Favorisering på jobbet er, når nogle medarbejdere behandles bedre end andre — uden at det skyldes deres præstation.
Det er sjældent bevidst ondskab. Det er oftere en blind plet. Men effekten er den samme: De, der ikke favoriseres, mister motivationen.
Hvad er favorisering?
Favorisering er forskelsbehandling baseret på noget andet end præstation. Det kan være:
- Bedre opgaver til dem, lederen kan lide
- Mildere konsekvenser for erfarne medarbejdere, der bryder regler
- Forfremmelser baseret på relationer → ikke resultater
- Mere fleksibilitet til nogle end til andre
- Mere opmærksomhed, mere anerkendelse, mere tid
Det handler ikke om, at alle skal behandles identisk. Folk har forskellige roller, kompetencer og behov. Men når forskellen i behandling ikke kan forklares med noget sagligt, er det favorisering.
Hvorfor sker favorisering på jobbet?
Favorisering på jobbet kommer sjældent af onde intentioner. Det kommer af menneskelige tendenser.
Vi kan lide folk, der ligner os. Samme humor, samme interesser, samme måde at tænke på. Det er behageligt. Og vi giver ubevidst mere til dem, vi finder behagelige.
Vi undgår konflikter. At konfrontere en erfaren medarbejder med en fejl er ubehageligt. At konfrontere en ny er lettere. Så vi bøjer reglerne for den ene og håndhæver dem for den anden.
Vi belønner loyalitet over præstation. Den, der altid er enig med os, føles som en allieret. Den, der udfordrer os, føles som en trussel. Så vi foretrækker allierede — selvom de præsterer dårligere.
Vi ser ikke, at vi gør det. Det er det værste. Favorisering er ofte usynlig for den, der favoriserer. Det føles ikke som forskelsbehandling. Det føles som sund dømmekraft.
Hvad gør det ved dem, der ikke favoriseres?
Her kommer Equity Theory ind.
Mennesker sammenligner deres eget input-output-forhold med andres. Hvis forholdet opleves som uretfærdigt — jeg yder det samme, men får mindre — falder motivationen.
Favorisering på jobbet er en direkte vej til den oplevelse. Det signalerer: Reglerne gælder ikke alle. Din indsats er ikke det, der tæller. Det er din relation til magten.
Reaktionerne er forudsigelige:
- Reduceret indsats. “Hvorfor yde 100%, når det alligevel ikke anerkendes?”
- Kynisme. “Det handler ikke om, hvad du kan. Det handler om, hvem du kender.”
- Exit. De dygtigste — dem, der har alternativer — søger væk.
Favorisering koster ikke kun motivation. Det koster talent.
Hvad gør det ved organisationen?
Splittelse. “Os mod dem.” De favoriserede mod de oversete. Samarbejde bliver sværere, når tilliden er væk.
Tab af troværdighed. Når lederen siger “vi behandler alle ens” — men alle kan se, at det ikke passer — forsvinder respekten.
Dårligere beslutninger. Hvis du omgiver dig med folk, der ligner dig og altid er enige, får du ikke de perspektiver, du har brug for.
Omdømme. Rygter spredes. “Hos dem handler det om, hvem du kender.” Det gør det sværere at tiltrække talent.
Hvordan undgår du favorisering?
Erkend, at du sandsynligvis gør det. Ikke fordi du er et dårligt menneske. Fordi du er et menneske. Bias er standard. Bevidsthed er første skridt.
Spørg dig selv: Kan jeg forklare forskellen? Hvis én medarbejder får noget, en anden ikke får — kan du forklare hvorfor med noget sagligt? Hvis ikke, er det favorisering.
Konsistens i konsekvenser. Hvis én bryder en regel og får en advarsel, skal en anden, der bryder samme regel, også have en advarsel. Uanset anciennitet, relation eller hvor ubehageligt det er.
Inddrag andre i beslutninger. Din egen bias er usynlig for dig. Andres perspektiv kan afsløre det.
Lyt til dem, der ikke taler højt. De favoriserede siger sjældent fra. De oversete tier ofte. Opsøg feedback fra dem, der ikke naturligt får din opmærksomhed.
Gennemsigtighed. Når beslutninger kan forklares åbent, reduceres oplevelsen af vilkårlighed. Når de ikke kan, vokser mistanken.
Begrænsninger
Favorisering er ikke altid let at definere og slet ikke i en lineær model.
Grænsen er uklar. Er det favorisering at give den erfarne medarbejder mere frihed? Eller er det anerkendelse af kompetence? Det afhænger af konteksten — og af, hvordan det opleves af andre.
Oplevelse er subjektiv. To medarbejdere kan vurdere samme situation forskelligt. Én ser retfærdighed. En anden ser favorisering.
Du kan ikke tilfredsstille alle. Nogle vil altid opleve sig oversete. Det er ikke altid et tegn på, at du gør noget forkert.
Men: Hvis flere uafhængigt af hinanden oplever favorisering på jobbet, er det værd at lytte. Mønstret fortæller dig noget.
Opsummering
Favorisering er, når nogle behandles bedre end andre — uden at det kan forklares med præstation.
Det sker, fordi vi er mennesker. Vi kan lide dem, der ligner os. Vi undgår konflikter. Vi ser ikke vores egne bias.
Men effekten er reel. Favorisering på jobbet udløser Equity Theory: Folk oplever uretfærdighed, reducerer indsats, bliver kyniske eller søger væk.
Undgå det ved at erkende risikoen, kræve saglige forklaringer, være konsistent og inddrage andres perspektiver.
Retfærdighed er ikke at behandle alle identisk. Det er at sikre, at forskelle kan forklares.












