Statens inddrivelsesmetoder har vakt stor debat, og vi står overfor en tilgang, der synes mere fokuseret på en endnu hurtigere inddrivelse. I stedet for at finde på bæredygtige finansielle løsninger for borgerne. Denne lederartikel har til formål, at kaste lys over de underliggende motiver og konsekvenser af disse metoder. Det er ikke et spørgsmål om økonomisk effektivitet. Det er et spørgsmål om retfærdighed og menneskelighed.
Leder Nikolaj Mackowski kaster et kritisk blik på statens menneskejagt på skyldnere. Staten påfører en følelse af opgivenhed blandt borgere, og fremmaner en tilsyneladende populistisk inddrivelsespolitik. En tilgang, der vægter hurtig inddrivelse højere end langsigtet bæredygtighed.
TV2 Nyheder bringer en tankevækkende artikel
I en artikel bragt på TV2 Nyheder den 18. februar 2024 inddrager nyhedssitet nogle vigtige menneskelige konsekvenser. Et produkt af den aggressive inddrivelsespolitik.
Artiklen fremhæver en markant stigning i antallet af danskere, der oplever økonomiske vanskeligheder. Som er en følge af statens nye, mere aggressive gældsinddrivelsesmetoder. Gældsstyrelsen har fået beføjelse til at beslaglægge op til 60% af skyldneres nettoindkomst, hvilket har resulteret i en overvældende efterspørgsel efter gældsrådgivning.
Denne ændring berører nu også middelklasseborgere, der udtrykker følelser af afmagt og frustration over de betydelige beløb, der trækkes fra deres lønninger.
Enkeltpersoners historier illustrerer de personlige og økonomiske konsekvenser af disse politikker. Der fremkommer eksempler på borgere, der står over for årtiers gæld. Skatteministeren (Jeppe Bruus, red.) forsvarede reglerne som nødvendige for at inddrive ubetalt gæld til fællesskabet. Samtidigt påpeger økonomiske eksperter, at selvom metoderne kan synes hårde, bidrager de ikke signifikant til at reducere statens samlede gældsbyrde.
Derfor giver statens inddrivelsesmetoder ingen økonomisk mening
Modern Monetary Theory (MMT) er en økonomisk teori, der foreslår, at lande, der har fuld kontrol over deres egen valuta, kan finansiere statsudgifter ved at trykke flere penge. MMT argumenterer for, at sådanne lande ikke er begrænset af indtægter fra skatter eller lån, da de altid kan skabe mere valuta for at betale for deres udgifter, så længe det ikke fører til inflation. Teorien understreger også vigtigheden af fuld beskæftigelse og bruger dette som et mål for økonomisk politik.
MMT har både tilhængere og kritikere. Tilhængere er ofte økonomer og politikere på venstrefløjen, som ser MMT som en måde at finansiere omfattende offentlige udgifter, såsom infrastrukturprojekter, sundhedspleje og uddannelse, uden at bekymre sig om statsgæld. Kritikere advarer om risikoen for inflation, hvis politikken ikke styres korrekt.
Når det gælder statens gældsinddrivelse, anvender staten ikke direkte MMT-filosofien, da inddrivelse af gæld og skabelse af penge er to forskellige processer. Gældsinddrivelse fokuserer på at tilbageføre eksisterende penge, der skyldes staten. MMT fokuserer på, hvordan staten kan finansiere udgifter uden afhængighed af traditionel gældsopkrævning. Dette kan tyde på, at statens aggressive inddrivelsesmetoder ikke er nødvendige fra et MMT-perspektiv, da der potentielt er andre måder at håndtere offentlige finanser på.
Rentetilskrivningsformlen beregner akkumulerede renter over tid
Rentetilskrivningsformlen, ofte omtalt som fremtidsværdiformlen, er et essentielt finansielt værktøj, der anvendes til at beregne det akkumulerede beløb over tid under hensyntagen til rentes rente-effekten. Denne formel er afgørende for at forstå, hvordan investeringer vokser, når renter tilskrives over perioder. Formlen er givet ved:
K=S(1+R)^n
- K er det er det fremtidige akkumulerede beløb
- S er det det oprindelige beløb (startkapital)
- R er rentesatsen pr. periode
- n er antallet af perioder
Formlen demonstrerer, hvordan rentesatsen (R) og antallet af perioder (n) påvirker det samlede beløb (K) over tid, hvilket understreger vigtigheden af rentes rente for væksten i en investering eller gæld. Denne indsigt er ikke kun relevant for investorer, men også for individuelle låntagere og skyldnere, da den illustrerer, hvordan gæld kan akkumulere over tid.
Hvad kan statens aggressivitet (med rette) betragtes som?
Staten anvender hverken MMT (Modern Monetary Theory) eller fremtidsværdiformlen i sine inddrivelsesstrategier. MMT-teorien foreslår, at stater med egen valuta kan finansiere udgifter uden traditionel gældsinddrivelse, mens fremtidsværdiformlen viser, hvordan gæld akkumuleres over tid med rentes rente. Statens aggressive inddrivelsesmetoder fokuserer på umiddelbar tilbagebetaling af gæld, hvilket ikke reflekterer en anvendelse af disse teorier. Dette kan ses som en manglende anerkendelse af mere nuancerede finansielle principper, der kunne tilbyde alternativer til håndtering af offentlige finanser og gældsbyrder.
Statens inddrivelsesmetoder er ikke liberale – de er straffende
Statens inddrivelsesmetoder strækker sig langt ud over liberale principper og bevæger sig ind i en straffende tilgang. Hvis tilgangen var mere liberal, ville en anvendelse af rentetilskrivningsformlen tillade en længere tilbagebetalingstid, hvilket ikke kun ville gavne skyldnere med en mere håndterbar gældsbyrde. Det ville også potentielt øge det samlede afkast for staten over tid.
Ved at kombinere denne forståelse med principper fra MMT, kunne en mindre aggressiv strategi implementeres, hvor skyldnernes økonomiske velvære prioriteres højere. Denne økonomiske politik er baseret på forståelse og fleksibilitet frem for straf og umiddelbar indfrielse.