Sensemaking er endnu et af de varme ord i ledelseskredse. Det handler om evnen til at skabe mening ud af komplekse situationer. Det anses for en kernekompetence for moderne ledere. Men som med alle populære ledelseskoncepter kan sensemaking også gå grueligt galt.
Resultatet? Dårlige beslutninger, forvirrede teams og ledere der tror de forstår situationen. Men i virkeligheden er de helt ved siden af.
Her er de tre mest almindelige faldgruber og hvordan du undgår dem.
Faldgrube 1: Bekræftelsesfælden – når du kun ser det, du forventer
Hvad er problemet?
Du har en teori om, hvad der foregår i din organisation. Måske tror du, at teamet mangler motivation, eller at konkurrenterne presser jer. Så begynder du at se tegn overalt, der bekræfter din teori – mens du overser alt, der taler imod. Man finder det man leder efter.
Et eksempel fra virkeligheden i sensemaking
En dansk produktionsvirksomhed oplevede faldende produktivitet. Ledelsen var overbevist om, at medarbejderne var blevet dovne efter coronaperioden. De ledte efter tegn på manglende engagement: folk der kom senere, længere pauser, mindre entusiasme i møder.
Først flere måneder senere opdagede de den virkelige årsag: En ny leverandør leverede defekte komponenter i 30% af tilfældene. Medarbejderne brugte timevis på at sortere og reparere. Men ledelsen havde lukket øjnene for det faktum. Helt enkelt fordi de var fokuseret på “motivationsproblemet.”
Sådan undgår du fælden
- Spørg direkte efter modstridende information: “Hvad kunne tale imod min teori?”
- Involver folk med andre perspektiver: Få input fra forskellige afdelinger, niveauer og ledere
- Brug “djævlens advokat”: Find en person, der udfordrer dine antagelser
Faldgrube 2: Analyse-paralyse – når mening bliver vigtigere end handling
Hvad er problemet i sensemaking her?
Du bliver så optaget af at forstå situationen perfekt, at du glemmer at handle. Hver gang du er ved at træffe en beslutning, opdager du endnu en vinkel, der skal analyseres. Resultatet? Handlingslammelse.
Et eksempel mere fra virkeligheden
Et dansk startup-team brugte tre måneder på at “forstå markedet” før produktlancering. De analyserede konkurrenter, lavede personas, og diskuterede positionering. Men da de endelig lancerede, var markedet rykket videre. En konkurrent havde taget deres idé og fået first-mover fordelen.
Grundlæggerens kommentar bagefter: “Vi vidste egentlig nok efter den første uge. Resten var bare angst for at tage fejl.”
Sådan undgår du fælden
- Sæt deadlines for beslutninger: “Vi træffer beslutning fredag kl. 14 – uanset hvad”
- Brug 70%-reglen: Træf beslutningen når du har 70% af informationen
- Test i stedet for at analysere: Lav små eksperimenter i stedet for store analyser
Faldgrube 3: Konsensus-illusionen – når du tror alle ser det samme som dig
Hvad er problemet?
Du har skabt mening ud af situationen og antager, at alle andre ser det samme. Men dine medarbejdere, kunder eller partnere har måske en helt anden forståelse af, hvad der foregår.
Sidste eksempel fra virkeligheden
Ledelsen i en dansk servicevirksomhed så en stigning i kundehenvendelser som tegn på succes: “Kunderne bruger os mere!” De investerede i større kapacitet og fejrede den positive udvikling.
Frontline-medarbejderne så det anderledes: Henvendelserne var klager over et nyt IT-system, der ikke virkede. Kunderne var frustrerede, ikke tilfredse.
Først da NPS faldt fra 8 til 3, opdagede ledelsen misforståelsen.
Sådan undgår du fælden i sensemaking
- Tjek din forståelse: “Sådan forstår jeg situationen… er I enige?”
- Spørg ikke kun chefer: Tag temperaturen på alle niveauer i organisationen
- Brug konkrete eksempler: “Kan du give mig et specifikt eksempel på det du mener?”
Den simple løsning i sensemaking: Stop, spørg, test
Sensemaking behøver ikke være kompliceret. Når du står i en kompleks situation:
- Stop – tag et skridt tilbage og erkend, at din første forståelse måske er forkert
- Spørg – søg aktivt efter information, der udfordrer dine antagelser
- Test – lav små handlinger for at teste din forståelse i stedet for at analysere dig til døde
God sensemaking handler ikke om at have den perfekte forståelse. Det handler om at være åben for at tage fejl og hurtig til at justere kursen.
Næste gang du skal skabe mening ud af en kompleks situation, så husk: Det er ikke din intelligens, der afgør om du lykkes. Det er din ydmyghed overfor kompleksiteten og din vilje til at blive klogere undervejs.
Hvad ved du de gode principper for feedback?
