U-teori handler om at slippe gamle mønstre og lade nye løsninger opstå. Ikke planlægge dig frem til forandring. Derimod skal du mærke, hvad der vil ske.
Det lyder abstrakt fordi det er abstrakt. Otto Scharmers teori U model har inspireret tusindvis af ledere og konsulenter. Den har også forvirret mindst lige så mange.
Hvad U-teori går ud på
U-teori blev udviklet af Otto Scharmer, professor ved MIT. Bogen “Theory U: Leading from the Future as It Emerges” udkom i 2007 og blev hurtigt populær. Især i den offentlige sektor.
Grundidéen: Når vi står over for komplekse udfordringer, falder vi ofte tilbage på gamle løsninger. Scharmer kalder det “downloading.” Vi downloader fortiden ind i nutiden. Men gamle løsninger virker ikke på nye problemer.
U-teori foreslår en anden vej: I stedet for at analysere og planlægge, skal du bevæge dig ned i U’et, nå bunden, og lade nye løsninger opstå dernedefra.
De tre bevægelser
U’et i U-teori har tre faser: Ned, bund, op.
Ned ad venstre side: Åbn op
Her handler det om at stoppe downloading og begynde at se virkeligheden, som den faktisk er. Scharmer taler om at åbne tre ting:
Åbent sind — suspendér dine antagelser. Stop med at dømme. Se med friske øjne.
Åbent hjerte — mærk, hvad andre oplever. Empati, ikke analyse.
Åben vilje — slip kontrollen. Giv slip på, hvad du tror skal ske.
Det kræver, at du konfronterer tre “stemmer”: Den dømmende stemme, den kyniske stemme og frygtens stemme. De holder dig fast i gamle mønstre.
Bunden: Presencing
Presencing er Scharmers nøglebegreb i U-teori — en sammentrækning af “presence” og “sensing”. Her forbinder du dig med “Kilden” — det dybeste potentiale for, hvad der kan opstå.
Hvad betyder det konkret? Det er her, modellen bliver vag. Scharmer taler om “indre stilhed”, “lade gå” og “lade komme”. Det er meditativt sprog, ikke ledelsesværktøj.
Op ad højre side: Realiser
Nu skal det nye realiseres. Scharmer taler om at “krystallisere” visionen, lave prototyper og skalere.
Men højre side fylder bemærkelsesværdigt lidt i hans arbejde. Hvordan går du fra indsigt til implementering? Hvordan håndterer du modstand, ressourcer, politik? Det er uklart i hans U-teori.
Hvad vil Scharmers U-teori os?
Scharmer adresserer noget reelt: Vi gentager ofte fortiden. Vi analyserer os frem til løsninger, der ligner det, vi kender. Og det virker ikke, når verden ændrer sig fundamentalt.
Hans svar er at skifte fra “ego-bevidsthed” til “øko-bevidsthed” Fra at handle ud fra egne interesser til at handle ud fra helhedens behov.
Det er en kritik af klassisk ledelse: Mindre kontrol og mere tilstedeværelse. Mindre planlægning og mere emergens. Mindre ego og mere system.
For nogle ledere er det befriende. For andre er det frustrerende ukonkret med denne U-teori.
Hvad der er problematisk ved Scharmers teori
U-teori har tiltrukket begejstring. Den har også tiltrukket kritik. Begge dele er berettigede.
Begreberne er vage. Hvad er “Kilden”? Hvad betyder “presencing” konkret? Scharmer definerer ikke sine nøglebegreber præcist. Det overlader fortolkningen til den enkelte, og til konsulenter, der fylder hullerne med egne overbevisninger om Scharmers U-teori.
Højre side er underudviklet. Modellen er stærk på at åbne op og svag på at lukke ned. Hvordan implementerer du? Hvordan skaber du resultater? Det forbliver uklart. Mange U-processer ender i indsigt uden handling.
Den kræver meget af deltagerne. At “åbne hjerte og vilje” og “give slip” er ikke for alle. Det forudsætter en psykologisk parathed, som ikke alle har. Desuden er der også mange, der finder det grænseoverskridende.
Den tiltrækker proces-elskere. U-teori appellerer til folk, der elsker refleksion, dialog og åbenhed. Men organisationer har også brug for beslutninger, handling og resultater. Hvis processen – i U-teori – bliver målet, går det galt.
Den kan misbruges. “Giv slip” og “mærk hvad der opstår” bliver nemt til en undskyldning for ikke at lede. Ikke at træffe beslutninger. Ikke at tage ansvar.
Hvornår giver U-teori mening, hvis overhovedet?
U-teori er ikke for alle og enhver. Dog kan den kan give mening i visse situationer:
Komplekse, ukendte udfordringer. Når gamle løsninger ikke virker, og ingen ved, hvad der skal til. Her kan U-processens åbenhed være værdifuld.
Fastlåste systemer. Når alle downloader de samme antagelser, kan U-teori hjælpe med at bryde mønstret.
Lederudvikling. Som personlig udviklingsproces: At lære at suspendere dømmekraft, lytte dybere, give slip på kontrol. Lige i det punkt kan U-teori være særlig potent.
Men: Det kræver en dygtig facilitator, der selv forstår modellens begrænsninger. Og det kræver villighed til at acceptere, at processen er åben og uden garanti for resultater.
Begrænsninger i anvendelse
Det er ikke videnskab. U-teori er en model og ikke en teori i videnskabelig forstand. Den er ikke testet, valideret eller falsificerbar.
Den er kulturelt betinget. Modellen blander vestlig ledelsestænkning med østlig spiritualitet. Det resonerer med nogle. Mange finder det fremmed eller grænseoverskridende.
Den løser ikke alt. Nogle problemer kræver analyse, planlægning og eksekvering. Det er ikke det samme som åbenhed og emergens. U-teori er et værktøj. Det er ikke et universalmiddel indenfor ledelsesteori.
Facilitatoren er afgørende. Kvaliteten af en U-proces afhænger næsten helt af facilitatoren. Der er ingen standardiseret metode og derfor en stor variation af teorien i praksis.
Når det sidste er sagt
U-teori handler om at slippe gamle mønstre og lade nye løsninger opstå.
Tre faser: Ned (åbn op), bund (presencing), op (realiser).
Modellen adresserer noget reelt: Vi downloader fortiden. Men begreberne er vage, højre side er underudviklet, og hvordan implementering skal gøre forbliver uklart.
Den giver mening ved komplekse udfordringer, fastlåste systemer og lederudvikling. Den kræver en dygtig facilitator og villighed til åben proces.
Det er en invitation til at lede anderledes og med alle de risici, det så indebærer.













