Golemans lederstile – hvad er din dominerende stil?
Emotionel intelligens test: 48 udsagn fordelt på Golemans seks lederstile. Vælg det svar, der bedst beskriver din typiske adfærd som leder. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Din lederstilsprofil
Emotionel intelligens test: Golemans 6 lederstile
Emotionel intelligens test baseret på Daniel Golemans arbejde er et af de mest anvendte redskaber i moderne lederudvikling, og med god grund. Goleman dokumenterede gennem omfattende forskning at emotionel intelligens er en stærkere prædiktor for ledelsesmæssig effektivitet end både IQ og faglig ekspertise.
Hans model opererer med seks distinkte lederstile: den visionære, den coachende, den relationsorienterede, den demokratiske, den temposættende og den befalende. Pointen er at de mest effektive ledere ikke er låst fast i én stil, men bevæger sig fleksibelt mellem dem afhængigt af situationen.
Emotionel intelligens test kortlægger hvilke af de seks stile du naturligt trækker på, og hvilke du sjældent eller aldrig anvender. Det er den indsigt, der gør testen værdifuld i praksis.
Det fortæller testen dig
Resultatet af emotionel intelligens test giver dig et konkret billede af din stilprofil på tværs af Golemans seks lederstile. Dog ikke som en abstrakt beskrivelse af hvem du er, men som et mønster i hvordan du typisk agerer som leder.
Du får et billede af hvilke stile du overbruger, hvilke du underbruger og hvilke du sjældent aktiverer og bruger. Det er særligt værdifuldt fordi forskningen viser at to af stilene, den temposættende og den befalende, har en markant negativ effekt på klimaet i organisationen hvis de bruges for ofte eller i de forkerte situationer.
Mange ledere er ikke klar over at de læner sig for tungt op ad netop disse to. Testen giver dig muligheden for at opdage det. Vel og mærke inden det går ud over dine medarbejdere.
Takeaways i emotionel intelligens test
Den vigtigste takeaway i emotionel intelligens test er ikke hvilken stil der er din stærkeste. Det er bevidstheden om at du har et valg. Golemans pointe er ikke at alle ledere skal mestre alle seks stile til perfektion, men at et for snævert stilrepertoire begrænser din effektivitet som leder uanset hvor dygtig du er fagligt.
En leder, der kun mestrer den visionære stil, vil inspirere men mangle evnen til at levere resultater under pres. En leder der primært bruger den befalende stil, vil få ting gjort på kort sigt men erodere tilliden på lang sigt.
Emotionel intelligens test er med andre ord mest værdifuld når resultatet bruges som afsæt for en bevidst træning af de understimulerede stile. Således ikke som en bekræftelse af dem du allerede er god til.












