Systemisk coaching handler ikke om at give svar. Det handler om at stille spørgsmål, der åbner for nye perspektiver. Spørgsmål, der får den coachede til at se sin situation på en anden måde.
Det er ikke terapi. Det er ikke rådgivning. Det er en samtaleform, der tager udgangspunkt i, at mennesker altid er del af større sammenhænge, og at forandring sker, når vi forstår de sammenhænge bedre.
Systemisk coaching
Systemisk coaching bygger på systemisk tænkning. Grundantagelsen er, at mennesker ikke eksisterer isoleret. Vi er altid del af systemer: Familier, teams, organisationer og relationer. Det, vi oplever som individuelle problemer, er ofte udtryk for mønstre i de systemer, vi er en del af.
Coachen arbejder derfor ikke kun med individet, men med individets forståelse af sin kontekst. Hvem er du i relation til? Hvilke mønstre gentager sig? Hvad holder fast i det, du gerne vil ændre?
Det systemiske perspektiv flytter fokus fra “hvad er galt med dig?” til “hvad sker der i det system, du er del af?” Det er en afgørende forskel.
Det systemiske grundlag
Flere teoretiske traditioner løber sammen i systemisk coaching:
Systemteori. Alt hænger sammen. Ændringer ét sted påvirker resten af systemet. Du kan ikke forstå en del uden at forstå helheden.
Konstruktivisme. Virkeligheden er ikke objektiv: Den er en konstruktion gennem vores fortolkninger. Forskellige mennesker oplever den samme situation forskelligt. Coaching handler om at udvide forståelsen, og derfor meget lidt om at finde den eneste sandhed.
Cirkularitet. Årsag og virkning er ikke lineært. A påvirker B, men B påvirker også A. I relationer og systemer er alt cirkulært forbundet.
Sprog skaber virkelighed. De ord, vi bruger, former vores oplevelse. Nye spørgsmål åbner nye muligheder. Sproget er mere end beskrivende, det er skabende.
Styrken i spørgsmålet
I systemisk coaching er spørgsmålet det primære værktøj. Det handler meget lidt om lukkede spørgsmål, der kræver et ja eller et nej. Det er åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion.
Cirkulære spørgsmål. “Hvordan tror du, din kollega oplever situationen?” De inviterer til at se fra andres perspektiv og forstå relationelle mønstre.
Hypotetiske spørgsmål. “Hvis problemet var løst, hvad ville så være anderledes?” De åbner for forestillinger om fremtiden og mobiliserer ressourcer.
Skalaspørgsmål. “På en skala fra 1-10, hvor tæt er du på at løse dette?” De gør abstrakte oplevelser konkrete og synliggør fremskridt.
Undtagelsesspørgsmål. “Hvornår er problemet lidt mindre?” De finder ressourcer og situationer, hvor noget allerede virker.
Fælles for dem alle er, at de åbner snarere end lukker. De inviterer til refleksion, ikke forsvar.
Systemisk coaching i praksis
Kontrakten. Hvad skal coachingen handle om? Hvad vil den coachede gerne opnå? Klare aftaler skaber fokus.
Udforskning. Coachen stiller spørgsmål, der udforsker konteksten. Hvem er involveret? Hvilke relationer er i spil? Hvilke mønstre gentager sig?
Perspektivskift. Gennem cirkulære og hypotetiske spørgsmål inviteres den coachede til at se situationen fra nye vinkler.
Ressourcer. Hvad virker allerede? Hvornår er problemet mindre? Hvad har hjulpet før? Systemisk coaching er ressourceorienteret.
Handling. Hvad kan den coachede gøre anderledes? Ikke store forandringer her og nu, men små skridt, der ændrer mønsteret.
Coachen er ikke ekspert på den coachedes liv. Den coachede er ekspert på sit eget liv. Coachen er ekspert på at stille spørgsmål, der hjælper den coachede med at finde sine egne løsninger.
Forskellen fra traditionel coaching
Traditionel coaching fokuserer ofte på individet: Dine mål, dine styrker, og dine barrierer. Det er personcentreret.
Systemisk coaching fokuserer på relationer og kontekst: Hvilke systemer er du del af? Hvordan påvirker de dig, og hvordan påvirker du dem? Det er kontekstcentreret.
Traditionel coaching spørger: “Hvad vil du opnå?”
Systemisk coaching spørger: “Hvad vil du opnå, og hvem vil mærke det, når du gør?”
Begge tilgange har en nytteværdi. Men systemisk coaching er særligt nyttig, når problemet ikke kan forstås uden at forstå de relationer, det udspiller sig i.
Rammer for systemisk coaching
Kræver træning. At stille gode systemiske spørgsmål er en færdighed, der tager tid at udvikle. Det er ikke intuitivt for alle.
Ikke altid det rigtige værktøj. Nogle situationer kræver konkret rådgivning, ekspertviden eller terapeutisk intervention. Systemisk coaching er ikke løsningen på alt.
Kan blive for abstrakt. Fokus på systemer og relationer kan nogle gange fjerne sig fra den konkrete handling. Derfor er balance en nødvendig.
Kræver villighed. Den coachede skal være villig til at reflektere og se sig selv i kontekst. Hvis modstanden er for stor, virker det ikke.
Kort sagt
Systemisk coaching handler om at stille spørgsmål, der åbner for nye perspektiver. Den bygger på systemisk tænkning: Mennesker er altid del af større sammenhænge.
Coachen arbejder med cirkulære, hypotetiske og ressourceorienterede spørgsmål. Målet er ikke at give svar, men at hjælpe den coachede med at finde sine egne.
Forskellen fra traditionel coaching er fokus på kontekst og relationer frem for individet alene.
Systemisk coaching er særligt værdifuldt, når problemet kun kan forstås i sammenhæng med de systemer, det udspiller sig i.
Spørgsmålet er værktøjet. Refleksionen er vejen. Forandring sker i relationer.
