Hvad er Maslows behovspyramide?
Modellen blev introduceret af Abraham Maslow i 1943 og præsenterer fem lagdelte behov, som mennesker ifølge teorien opfylder i en bestemt rækkefølge. Behovene illustreres typisk som en pyramide, hvor de mest grundlæggende behov udgør bunden, og de mere komplekse og psykologiske behov findes i toppen.
De fem behovsniveauer
1. Fysiske behov (physiological needs)
De mest basale behov for overlevelse: mad, vand, søvn, luft og varme. Hvis disse behov ikke er dækket, vil alle andre behov træde i baggrunden.
2. Sikkerhedsbehov (safety needs)
Tryghed, stabilitet og beskyttelse mod fare. Det gælder både fysisk sikkerhed og økonomisk eller social tryghed – f.eks. fast indkomst, et sikkert hjem og adgang til sundhedssystemet.
3. Sociale behov (love and belonging)
Behov for samhørighed, venskab og kærlighed. Her spiller både nære relationer og tilhørsforhold til grupper en rolle – på arbejdet, i familien og i fritidslivet.
4. Behov for anerkendelse (esteem needs)
Selvrespekt, status, indflydelse og respekt fra andre. Dette niveau handler om at føle sig værdifuld, kompetent og værdsat i det sociale fællesskab.
5. Selvrealisering (self-actualization)
Ønsket om at udleve sit fulde potentiale – både personligt og professionelt. Det kan handle om kreativ udfoldelse, personlig vækst, ledelse, innovation eller meningsskabelse.
Kritikken og de moderne perspektiver
Maslows model har i årtier været populær i både pædagogik, HR og ledelse. Men den er også blevet kritiseret for sin antagelse om, at behov opfyldes i en fast rækkefølge. I virkeligheden er behov langt mere dynamiske og kan eksistere sideløbende – man kan sagtens søge anerkendelse, selv om ens økonomiske tryghed er usikker.
Moderne motivationsteorier, som f.eks. Deci og Ryans selvbestemmelsesteori (SDT), tilføjer dybde til forståelsen ved at fokusere på autonomi, kompetence og tilhørsforhold som grundlæggende psykologiske behov. Uafhængigt af rækkefølge.
Maslows model i praksis
På arbejdspladser kan Maslows model stadig give mening som refleksionsværktøj. Ledere kan spørge sig selv: Hvor befinder mine medarbejdere sig i pyramiden? Hvis et menneske primært arbejder for lønnen og er optaget af sikkerhed, nytter det ikke at tale om selvrealisering og innovation.
Det er vigtigt at forstå, at ikke alle motiveres af de samme ting. Og at individets placering i pyramiden kan ændre sig fra uge til uge, afhængigt af livssituation, økonomi og arbejdsmiljø.
De sidste refleksioner i forhold til Maslows behovspyramide
Der er ikke sådan, Maslows behovspyramide er en facitliste. Det er en model. Dens styrke ligger i dens enkelthed og evne til at skabe samtaler om motivation, trivsel og menneskelig adfærd. I vores del af verden, hvor arbejdsliv og privatliv flyder sammen, er behovene mere flydende end nogensinde. Netop derfor kan Maslows behovspyramide stadig give os noget at navigere efter.
Hvis du vil vide mere: links ud af huset
Google har eksperimenteret med moderne ledelse, som relaterer sig til Maslows behovspyramide. Det kan du læse meget mere om her: https://rework.withgoogle.com/en/guides/understanding-team-effectiveness#introduction
McKinsey reflekterer over værdien i frihed og langt mindre kontrol med arbejdet. Det kan du læse mere om i denne artikel: https://www.mckinsey.com/capabilities/people-and-organizational-performance/our-insights/the-hidden-value-of-organizational-health-and-how-to-capture-it
Maslows behovspyramide teori
Har Maslows behovspyramide givet dig mod på en grundig gennemgang? Hvis du vil have mere baggrund, kritik og perspektiv, har vi skrevet en omfattende artikel her: https://nikolajmackowski.dk/maslows-behovspyramide-teori-teoriens-ikonstatus-og-udbredelse/