Regeringens nylige beslutning om at ophæve en 14 år gammel midlertidig lønnedgang for landets ministre har sat sindene i kog. Mens statsministeren kan se frem til en lønstigning på over 92.000 kroner årligt, og øvrige ministre får mindst 73.700 kroner mere, rejser det spørgsmål om rimelighed og transparens. Finansordfører Benny Engelbrecht har forsvaret beslutningen med, at danske ministre tjener mindre end topledere i det private erhvervsliv og politikere i andre lande. Men er sammenligningen egentlig retfærdig? Og kan politikere overhovedet selv legitimt bestemme deres egne lønninger?
Artiklen her dykker ned i baggrunden for lønstigningerne, Benny Engelbrechts argumenter, og den grundlæggende udfordring ved politikernes selvbestemmelse over egne vilkår. Vi stiller spørgsmålet: Er det tid til at revurdere måden, vi fastsætter ministerlønninger på?
Baggrunden for lønstigningerne
Fra finanskrise til lønstigninger: Historien bag ministerlønninger
Tilbage i 2010, under Lars Løkke Rasmussens regering, blev der truffet en beslutning om at sænke ministrenes lønninger med fem procent. Initiativet kom i kølvandet på finanskrisen som et symbolsk signal om ansvarlighed i en tid med økonomisk stramning. Den midlertidige lønnedgang blev gentagne gange forlænget og har nu været gældende i 14 år.
Men i regeringens finanslovsforslag for 2024 besluttede man, sammen med SF og De Radikale, at ophæve lønnedgangen. Således ville man bringe lønnen tilbage til det oprindelige niveau. Det betyder, at statsministeren nu vil tjene over 1,8 millioner kroner om året. De øvrige ministre kan se frem til minimum 73.700 kroner mere om året.
Ifølge Benny Engelbrecht er dette ikke en lønstigning. Det er snarere en „normalisering‟. Han har argumenteret for, at finanskrisen er et afsluttet kapitel, og at tiden derfor er inde til at vende tilbage til de oprindelige lønforhold. Men spørgsmålet om, hvorfor denne beslutning træffes nu, og ikke tidligere, er stadig et åbent spørgsmål.
Benny Engelbrechts forsvar for beslutningen
Benny Engelbrecht: ‚Det står vi fuldt og helt på mål for’
Regeringens beslutning om at ophæve lønnedgangen har affødt kritik fra flere sider. Men finansordfører Benny Engelbrecht har taget på sig at forsvare forslaget. Han har argumenteret for, at danske ministre ikke får en urimelig høj løn. Især ikke sammenlignet med både topledere i det private erhvervsliv og politikere i andre lande.
„Vi har lagt finanskrisen så meget bag os, at der ikke længere er en baggrund for at lave en midlertidig nedsættelse,‟ udtalte Engelbrecht. Han påpegede, at det aldrig var meningen, at lønnedgangen skulle være permanent. Tværtimod. Derfor besluttede regeringen, at tiden nu var inde til at „normalisere tingene”.
Men normaliseringen er ikke blevet diskuteret bredt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, indrømmede Engelbrecht. Det er en beslutning truffet af regeringen som helhed. Ifølge ham er det ikke noget, der skal skabe intern debat.
Med sine udtalelser har Engelbrecht måske beroliget nogle, men for andre rejser det stadig spørgsmålet: Hvis lønnen ikke er en væsentlig motivationsfaktor for at blive minister, hvorfor er det da vigtigt at hæve den netop nu?
Problemet med selvbestemmelse over løn
Når politikerne selv bestemmer deres lønninger
En af de mest centrale udfordringer ved beslutningen om at ophæve lønnedgangen er, at den blev truffet af politikerne selv. Når ministre har magten til at justere deres egne vilkår, opstår der en potentiel konflikt mellem offentlighedens tillid og politikernes egne interesser.
I erhvervslivet fastsættes toplederes lønninger af uafhængige bestyrelser, der repræsenterer aktionærernes interesser. Denne struktur sikrer, at lønninger er baseret på præstationer og markedsforhold. Når politikere selv står for beslutningerne, er der ingen tilsvarende mekanisme til at vurdere, om lønjusteringerne er rimelige og retfærdige.
Selvom Benny Engelbrecht argumenterer for, at danske ministre tjener mindre end mange kolleger i udlandet og erhvervslivets topchefer, undgår han spørgsmålet om transparens og legitimitet. Kan det virkelig forsvares, at politikere uden ekstern vurdering træffer beslutninger, der direkte påvirker deres egne økonomiske vilkår?
Denne mangel på uafhængighed gør det svært for offentligheden at acceptere lønforhøjelser, selv når de præsenteres som en „normalisering‟. Problemet handler ikke blot om beløbets størrelse. Men om processen bag – og den tillid, der risikerer at gå tabt.
Er ministerlønninger virkelig for lave?
Kan danske ministre sammenlignes med topledere?
Et af Benny Engelbrechts hovedargumenter for at ophæve lønnedgangen er, at danske ministre tjener mindre end både politikere i andre lande. Og sågar topchefer i det private erhvervsliv. Men denne sammenligning rejser spørgsmål om, hvorvidt det er en retvisende parallel at drage.
Topchefer som Jacob Aarup-Andersen fra Carlsberg eller Vincent Clerc fra Mærsk har typisk akademiske uddannelser på højt niveau. Derudover tilkommer en karriere med mange års erfaring fra ledelseslagene i komplekse, internationale virksomheder. Deres løn er bundet op på dokumenterede resultater og vurderes af uafhængige bestyrelser. Ministre, derimod, vælges politisk og har ofte meget forskellige baggrunde, både hvad angår uddannelse og erfaring.
At sammenligne danske ministre med internationale politikere kan også være misvisende. Danmark er kendt for sin høje grad af tillid til politikere og en relativt beskeden økonomisk kompensation for offentlige ledere. Netop denne forskel i kultur og forventninger gør, at højere lønninger for ministre kan virke fremmed for mange danskere.
Spørgsmålet er ikke, om danske ministre skal aflønnes rimeligt. Det skal de naturligvis. Men er det rimeligt at hæve lønnen med henvisning til sammenligninger, der ikke tager højde for forskelle i ansvar, krav og processer? Det er et åbent spørgsmål, der kræver en grundigere diskussion.
En mulig vej frem – større transparens i processen
Kan vi gøre ministerlønninger mere gennemsigtige?
Hvis debatten om ministerlønninger skal flyttes fra kritik til konstruktive løsninger, er det værd at overveje nye modeller. Hvordan politikernes lønninger fastsættes? Ét muligt skridt kunne være at etablere en uafhængig kommission, der vurderer og anbefaler lønniveauer for politikere.
En sådan kommission kunne fungere som en neutral instans, der evaluerer løn baseret på faktorer som arbejdsbelastning, ansvar og en rimelig sammenligning med tilsvarende roller. Det ville skabe en nødvendig distance mellem politikerne og beslutninger om deres egne vilkår.
I erhvervslivet sikrer uafhængige bestyrelser, at lønninger er knyttet til resultater og værdiskabelse. Tilsvarende kunne en kommission i politik styrke borgernes tillid ved at eliminere tvivl om egeninteresse. Det ville også gøre lønjusteringer lettere at forstå og acceptere for offentligheden. Helt enkelt fordi de ville blive præsenteret som gennemtænkte og velbegrundede.
I sidste ende handler det ikke kun om lønnens størrelse. Det handler om at sikre, at processen bag beslutningerne er så transparent og legitim, at både politikere og borgere kan stå inde for den. Det er netop denne legitimitet, der risikerer at smuldre, når politikere selv træffer beslutninger om deres løn.
Konklusion
Hvad mener du? Er det tid til at ændre måden, vi fastsætter ministerlønninger på?
Debatten om ministerlønninger handler ikke kun om tal på en lønseddel. Det handler om den proces, der ligger bag beslutningerne. Når politikere selv fastsætter deres lønninger uden ekstern vurdering, risikerer det at undergrave borgernes tillid til systemet.
Selvom Benny Engelbrecht forsvarer beslutningen med henvisning til „normalisering‟ og internationale sammenligninger, rejser det stadig et spørgsmål. Kan denne selvbestemmelse fortsætte? Kunne en uafhængig kommission skabe større transparens og legitimere fremtidige lønjusteringer?
Det er ikke forkert, at danske ministre skal aflønnes rimeligt for deres ansvar. Men det er på tide, vi tager en åben dialog om, hvordan vi sikrer en retfærdig og gennemsigtig proces. Både for borgernes og politikernes skyld.
Hvad mener du? Er det tid til at ændre måden, vi fastsætter ministerlønninger på?
Tænk over det.
Links ud af huset
Denne lederartikel du netop har læst, tager sit udgangspunkt i DR’s artikel, som kan læses i sin helhed her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/op-mod-100000-mere-i-loen-til-ministrene-det-staar-vi-selvfoelgelig-fuldt-og-helt
Leder Nikolaj Mackowski er et socialliberalt medie, der tager udgangspunkt i almen ledelsesteori.