Prosci er den amerikanske konsulent- og forskningsvirksomhed, der udviklede ADKAR modellen. Virksomheden blev grundlagt af Jeff Hiatt i 1994 og har siden etableret sig som en af de førende aktører inden for forandringsledelse.
Hvis du har stødt på ADKAR, har du stødt på virksomheden. De to hænger nemlig uløseligt sammen.
Hvad Prosci laver
Prosci arbejder med tre ting: Forskning, metodik og certificering.
Forskning. Virksomheden har gennemført longitudinelle studier af forandringsprojekter i over 25 år. Deres “Best Practices in Change Management” er en af de mest citerede undersøgelser på området. Data fra tusindvis af projekter. Det er fundamentet for deres metodikker.
Metodik. ADKAR modellen er den mest kendte, men virksomheden har udviklet et helt økosystem af værktøjer. PCT Model (Proscis Change Triangle), der kobler ledelse, projektledelse og forandringsledelse. Proscis 3-Phase Process til strukturering af forandringsarbejdet. Alt sammen bygget på den samme grundtanke: Forandring sker hos individer.
Certificering. Virksomheden tilbyder certificeringsprogrammer for forandringsledere. Det er her, pengene ligger. Virksomheder sender deres medarbejdere på Prosci-kurser og får certificerede forandringsledere tilbage. Det er en forretningsmodel, der har vist sig at være ganske bæredygtig.
Styrker og begrænsninger
Proscis styrke er systematikken. De har gjort forandringsledelse til noget, der kan læres, måles og gentages. For det gør nemlig, organisationer, der mangler et fælles sprog for forandring, er Prosci en vej dertil.
Begrænsningen er kommercialisering. Certificeringer koster penge. Materialerne er ikke frit tilgængelige. Og der er en latent risiko for, at metoden – og dermed certificeringen – bliver vigtigere end substansen. At folk følger trinnene uden helt at forstå, hvorfor de gør det.
Prosci har også en tendens til at individualisere forandringsproblemer. ADKAR fokuserer på individet. Det er en styrke, men samtidig en blind vinkel. Systemiske barrierer forsvinder let ned i det perspektiv.
Virksomheden i Danmark
Prosci opererer globalt, også i Danmark. Danske konsulenter er certificerede. Danske virksomheder bruger metodikken. ADKAR er blevet et begreb, mange kender: Også uden at vide, at det er denne virksomhed, der står bag.
Om du skal investere i en certificering, afhænger af konteksten. For hvis du sigter efter en karriere inden for forandringsledelse kan det give mening. For en leder, der bare vil forstå best practise indenfor forandringsledelse, er det ikke nødvendigt.
Helt kort om Prosci
Prosci er virksomheden bag ADKAR modellen. De har arbejdet med forandringsledelse siden 1994 og tilbyder forskning, metodik og certificering.
Modellens styrke er systematik og et fælles sprog for forandringsledelse. Begrænsningen er kommercialisering og et individualiseret perspektiv.
ADKAR er værktøjet. Virksomheden er fabrikken, der lavede det.













