Porters diamant – eller diamanten i daglig tale, handler ikke om virksomheder. Den handler om nationer.
Hvorfor dominerer Tyskland bilindustrien? Hvorfor er Silicon Valley verdens teknologicentrum? Hvorfor blev Schweiz førende inden for ure og præcisionsinstrumenter?
Det er ikke tilfældigt. Ifølge Porter skyldes det nationale forhold: En konstellation af faktorer, der gør bestemte nationer til naturlige vindere i bestemte industrier.
Hvor stammer diamantmodellen fra?
Michael Porter introducerede diamantmodellen i 1990 i bogen The Competitive Advantage of Nations. Det var ti år efter Five Forces og fem år efter værdikæden.
Hvor Five Forces analyserer branchens struktur, og værdikæden analyserer virksomhedens aktiviteter, analyserer diamanten noget tredje: de nationale forhold, der skaber konkurrencefordele.
Porters pointe var, at virksomheder ikke opererer i et vakuum. De er produkter af deres nationale kontekst: Arbejdskraft, efterspørgsel, leverandører og konkurrenter. Nogle nationer har forhold, der systematisk producerer vindere i bestemte industrier. Andre har det ikke.
De fire faktorer i diamantmodellen
Porters diamant identificer fire faktorer, der tilsammen former nationale konkurrencefordele.
Faktorforhold. De ressourcer en nation har til rådighed: Arbejdskraft, kapital, infrastruktur, naturressourcer og viden. Porter skelnede mellem basale faktorer (naturressourcer, klima) og avancerede faktorer (uddannelse, teknologi, specialiseret infrastruktur). De avancerede faktorer er vigtigst, fordi de er svære at kopiere.
Efterspørgselsforhold. Karakteren af den hjemlige efterspørgsel. Sofistikerede, krævende kunder tvinger virksomheder til at innovere og forbedre. Japans teknologikrævende forbrugere pressede Sony og Toyota til konstant innovation: En fordel, der kunne eksporteres globalt.
Relaterede og støttende industrier. Eksistensen af stærke leverandører og relaterede industrier. Silicon Valley fungerer, fordi det samler teknologivirksomheder, venturekapital, universiteter, advokater og specialiserede leverandører i ét økosystem. Koncentrationen skaber synergi, som spredte virksomheder ikke kan matche.
Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering. Hvordan virksomheder dannes, organiseres og konkurrerer plus intensiteten af den indenlandske konkurrence. Tysklands bilproducenter: Volkswagen, BMW, Mercedes, Audi konkurrerer intenst på hjemmemarkedet. Den rivalisering skærper dem til den globale konkurrence. Det er uomtvisteligt i Porters diamant.
Porters diamant som system
De fire faktorer virker ikke isoleret. De forstærker hinanden.
Intens rivalisering (faktor fire) skaber efterspørgsel efter avancerede leverandører (faktor tre). Krævende kunder (faktor to) presser virksomheder til at investere i innovation, hvilket kræver avancerede faktorforhold (faktor et). Og så videre.
Porter kaldte det en diamant, fordi faktorerne hænger sammen. En nation med styrke i alle fire faktorer har en selvforstærkende fordel. En nation med svaghed i én faktor kan se hele systemet undermineret.
Begrænsningerne i Porters diamant
Diamanten har begrænsninger, som er blevet tydeligere siden 1990.
Globalisering. Porters diamant antager, at nationale grænser betyder noget. Sandheden er, at værdikæder er globale i dag. Apple er et amerikansk firma, men produktionen sker i Kina, komponenterne kommer fra Sydkorea og Japan, og designteams sidder i flere lande. Hvad er Apples “nationale” konkurrencefordel?
Mobilitet. Porter antog, at faktorforhold var relativt faste. Men kapital, talent og teknologi bevæger sig i dag hurtigt på tværs af grænser. En nation kan importere, hvad den mangler. Eller miste, hvad den har.
Statisk. Diamanten giver et øjebliksbillede, men nationale fordele ændrer sig. Finland dominerede mobiltelefoner med Nokia: Indtil de ikke gjorde. Porters diamant fanger ikke dynamikken.
Overser politik. Nationale konkurrencefordele påvirkes af regeringspolitik, handelsaftaler og regulering. Porter nævnte politik som en ekstern faktor, men integrerede den ikke i modellen.
Hvornår skal du bruge modellen?
Diamanten er nyttig, når du vil:
- Forstå, hvorfor bestemte industrier klumper sig i bestemte nationer
- Analysere et lands styrker og svagheder som base for en industri
- Vurdere, hvor du skal placere aktiviteter i en global værdikæde
- Forstå konkurrencedynamikken i et nationalt marked, du vil ind på
Den er mindre nyttig, når:
- Værdikæden er fuldt globaliseret
- Du analyserer en industri, der ikke er geografisk bundet
- Nationale grænser er irrelevante for din forretning
- Du har brug for dynamisk analyse, ikke øjebliksbillede
Brug Porters diamant sammen med Porters Five Forces og Porters værdikæde. Modellen står ikke i sig selv som selvstændig teori.
Pointerne
Porters diamant forklarer, hvorfor bestemte nationer dominerer bestemte industrier. Fire faktorer — faktorforhold, efterspørgselsforhold, relaterede industrier og rivalisering — virker sammen som et system.
Modellen supplerer Five Forces (branchens struktur) og værdikæden (virksomhedens aktiviteter) med et nationalt perspektiv.
Diamanten er fra 1990. Globalisering, kapitalmobilitet og globale værdikæder har gjort “national konkurrencefordel” til et mere komplekst begreb. Brug modellen som ét perspektiv blandt flere.
