Kotters 8 trins model er den mest udbredte model for forandringsledelse. Den blev formuleret af John Kotter i 1996 og bygger på en pivoterende observation: de fleste forandringsprojekter fejler ikke, fordi idéen er dårlig, men fordi processen er det.
Ledere springer trin over, antager at medarbejderne forstår nødvendigheden, erklærer sejr for tidligt og undervurderer kulturens træghed.
Modellen er Kotters svar på det mønster. Den har både en enorm nytteværdig og på samme tid er modellen fundamentalt begrænset.
John Kotter: Fra MIT til forandringsledelsesens guru
John Paul Kotter (f. 1947, San Diego) tog sin bachelorgrad fra MIT, sin kandidatgrad fra MIT Sloan School of Management og sin doctorate fra Harvard Business School, hvor han blev ansat i 1972.
I 1980 blev han en af de yngste professorer i Harvard Business Schools historie, da han fik tenure som 33-årig.
Kotters interesse var forholdet mellem ledelse og forandring. I 1995 publicerede han artiklen Leading Change: Why Transformation Efforts Fail i Harvard Business Review. Den er baseret på hans observation af over 100 virksomheders forandringsprocesser.
Året efter fulgte bogen Leading Change, der udbyggede artiklen til en fuld model. Bogen blev kåret som en af de 25 mest indflydelsesrige ledelsesbøger nogensinde af Time Magazine.
Trinnene i Kotters 8 trins model
Trin 1: Skab oplevelse af nødvendighed. Forandring starter med erkendelsen af, at status quo ikke er holdbart. Kotter hævdede, at tæt på 50 procent af de virksomheder, der fejler med forandring, fejler allerede her. Det er fordi ledere antager, at alle andre kan se det, de selv ser.
Trin 2: Dan en styrende koalition. Forandring kan ikke drives af én person. Du har brug for en gruppe med legitimitet, ekspertise og indflydelse. Herunder også de uformelle magtcentre.
Trin 3: Udvikl en vision og strategi. Visionen svarer på hvorhen. Strategien svarer på hvordan. Uden begge dele har forandringen ingen retning.
Trin 4: Kommunikér visionen. Kotter var direkte: de fleste organisationer underkommunikerer med en faktor 10. Visionen skal gentages, oversættes til konkret adfærd og demonstreres. Det er ikke nok, at det hele annonceres én gang.
Trin 5: Fjern forhindringer. Strukturer, systemer og mennesker, der blokerer forandringen, skal adresseres. Bureaukrati, modvillige ledere, og incitamentssystemer, der belønner gammel adfærd.
Trin 6: Skab kortsigtede gevinster. Store forandringer tager tid, men mennesker har brug for at se, at det virker. Forskning Kotter refererer til viser, at virksomheder, der opnår synlige resultater inden for 14-26 måneder, har markant højere sandsynlighed for at gennemføre transformationen.
Trin 7: Konsolidér og fortsæt. Tidlige sejre er ikke varig forandring. Kotter advarede specifikt mod at erklære sejr for tidligt. Det er præcis dér, mange projekter dør, fordi modstandere, der er gået under jorden, vender tilbage.
Trin 8: Forankr i kulturen. Forandringen skal blive “sådan gør vi her.” Det sker kun, når nye adfærdsmønstre er blevet til vaner, og når de mennesker, der forfremmes, er dem, der lever forandringen.
Kotters 8 trins model og dens indsigt er ikke de otte trin i sig selv. Det er sekvensen. Hvert trin bygger på det foregående. Spring ét over, og fundamentet vakler.
Kritik af 8-trins modellem
Lineær i en kaotisk verden. Kotter præsenterer de otte trin som en sekvens, men virkelighed er sjældent sekventiel. Du kan være i trin 6 og opdage, at din koalition fra trin 2 er faldet fra hinanden. O’Keefe (2011) påpegede, at modellen behandler forandring som en enkeltstående begivenhed med en start og en afslutning. Den moderne virkelighed er dog en kontinuerlig forandring.
Top-down. Kotters 8 trins model antager, at forandring drives oppefra: ledere skaber urgency, danner koalitioner, kommunikerer visioner. Det passer til nogle forandringer, men de mest succesfulde starter ofte nedefra. O’Keefe kritiserede direkte, at modellen ekskluderer uformelle ledere og gør medarbejdere til “brikker på ledelsens skakbræt.”
Ingen ekstern validering ved lanceringen. Appelbaum et al. (2012) konstaterede, at ordenen af de otte trin aldrig er blevet empirisk verificeret: “The importance of maintaining this order remains under investigated in empirical literature.” Trods dette hul i valideringen forbliver Kotters 8 trins model dog ekstremt populær. Primært fordi dens målgruppe er praktikere og ikke forskere.
Behandler modstand som forhindring. Trin 5 handler om at “fjerne forhindringer” — herunder modstand. Men modstand er sjældent irrationel. Når medarbejdere modsætter sig forandring, er det ofte fordi de ser noget, ledelsen ikke ser, eller fordi forandringen truer deres autonomi, kompetence eller tilhørsforhold. Modstand er information og således ikke en fjende.
Kotter reviderede selv modellen. I Accelerate (2014) erstattede Kotter den lineære 8 trins model med 8 “acceleratorer”, der kan køre parallelt og kontinuerligt. Som inkluderer den uformelle organisation. Det er en implicit erkendelse af, at den originale models linearitet og top-down-fokus var utilstrækkelig.
Hvad Kotters 8 trins model og hvad kan den ikke?
Kotters 8 trins model er mest anvendelig som en som diagnostisk tjekliste: Har du skabt reel urgency? Har du en koalition? Er din kommunikation tilstrækkelig? Møder du modstand — og hvad fortæller den dig? Erklærer du sejr for tidligt?
Den er mindst brugbar som lineær køreplan, der følges trin for trin. Forandring er iterativ, og den organisation, der behandler Kotters model som en opskrift, vil opdage, at virkeligheden ikke respekterer rækkefølgen.
Brug den derfor som en linse. Det er ikke en manual. Og husk: modellen forklarer, hvordan man får forandring til at lykkes. Ikke om den bør lykkes. Det spørgsmål skal du selv stille.













