Sådan skabes et godt psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø betyder mere end du umiddelbart tror

Psykisk arbejdsmiljø: Bevidstheden om et ordentligt og godt psykisk arbejdsmiljø er mere relevant end nogensinde. Man kan ikke længere tale om et velbefindende uden det psykiske arbejdsmiljø tæller med. Det psykiske arbejdsmiljø omhandler arbejdspladsens design, kultur og praksis. Fælles for punkterne er, at de påvirker medarbejdernes mentale sundhed og velvære. Emnet er bredt sin forstand.

Det handler om:

  1. Interpersonelle relationer
  2. Kommunikation
  3. Ledelsesstil (eller mangel på samme)
  4. Arbejdsbelastning
  5. Mulighed for personlig og faglig udvikling

Det kan ikke understreges tykt nok, hvor vigtigt det er med et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Der skal være:

  • En positiv og støttende atmosfære for den alene fremmer medarbejdernes lykke og tilfredshed. Ikke nok med det. Denne atmosfære forbedrer også produktiviteten, mindsker fravær og reducerer omkostninger forbundet med stress og arbejdsrelaterede psykiske lidelser.
  • I modsætning til et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor et sådant miljø fører til stress, angst, nedsat arbejdsmoral og i sidste ende fysisk sygdom.

Således har vi nu lagt bunden så vi i de kommende afsnit kan kigge på faktorer, der bidrager til et sundt psykisk arbejdsmiljø. Vi skal ligeledes gøre os bekendte med strategier til at identificere og adressere problemer i relation hertil. Når organisationer har fokus rettet korrekt på et sundt arbejdsmiljø, skabes et sundere, mere modstandsdygtigt og kreative teams.

Det korrekte fokus vil forbedre organisationens samlede præstation, uden at der emergerer psykiske problemstillinger blandt medarbejderne.

Hvad er grundelementerne i et sundt psykisk arbejdsmiljø?

Hvis vi skal forstå, hvad det vil sige at effektivt forbedre arbejdsmiljøet, skal vi kende til grundelementerne. Disse enkeltstående komponenter er samlet grundlaget for en arbejdsplads, der fremmer mental velvære og samtidigt øger produktiviteten.

Nu skal vi kigge ned i de væsentligste aspekter, som alle organisationer bør fokusere på. Især fordi det handler om et sundere arbejdsmiljø.

Hvilken betydning har kommunikation og social støtte?

Det kan lyde såre simpelt, men det er det ikke altid. Noget af det vigtigste i et sundt psykisk arbejdsmiljø, er den effektive kommunikation. Sammen med kommunikationen følger et tillidsfuldt miljø, hvor vores medarbejdere føler sig værdsatte og forstået.

Som ledere skal vi have en åben dialog med vores medarbejdere, idet det bidrager til klarhed og udtalte forventninger. Mellem medarbejderne skal der naturligt være omsorg for hinanden og også en social omsorg. Det er lidt selve værdien i en stærk social kapital, som kommer i spil her. Vi skal alle være her for hinanden – også i de svære tider, som alle vil opleve.

Hvad betyder arbejdsmængden og et tidspres for det sunde miljø?

Et af de mest almindelige problemer i arbejdsmiljøet er en urimelig arbejdsmængde og tidspres. Det fører til stress og udbrændthed. Vi har selvfølgelig en afbalanceret fordeling af arbejdsopgaver, og realistiske deadlines. Vi giver også muligheden for fleksibilitet i arbejdstider.

Det gør vi fordi det hjælper medarbejdere med at håndtere deres arbejdsbyrde mere effektivt. Det gør også, at de føler sig mindre pressede.

Hvorfor er anerkendelse og feedback så vigtigt i et godt psykisk arbejdsmiljø?

Der findes (næsten) ikke noget mere livgivende end anerkendelse og konstruktiv feedback. Erfaringsmæssigt har mange virksomheder ikke en politik for anvendelse af feedbackløkker. Når det drejer sig om negativt feedback, er der nærmest ingen grænser.

Anerkendelse og positivt feedback viser, at vi værdsætter vores medarbejderes indsatser. På samme tid kan de vokse og udvikle sig. Direkte afledt heraf; det styrker engagementet og tilfredsheden i arbejdet.

Hvad taler vi om, når det handler om arbejdssikkerhed og konflikthåndtering?

Følelsen af sikkerhed på arbejdspladsen – både fysisk og psykisk – er essentielt for vores medarbejderes velvære. Det betyder, at vi har klare politikker for håndtering af mobning og chikane. Vi vender fx aldrig ryggen til en konflikt. Vi har en klar konflikthåndteringsstrategi og vi sikrer, at vores medarbejderes bekymringer og klager tages alvorligt. I den forbindelse behandler vi alle ligeligt og retfærdigt.

Hvis vi styrker grundelementerne, skaber vi et robust psykisk arbejdsmiljø. Et miljø, som ikke kun beskytter det mentale helbred, men som også fremmer åbenhed, respekt og samarbejde. Hvis vi har styr på disse grundelementer, er arbejdspladsen ikke kun et sted til livets opretholdelse. Det bliver et sted, hvor vores medarbejdere trives og når deres fulde potentiale.

Konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har alvorlige konsekvenser for både individet og organisationen som helhed. Hvis vi ikke har en passende opmærksomhed og gør en indsats for at adressere problemerne, vil de negative aspekter af arbejdsmiljøet føre til langvarige skader på medarbejdernes mentale og fysiske sundhed. Desuden påvirker det organisationens præstationer og omdømme.


Her kommer nogle alvorlige konsekvenser af et utilstrækkeligt psykisk arbejdsmiljø:

Det betyder stress og udmattelse for kroppen i et dårlig psykisk arbejdsmiljø

Konstant pres, overdreven arbejdsmængde, og manglende støtte resulterer i høje niveauer af stress og udmattelse blandt vores medarbejdere. Langvarig stress er ikke kun skadeligt for den enkeltes helbred, men fører til nedsat immunforsvar, hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser som angst og depression.

Hvorfor motivation og engagement går nedad bakke

Et miljø, der mangler anerkendelse, retfærdighed og muligheder for personlig udvikling, underminerer medarbejdernes motivation og engagement. Det fører til et højere fraværsniveau, øget medarbejderomsætning og vanskeligheder ved at tiltrække og fastholde talent.

Dette er konsekvenserne for den mentale og fysiske sundhed

Foruden de umiddelbare virkninger af stress og udmattelse vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø have langsigtede konsekvenser for medarbejdernes mentale og fysiske sundhed. Det omfatter øget risiko for udvikling af kroniske lidelser, psykiske problemer og generelt dårlig livskvalitet.

Hvilken indvirkning har det på produktivitet og arbejdspræstation?

Det psykiske arbejdsmiljø påvirker direkte medarbejdernes præstation og produktivitet. Problemer som:

  1. Dårlig kommunikation
  2. Konflikter
  3. Manglende klarhed omkring roller og ansvar

– fører til fejl, ineffektivitet og et generelt fald i arbejdskvaliteten.

Hvis vi skal undgå konsekvenserne kræver det en bevidst indsats fra os som ledere. Men også vores medarbejdere skal være med til at opbygge og vedligeholde et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det indebærer, at vi skaber en kultur, hvor åbenhed, støtte og professionel udvikling er i centrum.

Vores medarbejderes velvære skal prioriteres lige så højt som deres præstationer.

Psykisk arbejdsmiljø - kvinde løbetræner i det skotske højland

Derfor skal vi fremme det positive psykiske arbejdsmiljø

Når vi skal skabe og opretholde et positivt psykisk arbejdsmiljø, kræver det en dedikeret indsats og engagement fra både os som ledere. Men også fra vores medarbejdere.

Tilgangen bidrager ikke kun til at forbedre trivslen og velværet blandt personalet, men styrker organisationens samlede præstationer og bæredygtighed.

Her er strategier til at fremme af et sundt psykisk arbejdsmiljø:

Strategier for ledere og organisation

  • Åben kommunikation: Vi skaber en kultur, hvor åbenhed og ærlig dialog værdsættes. Og hvor vores medarbejdere er trygge ved at udtrykke bekymringer og ideer.
  • Fleksible arbejdstider: Vi tilbyder fleksible arbejdstider for at hjælpe vores medarbejdere med at balancere arbejde og privatliv. Det reducerer stress og forbedrer arbejdstilfredsheden.
  • Anerkendelse: Vi sørger for regelmæssig anerkendelse af vores medarbejderes indsats og resultater. Målet er, at booste motivation og engagement.

Fremme af arbejdsglæde og trivsel i et sundt psykisk arbejdsmiljø

  • Professionel udvikling: Vi giver uddannelses- og udviklingsmuligheder for vores medarbejdere. Det gør vi for at fremme deres faglige vækst og jobtilfredshed.
  • Teambuilding: Vi laver regelmæssige teambuilding-aktiviteter for at styrke relationerne og forbedre samarbejdet på tværs af teamet.
  • Sundhedsfremmende tiltag: Vi sørger for programmer og faciliteter, der støtter fysisk og psykisk sundhed. Såsom motionsfaciliteter, yoga-klasser eller mindfulness.

Derfor skaber vi en kultur af åbenhed og inklusion i et godt psykisk arbejdsmiljø

  • Inklusion og mangfoldighed: Vi arbejder aktivt for at skabe en inklusiv arbejdsplads, hvor mangfoldighed værdsættes. Alle medarbejdere skal føle sig respekteret og værdsatte.
  • Empati og støtte: Som ledere udviser vi empati og tilbyder støtte til vores medarbejdere, der står over for personlige eller arbejdsrelaterede udfordringer.
  • Psykologisk sikkerhed: Vi skaber et miljø, hvor medarbejdere føler sig psykologisk sikre på at tage risici. Samtidigt tør vores medarbejdere stille spørgsmål og lærer af fejl uden frygt for negativ konsekvens.

Strategierne sikrer, at vi ikke nær så tit oplever problemer relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Samtidigt fremmer vi en sund arbejdskultur, der understøtter vores medarbejderes mentale velvære og arbejdsglæde.

Det er en løbende proces, hvor vi værdsætter og lytter til vores medarbejderes feedback. Dermed ikke sagt, at vi bifalder alt feedback. Men vi justerer løbende så vi sikrer, at arbejdspladsen er et sted, hvor vi alle trives.

Roller og ansvar

Effektiv forvaltning af det psykiske arbejdsmiljø er et fælles ansvar. Det kræver aktiv deltagelse og engagement fra både ledelse og medarbejdere. Når vi sikrer et sundt og positivt arbejdsmiljø er det vigtigt at definere og forstå de specifikke roller og ansvarsområder. Hver medarbejdergruppe har nemlig hver sine.

Her er en uddybning af, hvordan forskellige aktører bidrager til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø.

Ledelsens rolle i at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø

  • Sætter tonen: Ledelsen sætter en positiv tone for organisationen ved at prioritere mental sundhed og ved at vise dette gennem egne handlinger. Det er vigtigt at tage pauser og søge støtte, når det er nødvendigt.
  • Ressourcer og støtte: Det er ledelsens ansvar at tilvejebringe de nødvendige ressourcer og støttesystemer, der hjælper medarbejdere med at håndtere stress og andre psykiske udfordringer. Det betyder adgang til professionel hjælp, når det er relevant.
  • Bevidsthed: Ledere skal sikre, at alle medarbejdere har adgang til uddannelse om mental sundhed. Herunder hvordan man genkender tegn på stress og hvor man kan finde hjælp.

Sådan er medarbejdernes bidrag til et positivt arbejdsmiljø

  • Engagement og deltagelse: Medarbejdere spiller en vigtig i rolle i at skabe et positivt arbejdsmiljø ved aktivt at engagere sig i sundhedsfremmende aktiviteter og programmer.
  • Åben kommunikation: En åben dialog om arbejdsrelaterede problemer og udfordringer er vigtig. Medarbejdere føler sig opmuntret til at udtrykke bekymringer og dele ideer til forbedringer.
  • Støttende kolleger: Medarbejdere bidrager positivt ved at tilbyde støtte og forståelse til hinanden. Således skaber de selv et inkluderende miljø og hjælper hinanden med at identificere løsninger på fælles udfordringer.

 

Hvilke værktøjer og metoder findes der?

Når vi skal fremme og opretholde et sundt psykisk arbejdsmiljø kræves der effektive værktøjer og metoder. Som kan understøtte både individets og organisationens indsats. Værktøjer og metoder bidrager til bedre at identificere, forstå og adressere de faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

Her er nogle strategier og værktøjer, der kan anvendes:

Vurdering og overvågning af det psykiske arbejdsmiljø

  • Medarbejderundersøgelser: Regelmæssige anonyme medarbejderundersøgelser giver indsigt i den generelle trivsel og identificerer specifikke områder, der kræver opmærksomhed.
  • Stressrisikovurdering: Specifikke værktøjer til at vurdere risikoen for stress på arbejdspladsen hjælper med at forebygge stressrelaterede problemer, før de opstår.

Hvad er indgriben og hvad virker sundhedsfremmende?

  • Mentale sundhedsprogrammer: Programmer, der fremmer mental sundhed og tilbyder ressourcer som stresshåndteringskurser, styrker medarbejdernes evne til at håndtere arbejdsrelateret stress.
  • Workshops: Sessioner, der fokuserer på temaer som konflikthåndtering, effektiv kommunikation og mindfulness, udstyrer vores medarbejdere og vi som ledere med færdigheder til at navigere i udfordrende situationer.

Teknologiske værktøjer i kampen for et godt psykisk arbejdsmiljø

  • Digitale platforme: Brug af apps og digitale platforme, der tilbyder ressourcer såsom mindfulness-øvelser, meditationer eller aktivitetslogning, støtter medarbejdernes mentale sundhed. Fx: Calm eller headspace.
  • Online feedback: Systemer, der tillader medarbejdere at give løbende feedback, fremmer en kultur af åbenhed og kontinuerlig forbedring. Fx: CultureMonkey eller Lattice.

Disse værktøjer og metoder gør, at organisationer proaktivt kan adressere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Således kan man skabe et støttende og inkluderende miljø, hvor alle medarbejdere har mulighed for at trives.

Hvilke udfordringer og barrierer er der for et godt psykisk arbejdsmiljø?

Mens intentionen om at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø er klar, møder mange organisationer udfordringer og barrierer på vejen. Hindringerne varierer fra kulturelle normer og begrænsede ressourcer til manglende bevidsthed om vigtigheden af mental sundhed.

Forståelse og adressering af udfordringerne betyder alt for at fremme et sundere arbejdsmiljø.

Kulturelle og organisatoriske normer

  • Stigmatisering: I mange arbejdskulturer er der stadig en stigmatisering i at diskutere mental sundhed. Det gør det vanskeligt for medarbejdere at søge hjælp.
  • Modstand mod forandring: Nogle organisationer oplever modstand mod at anvende nye politikker eller programmer. Specielt hvis de opfattes som en ekstra byrde eller afviger fra “sådan har vi altid gjort”.

Ressourcebegrænsninger som blokering af et sundt psykisk arbejdsmiljø

  • Mangel på ressourcer: Små og mellemstore virksomheder kan stå over for særlige udfordringer med begrænsede ressourcer til at udvikle og anvende omfattende programmer for mental sundhed.
  • Prioritering af ressourcer: Selv i større organisationer kan budget- og ressourceprioriteringer gøre det vanskeligt at retfærdiggøre investeringen i mental sundhed.

Hvad med manglende bevidsthed?

  • Manglende bevidsthed: En grundlæggende mangel på bevidsthed om vigtigheden af psykisk arbejdsmiljø og dets indflydelse på den generelle præstation er en barriere for handling.
  • Behov for oplysning: Ledere og medarbejdere kan mangle den nødvendige viden og værktøjer til effektiv adressering af mental sundhed på arbejdspladsen.

Kan det være svært at sætte i søen?

  • Problemer med implementering: At omsætte politikker til praksis kan være komplekst, og uden en klar plan og opfølgning falder initiativer til jorden.
  • Måling af effektivitet: Udfordringer med at måle effektiviteten af mental sundhedsprogrammer kan gøre det svært at vurdere og justere initiativerne. Og endda at overbevise øverste ledelse om det gode heri.

Sådan overvindes udfordringer og barrierer

Når vi skal overvinde disse udfordringer og barrierer kræver det en dedikeret indsats fra både ledelsen og medarbejderne.

Som organisation bør der arbejdes for at:

  • Øge bevidstheden: Oplysning og kommunikationskampagner øger bevidstheden om vigtigheden af psykisk arbejdsmiljø og nedbryder stigmatisering.
  • Åben kultur: Frem en kultur, hvor det er sikkert og accepteret at tale om mental sundhed og søge støtte.
  • Tilpasse tiltag: Tilpas mentale sundhedstiltag til organisationens unikke behov og ressourcer. Dermed sikres det, at de er bæredygtige på lang sigt.
  • Styrke ledelsesengagementet: Vi skal sikre ledelsens engagement og forståelse af deres rolle i at fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Når vi omfavner og fjerner barriererne vil organisationen være på vej mod at skabe et arbejdsmiljø, der ikke kun fokuserer på fysisk sikkerhed. Men også på mental trivsel.

Hvordan med fremtiden for psykisk arbejdsmiljø?

Fremtiden for det psykiske arbejdsmiljø står over for en række tendenser og udfordringer, der vil forme, hvordan organisationer fremmer mental sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

Heldigvis er der et langt større fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at fremtiden for det psykiske arbejdsmiljø formentlig vil få en langt større betydning. Endda selv i små- og mellemstore virksomheder.

Øget fokus på mental sundhed

Bevidstheden om mental sundhed har aldrig været højere, og det vil kun fortsætte med at vokse. Organisationer bliver mere proaktive i deres tilgang til at fremme mental sundhed. Det indebærer tidlig opdagelse af stressfaktorer, tilvejebringelse af ressourcer til mental sundhedspleje, og skabelsen af et mere støttende arbejdsmiljø.

Fremtiden for et sundt psykisk arbejdsmiljø byder på mange muligheder for at forme arbejdspladser, der ikke blot fokuserer på at forhindre skade. Men som aktivt fremmer trivsel og engagement. Når vi anerkender det kan organisationer sikre, at de er rustet til at møde fremtidens udfordringer og udnytte mulighederne for at skabe et mere støttende og inkluderende arbejdsmiljø.

Nu har organisationer i hvert fald muligheden for at overveje elementerne i denne artikel om hvordan man skaber et grundlæggende sundt psykisk arbejdsmiljø.

Exit mobile version