Konflikt test: Thomas Kilmann: hvad er din konfliktstil?
Konflikt test: 50 udsagn om din typiske adfærd i konfliktsituationer. Vælg det svar, der bedst beskriver dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Din konfliktstil
Her får du: Konflikt test af Kilmann
Konflikt (heraf konflikt test) er en uundgåelig del af enhver organisation. Således er spørgsmålet er ikke om den opstår, men hvordan du håndterer den. Konflikt test af Kilmann, der bygger på Thomas-Kilmann Conflict Mode Instrument udviklet af Kenneth Thomas og Ralph Kilmann i 1970’erne, kortlægger præcis det: din foretrukne stil når konflikter opstår.
Modellen opererer med fem konfliktstile: Konkurrerende, Samarbejdende, Kompromissøgende, Undvigende og Imødekommende. Pointen er at ingen af dem er universelt rigtig eller forkert. Den mest hensigtsmæssige konflikt stil afhænger af situationen, relationerne og hvad der står på spil.
Testen giver dig et konkret billede af, hvilken stil du graviterer mod, og dermed også hvilke situationer du sandsynligvis håndterer mindre hensigtsmæssigt.
Sådan bruger du onlinetesten
Konflikt test af Kilmann er mest værdifuld når du tager den i en konkret kontekst. Tænk på en specifik konflikt eller et bestemt samarbejde, mens du svarer, frem for at svare på hvad du generelt synes lyder rigtigt. Det giver et mere præcist billede af din reelle konflikt stil end et abstrakt selvbillede gør.
Når du har dit resultat, er det næste skridt at spørge dig selv om din dominerende stil tjener dig godt i de situationer du typisk befinder dig i. En leder der konsekvent konkurrerer i konflikter, vil vinde mange slag men tabe relationer.
En leder der konsekvent undviger, bevarer roen men lader problemer vokse sig større end nødvendigt. Testen peger ikke på en facitliste: Den peger på et mønster du selv må vurdere.
Det får du ud af Kilmanns konflikt test
Kilmanns konflikt test giver dig noget de færreste har: Et bevidst forhold til din egen konfliktadfærd. De fleste mennesker reagerer på konflikter pr. automatik, hvilket vil sige styret af vaner, temperament og tidligere erfaringer, uden at reflektere over om reaktionen er hensigtsmæssig i den konkrete situation.
Det er præcis den automatpilot, testen sætter spørgsmålstegn ved. Når du kender din dominerende konflikt stil, kan du begynde at træffe et valg frem for blot at reagere. Og det er forskellen på en leder der håndterer konflikter og en leder der løser dem.
Brug resultatet som afsæt for en konkret overvejelse over hvilke af de fem stile du med fordel kunne træne dig op i: Ikke for at erstatte din naturlige stil, men for at udvide dit repertoire.












