Socialkonstruktionisme vs lineær logik

Socialkonstruktionisme er afhængig af den lineære forståelsesform

Socialkonstruktionisme vs lineær logik: I denne artikel skal vi kigge nærmere på socialkonstruktionisme vs. lineær logik. Indledningsvist skal det nævnes, at vi ikke kan have et fuldstændigt lineært samfund, foruden vi også bliver nød til at inddrage socialkonstruktionismen. Det er ret heldigt at det forholder sig sådan, for ellers kunne vi komme ud i nogle ret uheldige situationer, hvis lineær logik var eneste rettesnor. Det samme ville gøre sig gældende, hvis vores samfund udelukkende var baseret på den socialkonstruktionistiske opfattelse af, at sandheder udelukkende er skabt gennem social interaktion os mennesker i mellem. Denne indledning kommer vi senere tilbage til. Først skal vi kigge på matematikken.

Matematik er lineær logik

Matematik, som vi kender den i dag, er et udtryk for en rendyrket lineær aritmetisk logik. Den anvendte matematik bygger på nogle aksiomer, der har rødder i den euklidiske aritmetik. Aksiomer betyder, at vi har fastlagt nogle retningslinjer for, hvad der må gælde for, at det samlede udtryk kan være sandt. Desuden er det vigtigt at bemærke, at disse aksiomer altid kan bevises, for ellers kunne de fremkomne beregninger jo heller ikke være sande. Eller falske.

Således er matematikken ‘konstrueret’ til formålet. Ligesom socialkonstruktionisme.

Visse kritikere af matematikken, den lineære logik, samt koblingen til disse aksiomer, er, at de er selvrefererende. Det vil sige, at de vedtagne aksiomer kun eksisterer fordi vi har accepteret at det netop forholder sig sådan. Det er en halv sandhed, for uden accepten af aksiomerne, fungerer matematikken ikke. Med andre ord: Vi skal have et fundament, som der ikke kan argumenteres imod. Omvendt, har vi som mennesker defineret andre aksiomer indenfor matematikken, som – blandt andet – anvendes i astrofysik. Dette emne uddybes ikke yderligere i artiklen.

Hovedpointen er: Matematik er enten sandt eller falsk. Slut. Punktum.

Lad os tage nogle grundlæggende antagelser om de matematiske euklidiske elementer i betragtning

  • Et ret linjestykke kan tegnes mellem 2 punkter
  • Et begrænset linjestykke kan forlænges ubegrænset
  • Om ethvert punkt kan der tegnes en cirkel med en hvilken som helst radius (negativ radius ville udgøre et skift til vektorer (vektorialberegning))
  • Alle rette vinkler er lige store
  • Hvis 2 linjer skæres af en tredje på en sådan måde, at summen af de indre vinkler på den samme side er mindre end de 2 rette vinkler, så vil de 2 linjer uundgåeligt mødes på den side, hvis de forlænges nok

Intuitivt fristes man nu til at sige, at en linje er uendeligt mange punkter i rummet, tæt fulgt af hinanden. I matematisk terminologi siges det, at en linje er en entitet, der består af en uendeligt mængde punkter arrangeret i en kontinuerlig række uden afbrydelser. Det er vigtigt at forstå, at begge udsagn er sande.

Hvad sker der, hvis vi begynder at pille ved nogle af de ovennævnte universelle sandheder? Rigtigt, den euklidiske matematik ville falde sammen med et brag. Det ville være komplet ubrugeligt.

Socialkonstruktionisme er en ‘virkelighed’ konstrueret af mennesker

Socialkonstruktionisme er et teorem indenfor samfundsvidenskaberne, med fokus på mennesker og samfundsgruppers rolle i skabelsen af virkeligheden. Ifølge socialkonstruktionisme bliver mange af vores virkeligheder ikke udelukkende bestemt af lineær logik, men er konstrueret gennem visse sociale processer og interaktioner mennesker i mellem. Det omhandler vores sprogbrug, kultur, sociale normer og institutioner.

Socialkonstruktionisme argumenterer for, at vores opfattelse af sandhed og viden er skabt gennem social interaktion. Det har den betydning, at det vi opfatter som værende ‘virkeligt’ eller ‘sandt’ i et samfund (eller i en organisation/virksomhed), ikke er nogen statisk realitet, men mere et produkt af den kollektive menneskelige bevidsthed. Denne, lidt specielle, tilgang til sandt eller falsk, anerkender betydningen af kultur og kontekst i vores forståelse af, hvordan vi opfatter verden omkring os.

Således udfordrer socialkonstruktionisme vs lineær logik, den rent lineære objektive viden. Det gør den gennem at pege på, at vores forståelser og kategorisering af sandt eller falsk, er forankret i den øjeblikkelige sociale kontekst. Et eksempel herpå kunne fx være kønsroller, som varierer betydeligt gennem forskellige kulturer. Fx historiske perioder (fx romerrigets accept af sex mellem ældre og ung af samme køn (i dag pædofili)). Dette er en indikation af, at forståelse varierer fordi de er socialt konstruerede, snarere end naturligt bestemte.

Socialkonstruktionisme har haft en ikke ubetydelig effekt på kritiske samfundsstrukturer, der anvender den lineære logik. Her henledes tanken på lovgivende, dømmende og udøvende magtstrukturer.

socialkonstruktionisme vs lineær logik V2 - et mindmap

Tilbage til indledningen af socialkonstruktionisme vs lineær logik

På nuværende tidspunkt skulle det gerne stå hakket i marmor, at der helt objektivt er nogle store forskelle på, hvordan vi anvender den lineære logik. Ligeledes skulle det også gerne stå helt klart, at socialkonstruktionisme er i stærk opposition til førstnævnte forståelsesform.

Hvis vores verden udelukkende var indrettet efter den lineære forståelsesform, ville det have dramatiske konsekvenser:

  1. I straffesager anvender vi en blanding af objektiv logik, iblandet socialkonstruktionistiske forståelsesformer


  2. Er tiltalte skyldig i anklagen om mord? Ja, tiltalte slog definitivt personen ihjel

Nu skal vi se på forskellen mellem socialkonstruktionisme vs lineær logik

Hvis nu tager udgangspunkt i socialkonstruktionismen, så forholder det sig sådan, at straffeloven har nogle udgangspunkter for, hvad en given forbrydelse skal koste af isolering fra det omkringliggende samfund. Fx straffen for mord (§ 237 i straffeloven) vil i udgangspunktet udløse en straf fra 5 år og til livstid. Det er ikke forkert at sige, at denne elastik er et udtryk for en socialkonstruktionistisk forståelsesform. Dommeren er nemlig (heldigvis) bemyndiget til at vise en vis form for socialkonstruktionistisk forståelse.

Socialkonstruktionisme vs lineær logik og straffen for drab

Hvis vi i vores samfund i dag udelukkende havde en lineær forståelsesform af straffeloven, så ville vi skulle indsætte nogle logiske operatorer. Det kunne fx være: Har A begået drab, ja eller nej? Hvis svaret er: “Ja, A har begået drab”, så straffes A med fængsel på livstid, da den lineære logik ikke stiller rum for forståelse af motiver.

Ville det være hensigtsmæssigt? Nej, det ville det ikke. Så havde vi ikke et behov for menneskelig indgriben eller forståelse. Det er ellers noget vi er gode til i Europa og som tjener samfundet og det enkelte individ bedst.

Socialkonstruktionisme vs lineær logik og opsendelse af raketter i rummet

Når vi sender raketter ud i rummet, opererer vi med en hastighed, som er påkrævet for at undslippe jordens gravitationsfelt. Denne hastighed er som udgangspunkt 11.200,00 meter pr. sekund, modsvarende 40.320,00 km/t (tak til Isaac Newton). Her kan vi ikke anvende socialkonstruktionisme. Fx: “Jeg synes vi skal prøve med en lidt lavere hastighed, fordi pengepungen er lidt tom for tiden og raketbrændstof er dyrt”. Det kommer ikke til at virke. Det er evident for enhver, at her er enten eller, altafgørende. Vi kan ikke diskutere den lineære logiks anvendelse.

Symbiosen mellem socialkonstruktionisme vs lineær logik

I vores moderne samfund er det ikke et spørgmål om socialkonstruktionisme vs lineær logik. Det er mere et spørgsmål om, hvordan vi vælger at kombinere de 2 forståelser. Når vi mestrer socialkonstruktionisme vs den lineære logik, kan vi bygge tålelige samfund, hvor både socialkonstruktionisme vs lineær logik kan sameksistere. Til menneskehedens bedste.

Exit mobile version