Indledning til relationsledelse
Relationsledelse lyder blødt.
For blødt, synes jeg måske selv engang.
Det lød som noget, man sagde, når man ikke havde styr på hverken KPI’er eller bundlinje. En lidt fluffy måde at sige: “Jeg er god til mennesker.” Men hvad betyder det egentlig?
I mange år troede jeg, at ledelse handlede om overblik, struktur, fremdrift. Knap så meget og lidt mindre om det menneskelige. Det stod ikke i opposition, men det havde ikke førstepladsen. I dag ved jeg, at relationerne er selve bærebjælken. Det er ikke noget, der kommer oveni – det er fundamentet, alt andet hviler på.
Her er to af dem.
Kim og Tom: Et valg af ord – og en leder, der rettede sig selv
Vi havde fået en ny sag ind på en Mercedes, hvor en rotte havde haft sig en fest gennem ventilationssystemet. Under gulvtæppet og videre op i instrumentbrættet. En klassisk renoveringsopgave i vores verden – men ikke en hvilken som helst. Det krævede erfaring og overblik.
Jeg gik hen til Kim, en af vores dygtigste teknikere, og sagde:
“Kim, du skal tage ansvaret for—”
Jeg stoppede mig selv.
Ikke fordi opgaven var forkert – men fordi ordene var det.
Så jeg begyndte forfra:
“Kim, jeg vil gerne have, at du styrer arbejdet omkring Mercedesen. Du er den bedste, vi har til det job.”
Der var andre til stede. Det gjorde mig ikke noget. Jeg ville hellere rette mig selv og sige det rigtigt. Hellere det end at stå fast på noget, der føltes forkert.
Jeg kunne se, at det ramte ham. Ikke som smiger, men som anerkendelse.
Og da jeg kiggede over på Tom, den mest erfarne i teamet, så jeg noget, jeg ikke glemmer:
Et blik af glæde. Ikke jalousi. Ikke modstand. Bare glæde på en kollegas vegne.
Det var ikke planlagt.
Men det var relationsledelse i sin reneste form:
At vælge relationen til mennesket samtidig med, at man leder. Ikke som to ting. Men som én samlet bevægelse.
Diskokugler og spånplade: Hvordan ærlig ros styrker relationen og relationsledelse
I januar havde Tom og jeg renoveret nogle diskokugler fra Miami Bar. De havde fået fugt – ikke usædvanligt. Men det skulle gøres ordentligt.
I går siger jeg så til Tom:
“Hey Tom, på mandag skal vi ind og sætte diskokugler op på Miami Bar. Er du frisk?”
Han svarer:
“Ja da, jeg er frisk.”
Så siger han:
“Nu skal du høre, Nikolaj.
Der er to muligheder for montering, så jeg har forberedt begge.
Den ene er med det her monteringsbånd – det kan vi skrue op hvor som helst.
Den anden er, at jeg har skåret noget spånplade ud i passende firkanter.
Så kan vi skrue kuglerne fast dér og montere hele skidtet direkte i loftet.”
Han er ivrig. Stolt.
Og med god grund.
Han har ikke bare tænkt én løsning – han har forudset muligheder og gjort klar til begge.
Jeg kigger på ham og siger:
“Tom, jeg er sgu glad for, jeg har dig.
Du er ekstremt god til at overveje alle scenarier.
Havde det været mig, havde jeg bare stormet derind og købt det, vi manglede i det nærmeste byggemarked.”
Det er sandt.
Det er præcis, hvad jeg ville have gjort.
Jeg kunne se det på ham.
Det gjorde ham glad.
Ikke bare ordene – men at jeg så det, han selv havde lagt energi i.
Og det er dét, jeg har lært:
Ros virker kun, når den er ægte.
Når den er knyttet til noget konkret, og når den rummer lidt af én selv.
Det her var ikke “godt gået, Tom”.
Det var: “Jeg ser dig. Jeg forstår, hvad du gør – og hvorfor det er vigtigt.”
Det er relationsledelse i sin reneste form.
Når relationer bærer relationsledelse – og ikke omvendt
Relationsledelse er ikke noget, man beslutter sig for at praktisere mandag morgen og måler på fredag eftermiddag.
Det er ikke et redskab, du hiver op af skuffen, når samtalen bliver svær.
Det er en grundtone.
En måde at se mennesker først og roller bagefter.
Og samtidig holde fast i, at man er leder – med ansvar, retning og forventninger.
Det handler ikke om at være ven med alle.
Det handler om at bygge noget med mennesker, og samtidig turde tage ansvar for det, der skal gøres.
Når jeg ser tilbage på mine egne ledelseserfaringer, så er det ikke KPI’er, strategiplaner eller møder, der står klarest.
Det er blikket hos en medarbejder, når han bliver valgt til.
Det er den lille rettelse i en sætning, som ændrer hele modtagelsen.
Det er ærlig ros, der lander dér, hvor den hører hjemme – i hjertet og i stoltheden.
Det er dét, jeg mener, når jeg taler om relationsledelse.
Ikke som begreb.
Men som praksis.
Yderligere læsning
Hvis du vil dykke ned i det mere teoretiske fundament bag relationsledelse, kan jeg varmt anbefale Relationel ledelse: Dialogisk baseret samarbejde af Kenneth J. Gergen & Lone Hersted (2020).
Bogen er ikke skrevet med KPI’er i hånden, men med blik for, hvordan ledelse i praksis opstår mellem mennesker – i dialog, i handling, i relation.
Og selvom jeg her har skrevet ud fra egne oplevelser, er det tydeligt for mig, hvor meget af den tænkning, der også lever i min måde at arbejde på.
Reference:
Gergen, K. J. & Hersted, L. (2020). Relationel ledelse: Dialogisk baseret samarbejde. Dansk Psykologisk Forlag.