Porters diamant: En simpel guide for grundlæggende forståelse

2. De fire faktorer i Porters diamant

Faktorforhold (Factor Conditions)

Faktorforhold i Porters diamant refererer til de produktionsfaktorer, som en nation har til rådighed. Det er fx arbejdskraft, råmaterialer, kapital og infrastruktur. Porter skelner mellem visse basale faktorer (fx naturlige ressourcer, klima) og avancerede faktorer (fx teknologi, uddannelse, infrastruktur). Høj kvalitet og specialisering i disse faktorer giver en nation en konkurrencefordel.

Eksempel i Porters diamant:

Sverige har en konkurrencefordel indenfor stålindustrien sammenlignet med Danmark på grund af sine rigelige naturressourcer som myremalm. Sverige udnytter denne råvare direkte i produktionen af stål. Det reducerer omkostninger og øger effektiviteten. Danmark derimod, har stålvalseværket i Frederikssund, men importerer myremalmen fra udlandet. Det øger helt evident omkostningerne og mindsker konkurrenceevnen i forhold til Sverige.

Eksemplet illustrerer, hvordan tilgængeligheden af basale faktorer som råmaterialer påvirker en nations konkurrencemæssige fordele i Porters diamant.

Efterspørgselsforhold (Demand Conditions) i Porters diamant

I Porters diamant er efterspørgselsforhold det, der omfatter karakteristikaene af den hjemlige efterspørgsel efter en industris produkter og services. Når en nation har sofistikerede og krævende kunder, tvinger det virksomhederne til at forbedre deres produkter og tjenester. Det styrker tillige deres konkurrenceevne internationalt.

Eksempel:

Japan har en konkurrencefordel indenfor elektronik- og teknologiindustrien på grund af sine krævende og teknologi-savvy forbrugere. Den høje efterspørgsel efter avancerede og innovative produkter på hjemmemarkedet presser japanske virksomheder som Sony, Panasonic og Toyota. De bliver nød til konstant at innovere og forbedre deres produkter. Det hjemlige pres for kvalitet og innovation har hjulpet de japanske virksomheder med at opnå en stærk global position indenfor elektronik og teknologi.

På den anden side har lande med mindre krævende forbrugere måske ikke den samme drivkraft til innovation og forbedring. Det påvirker deres konkurrenceevne negativt. Det er en ret imperativ bestanddel i Porters diamant.

Det modsatte finlandske eksempel i Porters diamant

Det modsatte finlandske eksempel er Nokia. Nokia var engang verdens førende mobiltelefonproducent. Desværre misforstod virksomheden den skiftende efterspørgsel efter smartphones. Steve Jobs og Apple revolutionerede markedet med iPhone og skabte en enorm efterspørgsel efter smartphones med avancerede funktioner og brugervenlighed. I Finland fastholdt Nokia deres fokus på traditionelle mobiltelefoner.

Manglen på innovation (plus anvendelse af Porters diamant) og tilpasning til ændrede efterspørgselsforhold førte til, at Nokia hurtigt mistede sin markedsandel og blev decimeret som smartphoneproducent. Eksemplet viser, hvordan manglende forståelse for og tilpasning til efterspørgselsforhold er fatalt. Det har alvorlige konsekvenser for en virksomheds konkurrenceevne.

Relaterede og støttende industrier (Related and Supporting Industries)

Faktoren her refererer til eksistensen af stærke, konkurrencedygtige industrier, der støtter og relaterer til den primære industri. Når en nation har succesrige leverandører og støttende industrier, fører det til innovation og effektivitet gennem samarbejde og deling af information.

Eksempel:

USA’s teknologisektor Silicon Valley er et fremragende eksempel på, hvordan relaterede og støttende industrier skaber en konkurrencefordel. Silicon Valley er hjemsted for verdens førende teknologivirksomheder som Apple, Google og Facebook. Det er ikke alt for der er også et væld af støttende industrier. Fx venturekapitalfirmaer, højt specialiserede it-serviceleverandører, advokatfirmaer med fokus på intellektuel ejendomsret. Krymlet på kransekagen er topuniversiteter som Stanford og UC Berkeley. Det underbygger ligeledes teorien i Porters diamant.

Koncentrationen af relaterede og støttende industrier skaber et økosystem, hvor innovation og effektivitet trives. Teknologivirksomhederne drager fordel af let adgang til finansiering, talentfuld arbejdskraft, juridisk ekspertise og avanceret forskning. Samtidig kan leverandører og støttende virksomheder hurtigt tilpasse sig og udvikle nye løsninger. Alle faktorer som opfylder de teknologiske virksomheders behov. Det driver yderligere innovation fremad i Porters diamant.

På den anden side vil har lande uden en stærk base af relaterede og støttende industrier det sværere. De opnår ikke samme niveau af innovation og konkurrenceevne. Deres virksomheder mangler den samme adgang til ressourcer og ekspertise.

Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering (Firm Strategy, Structure, and Rivalry)

Faktoren her omfatter virksomheders strategi og struktur samt niveauet af rivalisering mellem virksomheder i hjemlandet. Intense indenlandske konkurrenceforhold tvinger virksomheder til at blive mere innovative og effektive. Desuden kan og vil nationale værdier og økonomiske politikker påvirke virksomheders strategier og strukturer.

Eksempel i Porters diamant:

I Porters diamant er Tysklands bilindustri et levende eksempel på, hvordan virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering skaber en konkurrencefordel. Tyskland er hjemsted for nogle af verdens mest kendte og succesrige bilproducenter. Fx: Volkswagen, BMW, Mercedes-Benz og Audi. Virksomhederne har opbygget deres strategier omkring kvalitet, innovation og præcision. Det har givet dem et stærkt internationalt ry.

Den intense rivalisering mellem tyske bilproducenter er motor på en konstant strøm af innovation og forbedring. Hver virksomhed stræber efter at overgå de andre med nye teknologier. Bedre brændstofeffektivitet. Avancerede sikkerhedsfunktioner og luksuriøst design.

• Audi: Med sloganet “Forspring gennem teknik” har Audi fokuseret på innovation og futuristisk design. De er kendt for deres banebrydende lygteføring og avancerede teknologier. Det gør Audi til pionerer inden for bilindustrien.
• BMW: BMW har en mere konservativ tilgang, men er kendt for deres kraftfulde motorer og køreglæde. Deres strategi fokuserer på præstation og enkel, men elegant design.
• Volkswagen: VW er bilen til middelklassen, kendt for sin holdbarhed og lækre design. De tilbyder pålidelighed og kvalitet, som appellerer bredt til forbrugerne.
• Mercedes-Benz: Mercedes har været kendt for deres kærlighed til dieselmotorer og luksus. Selvom de har skiftet fokus mod elektriske køretøjer for nylig, har deres strategi altid været at levere høj kvalitet og luksuriøse køretøjer.

Konkurrencen tvinger virksomhederne til at investere betydelige ressourcer i forskning og udvikling. Det i sig selv resulterer i produkter af høj kvalitet, der er eftertragtede på verdensmarkedet.

Tysklands økonomiske politikker og arbejdsmarkedets struktur støtter bilindustrien. Tyskland har et stærkt system for faglig uddannelse og lærlingeprogrammer. Det sikrer en kontinuerlig strøm af højt kvalificerede arbejdere. Samtidig har landet politiske initiativer, der fremmer innovation og teknologisk udvikling. Det styrker yderligere bilindustriens konkurrenceevne.

På den anden side oplever lande med mindre intens rivalisering og mindre støttende politiske rammer, at deres industrier ikke har samme niveau af innovation og global konkurrenceevne.