Hvad er teknokrati?
Teknokrati er en styringsform, hvor beslutninger træffes af eksperter og teknisk kvalificerede personer. Det er i stedet for de folkevalgte politikere. Ordet “teknokrati” stammer fra de græske ord “techne”. Det betyder færdighed eller kunst, og “kratos,” som betyder magt eller styring. I et teknokrati er det primært ingeniører, forskere, og økonomer med specialiseret viden, der tegner den førte politik og ejer beslutningsprocesserne.
Kort historisk baggrund
Ideen om teknokrati blev fremtrædende i begyndelsen af det 20. århundrede. Det var især i USA under den store depression i 1930’erne. Teknokratibevægelsen argumenterede for, at teknologisk og videnskabelig viden skulle være grundlaget for styring. Og ikke mindst økonomisk planlægning. Det skulle erstatte de politiske og økonomiske interesser. Teknokraterne mente, at videnskabelige og rationelle metoder ville kunne skabe en mere effektiv og retfærdig samfundsstruktur.
Historisk set teknokrati tiltrukket sig både støtte og kritik. Støttere har set det som en måde at skabe effektive og velinformerede beslutninger på. De kristiske røster har advaret mod risikoen for elitisme og manglende demokratisk kontrol. Teknokrati i sig selv har faktisk påvirket moderne regeringsførelse. Det er især i forhold til økonomisk og teknologisk politik, hvor eksperter ofte spiller vigtig rolle.
Teknokrati i samtidens verden
I dag ser vi teknokratisk indflydelse i mange regeringsstrukturer og internationale organisationer. For eksempel spiller teknokrater en betydelig rolle i EU’s institutioner. Der er teknokrater der, hvor komplekse økonomiske og teknologiske beslutninger ofte kræver specialiseret viden. Ligeledes har mange lande teknokratiske elementer i deres styringssystemer. Altså, hvor eksperter rådgiver politikere eller endda har vigtige positioner i regeringen.
Verden i dag bliver mere og mere kompleks uge for uge. Den er således mere kompleks end nogensinde før. Derfor spiller teknokrater en større og større rolle i de samfundsmæssige problemstillinger, der kontinuerligt emergerer. Politik eksisterer ikke uden teknokraterne.
Fordele ved teknokrati sammenlignet med demokrati
Effektive beslutninger
En af de mest evidente fordele ved teknokrati er en øget effektivitet i beslutningstagningen. I et teknokrati træffes beslutninger af eksperter, der har den nødvendige viden og en teknisk ekspertise inden for deres fagområder. Det betyder, at beslutninger baseres på videnskabelige data og analyser. Således skeler eksperter ikke til politiske overvejelser og kompromiser.
Resultatet er en mere rationel og logisk tilgang til politik. Det kan i sig selv føre til hurtigere og mere præcise løsninger på komplekse problemer.
Ekspertisebaseret styring
Teknokratiets styrke ligger i dets afhængighed af eksperter og fagfolk. Det i sig selv sikrer, at politikker og beslutninger sker på grundlag af den nyeste forskning og teknologiske fremskridt. Det er særdeles gavnligt i områder som sundhed, miljøpolitik og økonomisk styring. Her betyder specialistviden alt. Ekspertisebaseret styring minimerer risikoen for fejl og ineffektive politiske beslutninger. Af den simple årsag, at beslutningstagerne har en stor forståelse for de emner, de arbejder med.
Langsigtede planer og stabilitet i teknokrati
Når man anvender demokratiske systemer, har politikerne et stort fokus på kortsigtede gevinster. Ligesom deres udtalelser i høj grad handler om muligheden for genvalg. I det krydsfelt har teknokrati et stort potentiale for at tænke langsigtet og i stabile linjer. Teknokrater er ikke bundet af valgcyklusser og derfor kan de anvende logisk og datadrevet politik. Som både tager højde for fremtidige udviklinger og egentlig bæredygtighed.
Det fører til vedvarende og stabile løsninger, som er mere resiliente og vedvarende. Demokrati er i modsætning til teknokrati af socialkonstruktionistisk oprindelse.
Upartisk objektivitet
Teknokrati fremmer upartiskhed og objektivitet i regeringsførelsen. Teknokrater ikke er valgt på baggrund af politisk ideologi. De er udvalgt på grund af deres faglige kvalifikationer. Derfor kan de træffe beslutninger uden at skulle tage hensyn til politiske interesser. Endsige lade sig modulere af pres fra vælgerne eller de seneste meningsmålinger.
Det giver en mere neutral og retfærdig politik, der fremfor alt afspejler samfundets behov. Ikke som i dag, hvor det mere og mere er partipolitiske agendaer, der ligger til grund for beslutningerne.
Forbedret økonomistyring i teknokratiet
Teknokrati har sin styrke indenfor økonomistyring. For lader man fx personer med en kandidatgrad i økonomi lede og styre den økonomiske politik, kan man være sikker på at det er gennemtænkt. Således kan en teknokratisk regering indføre bæredygtige og forsvarlige økonomiske strategier. Det giver en bedre makroøkonomisk stabilitet, lavere inflation og en forsvarlig forvaltning af det offentlige.
Delkonklusionen er altså, at teknokratiet kommer med en række af fordele. Især indenfor komplekse og teknisk krævende områder. Når man træffer beslutninger baseret på videnskab, skaber man mere holdbare og objektivt funderede løsninger. Det kommer i sig selv samfundet til større gavn end partipolitisk nonsens.
Ulemper ved teknokrati
Manglende demokratisk legitimitet
Der er selvfølgelig en stor ulempe ved teknokrati. Det er den manglende demokratiske legitimitet. Demokratiet hviler på at borgerne kan vælge deres politiske ordførere ved en valghandling. Det giver selvfølgelig en fornemmelse af, at man har indflydelse på, hvem, der træffer beslutninger på sine vegne.
Teknokrati fungerer anderledes. Det er baseret på udpegede eksperter, som ikke nødvendigvis er valgt af befolkningen. Det kan føre til en distancering, hvor borgerne ikke føler de har nogen indflydelse på den førte politik. Endsige kontrol over beslutningsprocesserne.
Elitisme og manglende repræsentation
Teknokrati fører – ligesom politik i dag – til elitisme. I teknokratiet er magten koncentreret hos en relativ lille gruppe eksperter. Det er langt fra givet, at eksperterne har en forståelse for de bredere samfundsmæssige bekymringer. Et teknokrati vil favorisere de teknisk effektive løsninger og tager formentlig ikke hensyn til sociale, kulturelle eller etiske overvejelser. Det vil også betyde, at langt størstedelen af befolkningen slet ikke er repræsenteret blandt teknokraterne. Det vil betyde en marginalisering og en voksende følelse af uretfærdighed.
Den naturlige begrænsning af borgerindflydelse i teknokrati
Teknokrater er eksperter indenfor deres respektive felter. Det kan muligvis medføre en manglende fleksibilitet og sans for innovative løsninger, idet innovation grundlæggende ikke er bundet til den lineære forståelsesform. Det kan betyde fravær af nytænkning og kreative løsningsmuligheder. Ikke videnskabeligt uddannede politikere kan muligvis have mere kreativitet i deres tænkning. Teknokrater vil givetvis forholde sig til det, der kan lade sig gøre på papiret.
Derudover vil teknokraterne formentlig også ignorere de sociale dynamikker, der kan være afgørende for befolkningens accept af den førte politik.
Etisk og moralsk distancering
Teknokrater vil nok have en overdreven tendens til at fokusere på data og videnskabelige analyser. Det medfører muligvis en distancering fra både etik og mere moralske aspekter af beslutningstagningen. Det betyder teknisk korrekte beslutninger. Det er dog langt fra sikkert, at beslutningerne vil flugte med samfundets værdier og normer. Teknokrati i sin rendyrkede form overser muligvis menneskelige elementer i afviklingen af den førte politik. Det fører til utilfredshed, demotivation og modstand i befolkningen.
Akkumuleret har teknokrati en række ulemper, der skal overvejes. Ekspertise og teknisk viden er vigtig, men det er vigtigt at bevare en balance mellem teknokratisk styring og demokratiske principper.
Det er ret nødvendigt, at alle samfundsgrupper føler sig repræsenteret og hørt. Det adskiller sig ikke synderligt fra moderne ledelsesteori.
Teknokratiet holdt op mod demokratiet
Lad os tage et eksempel. Der skal bygges en ny motorvej til erstatning for den gamle landevej mellem punkt A og B. Der er to krav til projektet. Det skal ingeniører og biologer overholde:
- Motorvejen skal have den økonomisk mest fordelagtige rute.
- Den skal være den mest miljøvenlige.
Teknokratisk problemløsning
Teknokraterne vil anvende en lineær forståelsesform til at løse opgaven. De starter med en klar problemformulering. Herefter bruger de objektive og målbare data. Således finder man frem til den mest optimale løsning baseret på de givne parametre. Resultatet bliver en løsning, der på talform er den mest økonomiske og miljøvenlige.
Demokrati er socialkonstruktionisme
I et demokrati kommer en socialkonstruktionistisk forståelsesform i spil. Borgergrupper kan gøre indvendinger mod motorvejens placering. Måske fordi motorvejen vil forstyrre deres nattesøvn. Andre kan foreslå alternative ruter, der tager hensyn til lokale interesser. Det kan være at gå udenom et gadekær eller lignende.
Her bliver beslutningsprocessen mere kompleks, idet ikke-videnskabelige holdninger og sociale hensyn spiller en vigtig rolle.
Teknokrati er logisk problemløsning
Teknokrater er logiske problemløsere, der fokuserer på objektive data og rationelle løsninger. Demokrati, derimod, anvender en bred vifte af input, herunder subjektive og sociale perspektiver. Det fører måske nok til mere nuancerede løsninger, men mindre effektive beslutninger set ud fra et optimeringsprincip.
Teknokrati og demokrati i balance
Bemærk, at forskellen mellem teknokrati og demokrati er vigtige. Teknokrati søger altid de mest effektive og rationelle løsninger. Hvorimod demokrati tager højde for mangfoldigheden af menneskelige erfaringer og holdninger.
Lidt mere teknokrati i Danmark og lidt mindre demokrati vil skabe løsninger, der er teknisk optimerede og stadig socialt spiselige.
Referencer og eksterne links
- Fischer, F. (1990). “Technocracy and the Politics of Expertise.” SAGE Publications.
- Winner, L. (1977). “Autonomous Technology: Technics-out-of-Control as a Theme in Political Thought.” MIT Press.
- Hughes, T. P. (1987). “The Evolution of Large Technological Systems.” In Bijker, W. E., Hughes, T. P., & Pinch, T. J. (Eds.), “The Social Construction of Technological Systems: New Directions in the Sociology and History of Technology.” MIT Press.
Hvem var Howard Scott og hans teknokratibevægelse? Det svarer Scholarly Community på her: https://encyclopedia.pub/entry/38635