1. Ledelse er ikke neutral – den kan være direkte skadelig
De fleste af os har mødt en dårlig leder. Men få af os er opmærksomme på, hvornår dårlig ledelse bliver til destruktiv ledelse. Altså ledelse, der ikke blot hæmmer trivsel, men aktivt nedbryder mennesker, kultur og organisationer.
Destruktiv ledelse er ikke et nichefænomen. Det findes i detailbranchen, industrien, den offentlige sektor, og det udspringer af et ofte mekanistisk menneskesyn, ikke af travlhed.
2. Den klassiske mekanisme: Først pres – så skyld – så kontrol
Destruktiv ledelse følger et let genkendeligt mønster:
Medarbejderen gives for mange opgaver.
Når det ikke kan nås, placeres skylden hos medarbejderen.
Kritikken leveres ofte offentligt, dramatisk eller uden proportionalitet.
Lederen afslutter med en sætning som: “Jeg tror på dig.”
Den afsluttende sætning er ikke støtte. Det er en psykologisk manøvre i forklædning, der skal fastholde medarbejderen i systemet. Og det er efter at vedkommende netop er blevet nedbrudt.
3. Hvorfor opstår destruktiv ledelse?
Destruktiv ledelse udspringer af tre hovedkilder:
A. Forkert mennesketype i lederrollen
Ifølge internationale undersøgelser (bl.a. Wilke Research, Gallup og CCL) har kun ca. 10 % af befolkningen det grundlæggende talent for ledelse. Resten kan lære værktøjer. Men grundlæggende menneskelige kvaliteter kan ikke læres, og slet ikke værdier.
Når organisationer rekrutterer ledere ud fra uddannelse alene (fx bachelor i tilfældige fag) i stedet for menneskelige egenskaber, bliver resultatet ofte destruktiv ledelse.
B. Mekanistiske organisationskulturer
Nogle systemer (fx visse detailkæder) bygger på antagelsen:
“Mennesket skal styres, kontrolleres og korrigeres.”
Denne tilgang er forankret i McGregor’s Teori X og Scheins mekanistiske menneskesyn. Her bliver mennesker reduceret til ressourcer, ikke relationer.
C. Manglende psykologisk tryghed
Når medarbejdere ikke tør sige fra – fordi kritik tolkes som illoyalitet. Der får destruktiv ledelse næring og frit spil.
4. De visuelle tegn på destruktiv ledelse
Destruktiv ledelse efterlader spor, som alle kan genkende:
Høj medarbejderudskiftning
Opgaver uden prioritetsrækkefølge
Offentlige skideballer
Skyld og skam maskeret som “feedback“
Kronisk stress i hele organisationen
Tavshed i stedet for dialog
Hvis disse tegn er til stede, er problemet strukturelt. Det er ikke længere individuelt.
5. Det usynlige traume: Når medarbejdere lukker mentalt ned
Mennesker, der udsættes for destruktiv ledelse, oplever ofte en markant psykisk reaktion:
følelsesløshed
indre afstandstagen
frys-reaktion
pludselig klarhed: “Jeg skal væk.”
Det er en sund reaktion på noget usundt. Når et menneske vælger at forlade en destruktiv kultur, er det ikke en fejl. Det har bevaret og passet på sig selv.
6. Den afgørende forskel: Ledelse handler om menneskelige værdier – ikke om uddannelse
En leder kan trænes i værktøjer. Men der findes ingen uddannelse, der giver en leder:
integritet
respekt
psykologisk forståelse (psykologisk tryghed)
evnen til at skabe trygge rammer
modet til at tage ansvar
Disse egenskaber er forudsætningen for god ledelse. Det er ikke resultatet af et bestået pensum.
Organisationer, der forveksler uddannelse med lederegenskaber, kommer til at rekruttere mennesker, der leder ud fra magt og ikke ansvar for hele mennesket.
7. Konklusion: Destruktiv ledelse er ikke individets skyld. Det er systemets fejlkonstruktion
Destruktiv ledelse er ikke ækvivalent med personlig svaghed hos medarbejderen. Det er en kulturfejl, en rekrutteringsfejl og et menneskesynsproblem.
Hvis vi vil skabe stærke organisationer, skal vi:
- Rekruttere ledere ud fra menneskelige egenskaber og værdier.
Turde tage et opgør med den mekanistiske ledelsestradition.
Skabe psykologisk tryghed som fundament.
Ledelse er ikke administration af personale. Ledelse er mennesker og handler om mennesker.
Reference: 2025.11.21. Gallup: https://www.gallup.com/workplace/236579/one-people-possess-talent-manage.aspx
