Kundesegmentering: At opdele markedet i meningsfulde grupper

Podcasts om ledelse

Kundesegmentering: At opdele markedet i meningsfulde grupper

00:00 / 00:05:52

Kundesegmentering er processen, hvor et marked opdeles i grupper af kunder med fælles karakteristika. Formålet er simpelt: Forskellige kunder har forskellige behov. Ved at segmentere kan virksomheden målrette sit tilbud, sin kommunikation og sine ressourcer mod de grupper, der giver mest mening.

Uden kundesegmenteringen taler du til alle, og hvis du gør det, taler du til ingen.

Hvorfor (overhovedet) anvende kundesegmentering?

Kundesegmentering handler om foretage korrekt prioriteringer. Ingen virksomhed har ressourcer til at betjene alle lige godt. Ved at identificere, hvilke kundegrupper der er mest værdifulde, kan virksomheden fokusere sin indsats der, hvor den må forventes, at give det største afkast.

Relevans. Et budskab, der rammer alle, rammer altid: Ingen. Kundesegmenteringen gør det muligt at tilpasse kommunikationen til den enkelte gruppes behov, sprog og kontekst.

Effektivitet. Ressourcer vil altid være begrænsede. Kundesegmenteringen sikrer, at marketingbudgettet bruges på de segmenter, der har størst sandsynlighed for at konvertere.

Differentiering. Ved at fokusere på specifikke segmenter kan virksomheden udvikle tilbud, der skiller sig ud fra konkurrenternes masseproduktion.

Man udfører ikke kundesegmentering fordi det er sjovt at opdele i kundegrupper. Det er et strategisk værktøj til at fokusere sine ressourcer, øge sin relevans og skabe en klar differentiering til nærmeste konkurrenter.

Segmenteringskriterier

Der findes flere måder at udføre kundesegmenteringen på. Valget af kriterier afhænger af branchen, produktet og formålet med segmenteringen.

Demografisk segmentering. Alder, køn, indkomst, uddannelse og familiestørrelse. Det er de klassiske variabler og de lette at måle på, men for overfladiske. At vide, at kunden er 35 år, fortæller ikke meget om, hvad han/hun gerne vil have.

Geografisk segmentering. Land, region, by og klima. Relevant for virksomheder med lokal tilstedeværelse eller produkter, der varierer sammen med geografien.

Psykografisk segmentering. Livsstil, værdier, personlighed og interesser. Her går vi et stik dybere ned end demografien. Minerva-modellen er et eksempel på psykografisk segmentering i en dansk kontekst.

Adfærdsbaseret segmentering. Købsadfærd, brugsmønstre, loyalitet og prisbevidsthed. Her segmenterer vi på, hvad kunden faktisk gør og ikke, hvad hun er eller mener.

Behovsbaseret segmentering. Hvilke problemer prøver kunden at løse? Jobs-to-be-done-tilgangen segmenterer på det underliggende behov og således ikke på kundens unikke karakteristika.

I praksis kombineres ofte flere kriterier. Kundesegmenteringen kan både være demografisk og adfærdsbaseret. Fx “kvinder 25-40, der køber økologisk og handler online.” Det er ret specifikt!

Fra segmentering til targeting

Kundesegmentering er vores første skridt. Næste skridt er targeting: At vælge, hvilke segmenter virksomheden vil fokusere på.

Det er ikke alle segmenter, der er lige attraktive. Nogle er for små. Andre er for konkurrenceprægede. Nogle passer ikke til virksomhedens kompetencer. Targeting handler om at vælge de segmenter, hvor virksomheden kan skabe mest og indfange mest værdi.

Kriterierne for det gode valg er typisk:

Størrelse. Er segmentet stort nok til at retfærdiggøre en fokuseret indsats?

Vækst. Er segmentet stabilt, voksende eller aftagende?

Tilgængelighed. Kan vi nå segmentet med vores kanaler og kommunikation?

Konkurrence. Hvor intens er konkurrencen omkring segmentet?

Fit. Passer segmentet til vores styrker og positionering?

Kundesegmentering uden targeting er akademisk. Du skal vælge. Og når man vælger, fravælger man i samme move.

Faldgruberne i din kundesegmentering

Kundesegmentering kommer med risici. Flere af de klassiske fejl går igen og igen.

For mange segmenter. Hvis alt er et segment, er intet et segment. Oversegmentering skaber kompleksitet og giver ingen tilsvarende værdi.

For statiske segmenter. Kunder ændrer sig. Markeder ændrer sig. En kundesegmentering fra 2024 er slet ikke relevant i 2026.

For overfladiske kriterier. Demografi er let at måle, men er yderst sjældent handlingsanvisende. At vide, at kunden er mand og 45 år, giver sjældent indsigt i, hvad der driver hans beslutninger.

Manglende kobling til handling. Segmentering er et middel og må ikke være et mål i sig selv. Hvis din kundesegmentering ikke fører til differentierede handlinger, forskellig kommunikation, forskellige produkter, og forskellige priser: Så er den ikke det papir værd den er skrevet på.

De relevante modeller til kundesegmenteringen

Der findes flere etablerede modeller til kundesegmentering.

Minerva-modellen. Dansk model, der segmenterer på værdier og livsstil. Fem segmenter fra det traditionelle til det moderne.

SMUK-modellen. Social, Moderne, Ubunden og Konservativ. Fire segmenter baseret på værdier og livsfase.

Modellerne vil altid repræsentere værktøjer. De afgiver ikke i sig selv hverken halve eller hele sandheder. Vælg den, der passer til din kontekst. Kombiner!

Den bedste kundesegmentering er den, der fører til bedre beslutninger. Det handler meget lidt om, hvis noget overhovedet, om den, der er mest sofistikeret på papiret.

Med andre ord

Kundesegmentering opdeler markedet i grupper med fælles karakteristika. Formålet er relevans, effektivitet og differentiering.

Segmentering kan baseres på demografi, geografi, psykografi, adfærd eller behov. I praksis kombineres flere kriterier for størst mulig impact.

Segmentering uden targeting er ufuldstændig. Du skal vælge, hvilke segmenter du vil fokusere på.

Faldgruberne er oversegmentering, statiske segmenter, overfladiske kriterier og manglende kobling til både virkelighed og efterfølgende handling.

Kundesegmentering er et middel. Bedre beslutninger er målet. Nu kan du segmentere.

Læs også:

Tags: Lineær forståelse