1. Introduktion
Når jeg skriver denne artikel om Nikolaj Mackowski, hvem han er som leder, sker det fordi, at jeg har mulighed for at give mine egne ledelsesmæssige oplevelser et liv. Jeg giver dig muligheden for at opdage, hvordan jeg som leder, skribent, og menneske oplever, hvad det vil sige at bedrive god ledelse. Det være sig i en nutidig kontekst, forstås.
Jeg arbejder som afdelingsleder i Polygon Teknisk Renovering i dag. Min store passion er ledelsesteori som helhed, og jeg beskæftiger mig, udover mit arbejde, med ledelse og teorier hver eneste dag. Jeg har desuden en fascination for matematik og den logik, der anvendes indenfor matematikken. Man kan sige, at jeg på en måde kombinerer matematisk logik med ledelsesteorier. Det gør jeg fordi teorier i visse tilfælde kan være præget af en socialkonstruktionistisk tilgang. Tilsætter man matematisk logik hertil, får man et mere realistisk syn på validiteten af disse teorier.
2. Hvad er logik Nikolaj Mackowski?
Hvad logik er for en størrelse, er et ret kompliceret emne at besvare. Og hvordan kombinerer man en logisk forståelse med en socialkonstruktionistisk forståelse? Vi kan måske finde svaret ved at besvare spørgsmålet: Hvad er et begreb? Et begreb er en konsensus mellem mennesker om, at sådan forholder noget sig. For hvis det forholdte sig forskelligt mellem mennesker, har vi ikke længere et fælles standpunkt. Og hvad er begrebet så?
2.1 Den matematiske sandhed om begrebet som begreb
Lad det være givet, at der ligger 20 brosten på fortorvet på Kongens Nytorv. De ligger ovenpå hinanden og således danner en slags pyramidelignende struktur. Nu kommer vi til sagens kerne og forskellen på matematisk logik og socialkonstruktionisme. Den matematisk orienterede hjerne vil fastslå, at der ligger 20 sten ovenpå hinanden. Tilsammen danner de en pyramidelignende struktur. Den socialkonstruktionistiske opfattelse vil være en anden: Der ligger en bunke af brosten på Kongens Nytorv.
Ingen af de to udsagn kan siges at være mere rigtig end den anden. Men det illustrerer, at der er to forskellige måder at beskrive oplevelsen på. Så hvis man kombinerer de to måder at forstå oplevelsen på, får man: Der ligger 20 brosten på Kongens Nytorv i en slags pyramideform. Det er en stor bunke.
2.2 Hvad opnår jeg, Nikolaj Mackowski, som leder ved at have denne tilgang?
Når jeg balancerer mellem logik og socialkonstruktionisme opnår jeg som leder en mere helhedsorienteret forståelse af organisationen og de udfordringer, vi står overfor. Jeg kan tage beslutninger, der er rationelle og velovervejede. Jeg tager som sådan også hensyn til de menneskelige faktorer, som ofte ligger uden for logikkens domæne. Det betyder, at jeg kan kommunikere mine beslutninger på en måde, der giver mening for medarbejderne, fordi jeg tager højde for deres oplevelser og synspunkter.
Jeg oplever, at denne tilgang gør mig i stand til at skabe et arbejdsmiljø, hvor forskellige virkeligheder og synspunkter eksisterer side om side. Jeg kan lede med både fasthed og empati, fordi jeg forstår, at det er lige så vigtigt at lytte til medarbejdernes oplevelser som at stole på de hårde fakta. På den måde sikrer jeg, at vi som team arbejder ud fra både målbare mål og en fælles mening og forståelse omkring det, vi gør.
3. Faldgruber som leder i den usande sandhed
Jeg har for nyligt været ude for en sjov situation på min arbejdsplads. Denne situation handler om, at både driftsleder og direktør havde opnået en fælles usand sandhed. Eller ikke anvendt Toulmins argumentationsmodel på en korrekt måde. Eller ikke anvendt logik.
Udsagnet var: Tørretumblerne skal fyldes helt op hver gang de anvendes. Det koster nemlig 30 kroner at lade tørretumblerne køre en tørresekvens.
Ovenstående udsagn er et udtryk for en usand sandhed. Eller sagt på en anden måde: Man har i fællesskab godtaget et ikke logisk understøttet udsagn. Således bliver udsagnet til en form for en socialkonstruktionistisk forståelse og dermed en fælles usand sandhed.
I følge Nikolaj Mackowski er den sande sandhed en helt anden. For det første er tørretumblerne udstyret med en RF-måler. Den måler på den relative fugtighed i ‘udstødningsluften’. Når udstødningsluften har nået den foruddefinerede relative fugtighed, fx 15%, lukker tørretumblerne tørresekvensen ned. Det er derfor logisk, at den samlede tørretid er afhængig af den samlede mængde af emner i tørretumbleren, emnernes vandindehold og varmelegemernes nominelle effekt.
Hvis man ønsker det, kan man via yderligere anvendelse af logik ret præcist beregne, hvad en tørresekvens vil koste. Det udelader jeg dog i denne omgang. Det er under alle omstændigheder ikke 30 kroner.
3.1 Nikolaj Mackowski: Den usande sandhed og fravælgelse af personale
Hvis du er den opmærksomme læser, vil du formentlig sidde nu og tænke: Hvad har afsnittet om tørretumblerne at gøre med anvendelse af logik i ledelse? Her kan jeg, Nikolaj Mackowski, drage en direkte parallel til god ledelse, når det handler om fravælgelse af personale. Lad os antage, at en personaleleder efter en samtale gerne vil ansætte en mellemleder. Inden personalelederen rent faktisk ansætter mellemlederen, hører han andre i organisationen om den pågældende mellemleder.
Det personalelederen hører, har en negativ klang i hans ører: ‘Han er en flink fyr, men ikke det rette match’. Med denne negative dissonans i hovedet, vælger personalelederen ikke at ansætte mellemlederen. Problemet i dette ligger i, at personalelederen har adapteret en andens – eller andres – holdninger til mellemlederen. Således har han accepteret en socialkonstruktionistisk forståelse af, at mellemlederen ikke er det rette match. Desuagtet, at personalelederen faktisk havde et godt indtryk og indledningsvist gerne ville ansætte mellemlederen.
Det er samlet set et udtryk for dårlig ledelse, og ikke-logisk accept af andres socialkonstruktionistiske virkelighed.
4. Nikolaj Mackowski: Anvendelse af motivationsteorierne i arbejdet som leder
Jeg er stor fan af motivationsteorierne i mit arbejde, og det skyldes, at det er min erfaring, at de enten enkeltstående eller i fusion med andre motivationsteorier, faktisk virker forbløffende godt. Der findes fx Herzbergs 2-faktor teori, Maslows behovspyramide, og selvbestemmelsesteorien af Deci og Ryan. Derudover findes der flere teorier, der er nært beslægtede med motivationsteorierne og som omhandler menneskesyn: Fx McGregor X og Y teori. Hvis du ikke allerede kender dem, vil jeg anbefale dig at gøre dig bekendt med dem her på websitet.
4.1 Bruuns Galleri i Aarhus og demotiverede medarbejdere
En af mine første og lidt større opgaver efter jeg var flyttet til Jylland, var, at løfte rengøringsniveauet hos et rengøringsteam i Bruuns Galleri i Aarhus. Jeg mødte et desillusioneret team med en score på 37% ud 100%. Jeg begyndte at komme hver morgen og hilse på teamet. Jeg lyttede til dem, og fiksede deres problemer med at få foretaget de nødvendige reparationer af ødelagt og nødvendigt materiel. Jeg hjalp til med at få de store toiletområder op på et godkendt niveau. Jeg anerkendte dem med wienerbrød, når de var gode. Vi fejrede de små sejre i fællesskab.
Kan du se om Nikolaj Mackowski benyttede sig af Herzbergs to-faktor teori i ovenstående?
Efter 6 måneder gik teamet fra 37% til 84% i den samlede score i kontrolrapporterne. Jeg oplevede, at teamet gik fra slukørede og ligegyldige til at tage ejerskab overfor opgaverne. Endda med overskud til at gøre lige det lille ekstra for kunden, der ellers ikke var defineret i rengøringsaftalen.
5. Afslutning
I min tilgang til ledelse stræber jeg efter at balancere logik og menneskelige faktorer. Når jeg kombinerer en objektiv forståelse af data med empati og social bevidsthed træffer jeg beslutninger, der er både effektive og meningsfulde. Ledelse er mere end en videnskab, det er også en kunst, og for mig handler det om at skabe resultater ved at forstå og respektere de mennesker, jeg leder.
Gennem anvendelsen af motivationsteorierne, logisk tænkning og en åben tilgang til socialkonstruktionistiske perspektiver kan vi som ledere skabe holdbare forandringer og inspirere vores teams til at nå nye højder.
Nikolaj Mackowski
