• Seneste
  • Trending
kolbs læringscirkel her forklaret med 4 inddelinger af en cirkel i 4 farver

Forstå Kolbs læringscirkel: Guiden til eksperimentel læring

1 år siden
Growth mindset - hjernen hvor alle centre er oplyst

Growth mindset i praksis: Hvordan ledere skaber reel forandring (ikke bare teoretisk bavl)

21 timer siden
ChatGPT en mand og kvinde sidder på kontor bag computer

ChatGPT stiller for mange spørgmål

3 dage siden
bcg modellen fire kvadranter mand med hest i håden fra skak

BCG modellen: Strategisk analyse med potentiale – og faren ved at bruge den forkert

2 uger siden
bange for gældsstyrelsen her Inge Maria Frydendahl Kruse, underdirektør for borgere

Nikolaj Mackowski er bange for Gældsstyrelsen: Bag en gæld gemmer sig et menneske

3 uger siden
Generation X eller bare Gen X

Generation X – rebellerne mellem boomere og millennials

1 måned siden
forventninger til leder - køn kvindelig leder er lydhør overfor mandlig medarbejder.

Forventninger til leder: Det ingen siger højt men som forventes af dig

2 måneder siden
Tydelig ledelse mand råber med åben mund

Tydelig ledelse: Klare beslutninger og konsistens trumfer høje stemmer

2 måneder siden
servant leadership mand stiller sig til kvindes rådighed

Servant Leadership

2 måneder siden
usa bomber iran - collage med netanyahu, trump og khameni

USA bomber Iran – først faldt raketterne, snart følger knivene

2 måneder siden
mette frederiksen som den sorte enke

Mette Frederiksen – Christiansborgs sorte enke

2 måneder siden
systemfejl ledelse - mand ser sig selv i spejlet og systemfejl i ledelse

Systemfejl ledelse – lederen tager skylden

2 måneder siden
Porters værdikæde - Michael Porter pressefoto

Porters værdikæde: Den praktiske guide til analyse af virksomhedens aktiviteter

3 måneder siden
søndag 31. august 2025
Leder Nikolaj Mackowski
  • Forside
  • Miljø
    • Arbejdsmiljø
    • Konflikter
  • Ledelsesprincipper
    • Ledelse
    • Principper
  • Mennesker
    • Menneskesyn
    • Samtale
  • Synspunkter
    • Politik
    • Verden
Ingen resultater
Vis alle resultater
Leder Nikolaj Mackowski
  • Forside
  • Miljø
    • Arbejdsmiljø
    • Konflikter
  • Ledelsesprincipper
    • Ledelse
    • Principper
  • Mennesker
    • Menneskesyn
    • Samtale
  • Synspunkter
    • Politik
    • Verden
Ingen resultater
Vis alle resultater
Leder Nikolaj Mackowski
Ingen resultater
Vis alle resultater
Leder Principper

Forstå Kolbs læringscirkel: Guiden til eksperimentel læring

Forstå hvordan Kolbs læringscirkel kan forbedre dine ledelsesevner og fremme kontinuerlig udvikling i din organisation.

Nikolaj Mackowski Af Nikolaj Mackowski
1 år siden
i Principper
Læsetid:8 minutters læsetid
A A
0
kolbs læringscirkel her forklaret med 4 inddelinger af en cirkel i 4 farver
Del på FacebookDel på X

1. Introduktion til David Kolbs læringscirkel

Baggrund og biografi

David A. Kolb er en amerikansk uddannelsesforsker, der er bedst kendt for at udvikle Kolbs læringscirkel, herunder eksperimentel læringsteori. Kolb blev født i 1939 og har en ph.d. fra Harvard University. Hans forskning fokuserer på hvordan mennesker lærer gennem erfaringer, og han har haft en betydelig indflydelse på både uddannelses- og erhvervslivet. Kolb har også skrevet flere bøger og artikler om læring og udvikling. Alle har bidraget til at forme den moderne forståelse af læringsprocesser.

Udviklingen af Kolbs læringscirkel

Kolbs læringsteori blev udviklet i 1970’erne og bygger på ideen om, at læring er en proces, hvor viden skabes gennem transformation af erfaring. Kolb inspirerede sig af værker fra kendte tænkere som John Dewey, Kurt Lewin (Lewins forandringsmodel) og Jean Piaget. Alle understregede erfaringens rolle i læring. Kolbs læringscirkel er en model, der beskriver fire faser i læringsprocessen, som elever gennemgår gentagne gange. Det gør læring til en kontinuerlig cyklus og dermed uendeligt mange antal af cirkler efterfulgt af hinanden.

Møde den gode leder her

I modsætning til den dårlige leder

2. Hvad er Kolbs læringscirkel?

Definition og grundprincipper

Kolbs læringscirkel er en model, der beskriver læring som en cyklisk proces. Der, hvor erfaringer omdannes til viden. Modellen består af fire faser: Konkrete oplevelser, refleksiv observation, abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. Hver fase repræsenterer en bestemt måde at lære på. Mennesker kan starte i en hvilken som helst fase og bevæge sig gennem de andre i en kontinuerlig cirkel.

 Logo for Sandheden – et uafhængigt medie med kant og satire  Logo for Sandheden – et uafhængigt medie med kant og satire  Logo for Sandheden – et uafhængigt medie med kant og satire

Betydningen af eksperimentel læring

Eksperimentel læring bygger på ideen om, at læring er mest effektiv, når den er baseret på direkte erfaringer. Princippet understøtter en aktiv deltagelse i læringsprocessen, hvor eleverne engagerer sig i aktiviteter, reflekterer over deres oplevelser, udvikler nye forståelser og anvender dem i praksis. Tilgangen fremmer dybere læring. Den hjælper således med at udvikle praktiske færdigheder, der kan anvendes i forskellige kontekster. Det er Kolbs læringscirkel.

10 irriterende træk

Hos den dårlige leder

3. De fire faser i læringscirklen

Konkrete oplevelser (Concrete Experience)

Den første fase i Kolbs læringscirkel er konkrete oplevelser. Det er her, hvor læring starter med en praktisk aktivitet eller erfaring. Det kan være en hands-on øvelse, en simulation eller enhver situation, så længe eleven deltager aktivt. Fx hvis en lærer bruger en opdelt kage til at forklare brøker. I denne situation engageres eleverne i konkret oplevelse. Det er det som gør abstrakte begreber mere håndgribelige.

Refleksiv observation (Reflective Observation)

Efter den konkrete oplevelse reflekterer eleverne over, hvad der skete. Refleksionen omfatter spørgsmål som: Hvad lærte jeg af denne oplevelse? Hvilke mønstre eller problemer bemærkede jeg? Refleksiv observation giver eleverne mulighed for at analysere deres oplevelser og opnå en dybere forståelse, hvad de betyder. Fx efter eleverne har set kagen blevet skåret ud i mindre stykker. Her er refleksionen, hvad brøker betyder i praksis.

Abstrakt konceptualisering (Abstract Conceptualization) i Kolbs læringscirkel

I denne fase udvikler eleverne teorier eller koncepter baseret på deres refleksioner. De begynder at forstå de underliggende principper og ideer, der kan anvendes på andre situationer. Fx efter refleksionen kan eleverne forstå de underliggende matematiske regler, der gælder for brøker. Plus de indser, hvordan brøkregning kan anvendes på andre problemer. Det er idéen i Kolbs læringscirkel.

Aktiv eksperimentering (Active Experimentation)

Den sidste fase er aktiv eksperimentering, hvor eleverne anvender deres nye forståelser i praksis. De tester deres koncepter i nye situationer. Fungerer de? For eksempel kan eleverne løse brøkregningsproblemer på papir eller anvende deres viden i andre matematikopgaver. Denne fase gør det muligt for eleverne at forfine deres forståelser gennem praksis og erfaring.

Gaslighting - alt du skal vide

Definition, ekstern hjælp og selvhjælp

4. Anvendelse af Kolbs læringscirkel i uddannelse

Brug i klasseværelset

Kolbs læringscirkel anvendes effektivt i klasseværelset fordi det giver en dybere forståelse af undervisningsmaterialet. Lærere strukturerer deres lektioner omkring de fire faser i læringscirklen for at skabe en mere engagerende og interaktiv læringsoplevelse. Fx en naturfagslærer kan starte med en konkret oplevelse som et eksperiment (fx. skære en kage i stykker for at forklare brøker). Derefter kan han lade eleverne reflektere over eksperimentet. De kan hver for sig udvikle abstrakte koncepter baseret på deres refleksioner. Herefter kan disse koncepter anvendes i andre sammenhænge, hvor brøkregning er et element.

Kolbs læringsstile og undervisningsstrategier

Kolbs læringscirkel identificerer også forskellige læringsstile baseret på præferencer for hver af de fire faser.

Stilarterne inkluderer:

  1. Divergerende læringsstil: Foretrækker konkrete oplevelser og refleksiv observation. Disse elever er gode til at se situationer fra forskellige perspektiver og finde kreative løsninger.
  2. Assimilerende læringsstil: Foretrækker refleksiv observation og abstrakt konceptualisering. Disse elever er gode til at forstå store mængder information og organisere den logisk.
  3. Konvergerende læringsstil: Foretrækker abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. Disse elever er gode til at anvende teorier på praktiske problemer og finde tekniske løsninger.
  4. Akkommoderende læringsstil: Foretrækker konkrete oplevelser og aktiv eksperimentering. Disse elever lærer bedst gennem hands-on erfaringer og er ofte meget intuitive og praktiske.

Lærere bør faktisk tilpasse deres undervisningsstrategier for at imødekomme disse forskellige læringsstile. Det hjælper med at sikre, at alle elever får mest muligt ud af undervisningen.

Hvad er den gode ledelse?

10 topchefer fortæller dig det i denne artikel
David Allen Kolb i egen person Kolbs læringscirkel

5. Anvendelse af Kolbs læringscirkel i arbejdsmiljøer

Implementering i træningsprogrammer

Kolbs læringscirkel er effektiv at anvende i arbejdsmiljøer. Især inden for trænings- og udviklingsprogrammer. Gennem en strukturering omkring de fire faser af læringscirklen, sikrer organisationer sig, at medarbejderne tilegner sig ny viden. I tillæg udvikler medarbejderne også praktiske færdigheder og en øget forståelse. Hvis softwarebrugere skal undervises, kan man fx starte med en hands-on workshop. Her får medarbejderne selv muligheden for at bruge softwaren. Tricket ligger i, at medarbejderne efterfølgende kan reflektere over deres hver især oplevelser. Om hvordan softwaren fungerer, og derefter kan deres nye viden direkte anvendes i deres praktiske opgaver.

Forbedring af medarbejderudvikling og træning med Kolbs læringscirkel

Gennem anvendelse af Kolbs læringscirkel fremmer arbejdsgivere også en kultur af kontinuerlig læring og forbedring. 



Det gøres ved at:

  • Skabe læringsmiljøer: Tilbyd medarbejderne muligheder for at engagere sig i forskellige læringsaktiviteter, der passer til deres læringsstile.
  • Opfordre til refleksion: Implementering af regelmæssige refleksionssessioner, hvor medarbejderne taler om deres erfaringer og lærer således af hinanden.
  • Fremme anvendelsen af ny viden: Giv medarbejderne tid og ressourcer til at eksperimentere med nye ideer og anvende deres læring i deres daglige arbejde.

Hvis en organisation ønsker at forbedre kundeservice, kan organisationen bruge Kolbs læringscirkel ved at lade medarbejderne deltage i rollespil (konkrete oplevelser). Herefter skal medarbejderne reflektere over deres præstationer, tale om ny teknikker og teorier (abstrakt konceptualisering). Slutteligt skal de nye teknikker testes i rigtige kundesituationer (aktiv eksperimentering).

6. Fordele og begrænsninger ved Kolbs læringscirkel

Styrker og praktiske fordele

Fremmer dybere læring:

Kolbs læringscirkel fremmer dybere læring ved at integrere direkte erfaring med refleksion, teoriudvikling og praksis. Det er denne helhedsorienterede tilgang, der hjælper eleverne med at forstå komplekse begreber ved at se dem fra forskellige vinkler og anvende dem i forskellige sammenhænge.

Perfekt tilpasning til forskellige læringsstile:

Modellen anerkender, at mennesker lærer på forskellige måder. På samme tid gives en ramme for at imødekomme forskellige læringsstile. Lærere og trænere kan tilpasse deres undervisningsmetoder for at sikre, at alle elever engageres og får mest muligt ud af læringsoplevelsen.

Kritik og begrænsninger

Kompleksitet og ressourcer:

Implementeringen af Kolbs læringscirkel er ressourcekrævende fordi det kræver tid og planlægning at skabe erfaringer, facilitere refleksion og sikre muligheder for eksperimentering. Det er en udfordring i miljøer med begrænsede ressourcer og tid.

Latent risiko for overfokus på enkeltfaser:

Der er en risiko for, at undervisere og trænere fokuserer for meget på en enkelt fase af læringscirklen. Såsom konkrete oplevelser på bekostning af de andre faser. Det fører til en ubalanceret læringsproces, hvor eleverne ikke får fuldt udbytte af refleksion og teoriudvikling.

Variabel læringseffektivitet:

Kolbs læringscirkel er en effektiv model. Dog kan dens effektivitet variere afhængigt af emnet, læringsmiljøet og den enkelte elevs præferencer. Nogle elever har måske svært ved at engagere sig i bestemte faser af cirklen. Det påvirker deres læringsudbytte.

Velkommen som faglig leder

Alt du skal mestre står i denne artikel

7. Kolbs læringscirkel i fremtidens læringsmiljøer

De teknologiske fremskridt og læringscirklen

Teknologiske fremskridt har potentialet til at forbedre og udvide anvendelsen af Kolbs læringscirkel. Digitale værktøjer som simulationssoftware, virtuelle laboratorier og interaktive læringsplatforme skaber rigere og mere engagerende konkrete oplevelser. Tag fx augmented reality (AR) og virtual reality (VR). De tilbyder immersive læringsmiljøer. Der, hvor eleverne eksperimenterer og lærer gennem oplevelse (konkrete oplevelser).

Fremtidige perspektiver og udviklinger

Fremtiden for læring peger mod en mere integreret og personaliseret tilgang. Et sted, hvor Kolbs læringscirkel spiller en central rolle. Med et øget fokus på livslang læring og behovet for at tilpasning til en hurtigt skiftende dynamik på arbejdsmarkedet. Lige der vil eksperimentel læring hjælpe elever og medarbejdere med at udvikle de nødvendige færdigheder og viden. Læringscirklen bliver anvendt i online læringsmiljøer, hvor refleksive observationer sker gennem diskussionsfora. Derved bliver abstrakt konceptualisering fremmet via e-læringsmoduler. Den aktive eksperimentering (aktiv eksperimentering) understøttes gennem praktiske online øvelser.

Kolbs læringscirkel fortsætter med at være en forståelsesramme for både uddannelse og erhvervsliv ved at fremme en dybere forståelse og praktisk anvendelse af viden. Integrationen af nye teknologier og tilpasningen til forskellige læringsstile sikrer, at læring forbliver relevant og engagerende og effektiv i en hurtigt foranderlig verden.

8. Konklusion

Kolbs læringscirkel kan være ramme for at forstå og fremme dybdegående læring gennem en cyklisk proces bestående af konkrete oplevelser, refleksiv observation, abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. Modellen understøtter en holistisk tilgang til læring, der kan tilpasses forskellige læringsstile og anvendes i både uddannelses- og arbejdsmiljøer.

Gennem integration af teknologiske fremskridt og et større fokus på eksperimentel læring kan Kolbs læringscirkel bidrage til en mere engagerende og effektiv læringsoplevelse. En teori, der forbereder elever og medarbejdere på fremtidens udfordringer. Når man begriber, forstår og anvender denne model, sker der noget forunderligt. Undervisere og ledere kan fremme en kultur af kontinuerlig læring og innovation. Som både styrker individers og organisationers udvikling.

Eksterne henvisninger og mere viden om Kolbs læringscirkel

Kolb, D. A. (1984). Experiential Learning: Experience as the Source of Learning and Development. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall.

Kolb, A. Y., & Kolb, D. A. (2005). The Kolb Learning Style Inventory—Version 3.1 2005 Technical Specifications. Boston, MA: Hay Resources Direct.

Simply Psychology. (i.d.). Kolb’s Learning Styles and Experiential Learning Cycle. Taget fra https://www.simplypsychology.org/learning-kolb.html

Tags: Arbejdsmiljø
Del75Tweet47
Forrige Artikel

Thorsruds forandringsmodel: En ikke-lineær tilgang til organisationsforandring

Næste Artikel

Socioteknisk systemteori: Mennesker og maskiner

Nikolaj Mackowski

Nikolaj Mackowski

Nikolaj Mackowski er en erfaren leder med en solid baggrund i maskinindustrien, hvor han har skabt resultater siden 2008. Med sin tekniske uddannelse og skarpe analytiske sans leverer han artikler på Leder Nikolaj Mackowski, der forener præcision og indsigt i moderne ledelsesteori.

Anbefalet til dig

ChatGPT stiller for mange spørgmål

Af Nikolaj Mackowski
3 dage siden
0
2k
ChatGPT en mand og kvinde sidder på kontor bag computer

Jeg er vant til at anvende ChatGPT hver eneste dag. Jeg skriver tit til botten, hvis jeg hurtigt vil vende en tanke. Det er i situationer som disse,...

Læs mereDetails

BCG modellen: Strategisk analyse med potentiale – og faren ved at bruge den forkert

Af Nikolaj Mackowski
2 uger siden
0
2k
bcg modellen fire kvadranter mand med hest i håden fra skak

Efter en faglig kommentar fra lektor Kent Haun har vi genopfundet vores oprindelige artikel om BCG modellen med større præcision, dybere kontekst og et praktisk eksempel. Resultatet er det...

Læs mereDetails
Næste Artikel
socioteknisk systemteori 2 cirkler skærer hinanden

Socioteknisk systemteori: Mennesker og maskiner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Browse Efter Kategori

  • Arbejdsmiljø
  • Bagsiden
  • Konflikter
  • Ledelse
  • Leder
  • Menneskesyn
  • Politik
  • Principper
  • Samtale
  • Verden
Logo-Nikolaj-Mackowski-Retina-Mobile-logo

KATEGORIER

  • Arbejdsmiljø
  • Bagsiden
  • Konflikter
  • Ledelse
  • Leder
  • Menneskesyn
  • Politik
  • Principper
  • Samtale
  • Verden

SØG VIA TAG

Arbejdsmiljø Dårlig ledelse Forandringsledelse God ledelse Konflikter Konfliktløsning Ledelse Ledelsesprincipper Ledelsesstil Leder Lederskab Lineær forståelse Livskriser Maslow Menneskesyn Politik Psykisk helbred Samtale Social kapital Socialkonstruktionisme Uformel leder Uvidenskabeligt

© Ophavsret | Leder Nikolaj Mackowski | Nyheder og trends om ledelse og politik | Ansvarsfraskrivelse | Kontakt: redaktion@nikolajmackowski.dk

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Forside
  • Miljø
    • Arbejdsmiljø
    • Konflikter
  • Ledelsesprincipper
    • Ledelse
    • Principper
  • Mennesker
    • Menneskesyn
    • Samtale
  • Synspunkter
    • Politik
    • Verden

© Ophavsret | Leder Nikolaj Mackowski | Nyheder og trends om ledelse og politik | Ansvarsfraskrivelse | Kontakt: redaktion@nikolajmackowski.dk