Happy firing: Du er på arbejde. Din leder dukker uventet op sammen med en kollega. I hilser. Der bliver snakket lidt. Og så, uden varsel, maser din leder sig på med et kram. Det føles mærkeligt. Lidt påtrængende. Men du tænker ikke videre over det. Du kører til hotellet og overnatter. Kører hjem næste morgen.
Fredag formiddag. Du er tilbage på dit eget center. Du skal lige åbne porten med din firmatelefon. Og så ser du mailen.
Fyret. Uden forudgående advarsel. Uden MUS-samtale. Uden feedback. Ingenting.
Gårsdagens kram var ikke venlighed. Det var anæstesi.
Velkommen til happy firing som fænomen.
Hvad er happy firing?
Happy firing er quiet firing’s modstående – og dens ondskabsfulde tvilling.
Hvor quiet firing er den langsomme kvælning, den passive udsultning, og den gradvise eksklusion. Der er happy firing det modsatte. En bevidst konstruktion af varme og tryghed umiddelbart før henrettelsen.
Det er den sorte enke i ledelse. Krammet før kniven. Det sidste kærlige blik før du ryger under bussen.
Happy firing er ikke et etableret begreb i ledelseslitteraturen. Men fænomenet er reelt. Og alle, der har oplevet det genkender det øjeblikkeligt.
Anatomien i happy firing
Happy firing følger et genkendeligt mønster (pattern recognition).
Fase 1: Beslutningen er truffet. Lederen har besluttet at medarbejderen skal væk. Måske af politiske årsager. Måske af personlige. Måske af årsager, der aldrig vil emergere. Men beslutningen er taget. Ofte længe før medarbejderen aner noget.
Fase 2: Varmen intensiveres. I stedet for at trække sig tilbage (som i quiet firing) gør lederen det modsatte. Han bliver varmere. Venligere. Mere nærværende. Ros. Smil. Kram. Alt signalerer: Du er tryg. Der er intet at bekymre sig om.
Fase 3: Henrettelsen. Og så, uden varsel falder øksen. En mail. En indkaldelse. En samtale, der ender med ordene “vi må desværre skilles.” Medarbejderen sidder tilbage i total kognitiv dissonans: Hvordan kan det være? Alt var jo fint. Han krammede mig i går.
Fase 4: Efterrationalisering. Lederen fortæller sig selv – og måske andre, at han håndterede det “humant.” Han var jo venlig indtil det sidste. Han gav ikke medarbejderen unødig bekymring. Han var professionel.
Men det var han ikke. Han var manipulerende.
Hvorfor gør ledere det?
Happy firing er ikke tilfældig adfærd. Det er en strategi – bevidst eller ubevidst, der tjener lederens interesser. Ikke medarbejderens.
For at undgå modstand. En medarbejder der aner, hvad der kommer forbereder sig. Kontakter fagforeningen. Samler dokumentation. Søger juridisk rådgivning. En medarbejder, der tror alt er fint, gør ingenting. Han er sårbar. Forsvarsløs. Nem at fjerne.
For at beskytte selvbilledet. Lederen, der laver en happy firing kan fortælle sig selv, at han var “god” indtil det sidste. Han gav ikke medarbejderen unødig lidelse. Han var venlig. Human. Det er nemmere at leve med sig selv, når man har krammet offeret dagen før.
For at undgå konfrontation. Den ærlige samtale – “det her fungerer ikke og vi må tale om din fremtid” er ubehagelig. Happy firing udskyder ubehaget til ét eneste øjeblik. Alt det svære komprimeres til fyringsøjeblikket. Resten af tiden kan lederen lade som om alt er normalt.
For at kontrollere narrativet. Medarbejderen, der fyres ud af det blå har ikke nået at tale med kolleger. Har ikke nået at give sin version. Har ikke nået at dokumentere noget. Lederen kontrollerer historien. Historien bliver den han vælger at fortælle.
Den kognitive dissonans
Det mest ødelæggende ved happy firing er ikke selve fyringen. Det er efterspillet.
Medarbejderen sidder tilbage med en umulig ligning: Hvordan kan jeg være blevet fyret, når alt var fint? Hvordan kunne jeg tage så meget fejl? Var krammet falsk? Var alt falsk? Kan jeg overhovedet stole på min egen dømmekraft?
Den slags tvivl er ødelæggende. Den følger medarbejderen ind i næste job. Ind i næste relation til en leder. Ind i næste situation, hvor nogen viser varme.
Happy firing ødelægger ikke bare et ansættelsesforhold. Det ødelægger tillid som sådan.
Forskellen på happy firing og en menneskelig fyring
Man kunne indvende: Er det ikke bedre at være venlig end at være kold? Er det ikke mere humant at bevare varmen end at signalere distance?
Nej.
Fordi forskellen mellem happy firing og en menneskelig fyring er ærlighed.
Den menneskelige fyring: Lederen ser et problem. Han tager samtalen. Han giver feedback. Han forklarer, hvad der ikke fungerer. Han giver medarbejderen en chance for at forbedre sig. Eller i det mindste forberede sig. Og når fyringen kommer er den ikke en overraskelse. Den er en konklusion på en proces, som begge parter har været del af.
Happy firing: Lederen ser et problem. Han siger ingenting. Han giver ingen feedback. Han fortsætter med at signalere varme. Måske intensiverer han den endda. Og når fyringen kommer er den et chok. Et forræderi. En kniv i ryggen fra én man troede var på ens side.
Ærlighed kan være brutal. Men uærlighed forklædt som venlighed er værre.
Tegn på at du kan være udsat for fænomenet
Happy firing er pr. definition svær at opdage. Det er hele pointen. Men der er signaler hvis du ved, hvad du skal kigge efter.
Pludselig og uforklarlig varme. En leder, der normalt er distanceret, bliver pludselig varm og nærværende. Uden at noget har ændret sig. Uden at du har gjort noget særligt. Varmen føles umotiveret og akavet.
Varme uden substans. Ros uden konkret indhold. “Du gør det godt” – uden specifikke eksempler. Venlighed uden dybde. Det er overfladevarme. Designet til at berolige, og ikke til at informere.
Udelukkelse fra fremtidsplaner. Mens lederen er varm i nuet, bliver du subtilt ekskluderet fra samtaler om fremtiden. Projekter næste kvartal. Strategiplaner. Organisationsændringer. Du inviteres ikke. Men du mærker det ikke fordi alt andet føles fint.
Din mavefornemmelse. Noget er off. Du kan ikke sætte fingeren på det. Men krammet føles for hårdt. Smilet føles for bredt. Venligheden føles for insisterende. Stol på din mavefornemmelse.
Hvad happy firing afslører om lederen
En leder, der praktiserer happy firing, afslører noget fundamentalt om sig selv.
Han afslører, at hans venlighed er instrumentel. E værktøj til at opnå noget. Ikke et udtryk for ægte omsorg. Hvis varmen kan tændes og slukkes efter behov, var den aldrig ægte.
Han afslører, at han prioriterer sin egen komfort over medarbejderens værdighed. Happy firing er nemmere for lederen. Det er sværere for medarbejderen. Valget fortæller alt.
Han afslører, at han ikke kan håndtere konfrontation. Den ærlige samtale kræver mod. Happy firing er for dem, der mangler det.
Og han afslører, at hans “menneskelighed” er en facade. En leder, der virkelig bekymrer sig om sine medarbejdere ville aldrig vælge forræderi frem for ærlighed.
Alternativet: Ærlig brutalitet
Der findes en bedre vej. Den er ikke behagelig. Men den er ærlig.
Ærlig brutalitet betyder: Sig det som det er. Hvis der er et problem, adressér det. Hvis fyring er en mulighed: Vær åben om det. Giv medarbejderen en chance for at reagere, og forberede sig. Helst skal muligheden for at ændre situationen tilbydes først.
“Det her fungerer ikke. Jeg er bekymret for din fremtid her. Vi skal tale om, hvad der skal til for at ændre det. Eller hvordan vi afslutter samarbejdet på en ordentlig måde.”
Det er ikke en behagelig samtale. Men til gengæld er det en ærlig samtale. Og ærlig brutalitet er altid mere menneskelig end uærlig, påtaget varme.
Medarbejderen fortjener at vide, hvor han står. Også når budskabet er ubehageligt.
Konklusion
Happy firing er forræderi forklædt som venlighed. Det er manipulation forklædt som menneskelighed. Det er en leders fejhed pakket ind i kram og smil.
Gårsdagens kram og sparket den efterfølgende dag. Den sorte enke, der bedøver sit bytte før giften.
Hvis du har oplevet det ved du præcis, hvad der er tale om. Den umulige dissonans. Tvivlen på egen dømmekraft. Følelsen af at være blevet forrådt af én man troede var på sin side.
Og hvis du er leder: Lad være. Vælg brutalt ærlig frem for uærlig varm. Din medarbejder fortjener at vide, hvad der venter. Også når budskabet kommer til at gøre ondt.
For happy firing er ikke menneskelig. Det er bare nemmere – for dig.
Og det er ikke godt nok.
