ESG står for Environmental, Social og Governance. På dansk: Miljø, sociale forhold og ledelse.
Det er tre områder, virksomheder vurderes på. Det er ikke kun profit. Det er også, hvordan elementerne påvirker verden, behandler mennesker og styres.
ESG’en handler ikke om idealisme. Det er forretning. Investorer kræver det. Lovgivning kræver det. Kunder kræver det. Virksomheder, der ignorerer ESG, mister kapital, talent og tillid.
Det betyder ESG
ESG er en ramme til at vurdere virksomheder på andet end den rene økonomi.
E — Environmental (Miljø). Hvordan påvirker virksomheden miljøet? CO2-udledning, energiforbrug, affald, ressourceforbrug og biodiversitet. Hvad gør de for at reducere deres aftryk?
S — Social (Sociale forhold). Hvordan behandler virksomheden mennesker? Medarbejdere, leverandører og lokalsamfund. Arbejdsforhold, sikkerhed, ligestilling, mangfoldighed og menneskerettigheder.
G — Governance (Ledelse). Hvordan styres virksomheden? Bestyrelsesstruktur, gennemsigtighed, etik, antikorruption, aflønning og aktionærrettigheder.
De tre bogstaver dækker alt det, årsrapporten ikke siger noget om. Det, der afgør, om en virksomhed er bæredygtig. Ikke bare i indeværende år, men på lang sigt.
Derfor er det blevet vigtigt
ESG’en er ikke nyt. Presset på virksomhederne er det nye.
Investorerne kræver det. Kapitalfonde, pensionskasser og institutionelle investorer screener for ESG’en. Virksomheder med dårlig ESG-score får sværere ved at tiltrække investorkapital. Penge flyder mod dem, der performer godt på alle tre parametre.
Lovgivningenen kræver det. EU’s taksonomi, CSRD-direktivet og krav om bæredygtighedsrapportering. Det, der var frivilligt i går, er lovpligtigt i morgen. Virksomheder, der ikke kan dokumentere deres ESG-indsats, rammes af reguleringen.
Kunderne kræver det. Forbrugere vælger brands, der matcher deres værdier. B2B-kunder stiller krav til leverandørers ESG-performance. Omdømme og ESG hænger sammen.
Talentet kræver det. Medarbejdere, særligt de yngre generationer, vil gerne arbejde for virksomheder, der står for noget positivt. Således vil en dårlig ESG-score koste i rekruttering og fastholdelse.
Risikostyringen kræver det. Klimarisici, forsyningskædeproblemer og skader på omdømmet. ESG er mere end blød snak: Det er hård risikostyring.
De tre elementer
Environmental — Miljø
Det handler om virksomhedens påvirkning af planeten. CO2-udledning, energikilder, vandforbrug, affaldshåndtering og cirkulær økonomi.
Ørsted er eksemplet. Fra DONG Energy. Fra dansk olie og naturgas, til verdens førende virksomhed inden for havvindmøller. En transformation fra fossil energi til vedvarende energi. Det reducerede ikke bare CO2-aftrykket. Det gjorde Ørsted til en af verdens mest værdifulde energivirksomheder.
Miljødelen i ESG’en er den mest synlige. Klimaforandringer sætter dagsordenen. Men det er ikke den eneste i ligningen.
Social — Sociale forhold
Det handler om, hvordan virksomheden behandler mennesker. Medarbejdere, leverandører og lokalsamfundet.
Arbejdsforhold i fabrikker. Sikkerhed på arbejdspladsen. Ligestilling i ledelsen. Mangfoldighed i rekruttering. Menneskerettigheder i forsyningskæden.
Novo Nordisk arbejder med global sundhed. ikke kun gennem produkter, men gennem programmer mod diabetes og fedme i udviklingslande. Det er S i ESG.
Governance — Ledelse
Det handler om, hvordan virksomheden styres. Gennemsigtighed, etik og ansvarlighed.
Bestyrelsens sammensætning. Ledelsens aflønning. Antikorruption. Aktionærrettigheder. Revision og kontrol.
Volkswagen er det negative eksempel. Dieselgate afslørede systematisk snyd med emissionsdata. Det var alt andet end en teknisk fejl. Det var en katastrofal ledelsesfejl fra VW’s side. Manglende governance kostede milliarder i bøder og et ødelagt omdømme.
God governance er fundamentet. Uden det er E og S meningsløse.
Begrænsninger i anvendelsen af ESG
ESG’en er ikke det perfekte svar på problematikker, som vedrører alle virksomheder.
Greenwashing. Virksomheder kan rapportere pænt uden at levere reelt. Markedsføring forklædt som bæredygtighed. Ord uden handling.
Måleproblemer. ESG-ratings varierer mellem forskellige bureauer. Samme virksomhed kan score højt ét sted og lavt et andet. Faste standarder er stadig under udvikling.
Trade-offs. Hvad vejer tungest? En virksomhed med lavt CO2-aftryk men dårlige arbejdsforhold? ESG tvinger til afvejning, men giver ikke altid klare og rene svar.
Kortsigtet vs. langsigtet. ESG-investeringer kan koste på kort sigt. Ikke alle investorer har tålmodighed til at vente på det langsigtede afkast.
Kompleksitet. Forsyningskæder er globale og uoverskuelige. At sikre ESG-compliance hele vejen ned er enormt svært og omkostningstungt.
ESG er et værktøj. Det er ikke den fulde løsning. Den stiller de rigtige spørgsmål og giver ingen garantier om de rigtige svar.
ESG takeaways
ESG står for Environmental, Social og Governance. Miljø, sociale forhold og ledelse.
Det er tre områder, virksomheder vurderes på ud over profit. Hvordan de påvirker verden, behandler mennesker og styres.
ESG er ikke idealisme. Det er forretning. Investorer, lovgivning, kunder og talent kræver det.
E handler om miljøpåvirkning. S handler om mennesker. G handler om ledelse og etik.
Ørsted viser, hvad transformation kan. Volkswagen viser, hvad manglende governance koster.
ESG’en er derfor ikke perfekt. Greenwashing, måleproblemer og trade-offs er reelle. Men retningen er sat.
Virksomheder, der ignorerer ESG, mister kapital, omdømme og konkurrenceevne. Det er ikke et spørgsmål om værdier. Det er et spørgsmål om overlevelse.












