden er dybt afhængige af kultur og virksomhedens historiske kontekst. Oplevelsen af “sandhed” eller det normative varierer fra virksomhed og til virksomhed. En anden og vigtig pointe er, at socialkonstruktionister har det svært med magtstrukturer og fx straf som følge af en overtrædelse af en objektiv stringent regel. De bemærker, at visse grupper privilegeres mens regelovertrædere marginaliseres. Derfor bliver resultatet, at man udfordrer det åbenlyse logiske og nedtoner disse ellers logiske følgevirkninger af en uønsket adfærd.
Objektivt magteksempel (1): Hvis en person (A) stjæler en pose med slik, straffes (A) med en øjeblikkelig bortvisning (fordi tyveri er uacceptabel adfærd i virksomheden).
Socialkonstruktionistisk eksempel (2): Hvis person (A) stjæler en pose med slik, lader vi (A) fortsætte i virksomheden fordi (A) har aldrig udvist en sådan adfærd før og mister (A) sit job, kan (A) ikke betale sine regninger.
Socialkonstruktionisme er overalt men ikke udenfor
Socialkonstruktionisme finder anvendelse alle steder i samfundet, det bruges ligeledes indenfor akademiske områder som psykologi, kønsroller, sociologi og kommunikation. Bare for at nævne nogle områder. Nu er denne sociale konstruktion ikke udelukkende forankret i det ovenfor anførte eksempel. Det er bare en anderledes måde at anvende den på.
Socialkonstruktionisme er ikke regelret eller – som fx indenfor matematikken – aksiombaseret og lader sig gerne diskutere og anvende på en lang række af forskellige områder. Vi kan ikke diskutere de grundlæggende regler for matematik. Hvis vi gør det, piller vi ved de vedtagne aksiomer, og uden aksiomerne har vi ingenting. Det kaldes objektiv logik.
Har du en mening om denne artikel? Du må meget gerne kommentere nedenfor eller kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Læs eventuelt om dårlig ledelse lige her.
Link: Gode ledelsesprincipper
