Ledelse i praksis Leder Nikolaj Mackowski

Begrebet “ledelse i praksis” lyder umiddelbart jordnært og operationelt. Som noget, der handler om konkrete handlinger, beslutninger og dialoger i hverdagen. I virkeligheden dækker det over langt mere end værktøjer og modeller. Det handler om relationer, tillid, timing og evnen til at læse det usagte. Mens teorien ruster i ringbindet, udfolder den virkelige ledelse sig mellem mennesker. I kaffepauser, konflikter og kompromiser.

Hvad betyder ‘ledelse i praksis’?

“Ledelse i praksis” adskiller sig fra begreber som strategisk eller visionær ledelse ved at fokusere på den daglige udøvelse af ledelsesrollen. Det handler ikke om flotte formuleringer på et whiteboard, men om, hvordan beslutninger træffes, opgaver fordeles, og relationer plejes i virkelige situationer. Det er ofte under tidspres og med ufuldstændig information.

I praksis udspiller ledelse sig sjældent som en lineær proces. Den er præget af forstyrrelser, uforudsigelighed og menneskelig kompleksitet. En leder i praksis skal kunne veksle mellem retning, koordinering og støtte. Det er ofte uden at kunne planlægge det i detaljer på forhånd.

Derfor er “ledelse i praksis” ikke blot en nedkogning af teori til anvendelse. Det er en disciplin i sig selv, hvor intuition, erfaring og situationsfornemmelse spiller mindst lige så stor en rolle som modeller og metoder.

Når teorien møder kaffemaskinen

På kursus skabes der ofte et billede af ledelse som noget struktureret og kontrollerbart. Modeller som “Situationsbestemt ledelse” eller “GRUS-samtalen” rulles ud som svarark på komplekse menneskelige problemer. I praksis opstår mange ledelsesmæssige situationer dog pludseligt. Langt uden for mødelokalet.

Det er fx ved kaffemaskinen, at en medarbejder nævner, at stemningen i teamet er dårlig. Eller under frokosten, hvor nogen lufter utilfredshed med arbejdsbyrden. Sådanne øjeblikke kræver, at lederen kan skifte fra kollegial smalltalk til ledelsesmæssig handling på et splitsekund. Og tilbage igen. Lynhurtigt og uden at kvæle tilliden.

Her hjælper ingen teorier dig. Det handler i stedet om relationel fingerspidsfornemmelse, om at kunne lytte bag ordene, aflæse dynamikker og tage fat i noget svært uden at skabe modstand. Ledelse i praksis er ikke planlagt kommunikation. Det er mikrojusteringer i realtid.

Ting faget ikke forbereder dig på

Mange kurser i ledelse – inklusive “Ledelse i praksis” – præsenterer nyttige værktøjer og teoretiske rammer. Men der er grænser for, hvad der kan forberedes i klasselokalet. Hverdagsledelse består ofte af situationer, der er for komplekse, for uforudsigelige eller for menneskelige til at passe i et skema.

Eksempelvis forbereder ingen model dig på, hvordan man balancerer et uformelt frokostbord med rollen som autoritet, når samtalen glider over i kritik af virksomheden. Endsige tidligere ledere eller beslutninger. Som du selv ikke har truffet. Her skal lederen stå fast uden at skubbe fra sig, og det kræver en form for professionel fleksibilitet. Som kun erfaring – og en vis menneskelig modenhed – kan udvikle.

Ligeledes undervises der sjældent i hvordan man håndterer passive-aggressive bemærkninger, tavs modstand eller medarbejdere. Som tester grænserne uden at bryde reglerne direkte. Kurset kan vise teorien om “den vanskelige samtale”, men i praksis kan det sværeste være at erkende, at samtalen overhovedet er nødvendig. Og samtidigt tage den uden at skade relationen.

Det er her, ledelse i praksis for alvor adskiller sig fra ledelse som teori: Den udspiller sig i glidende overgange, ikke i klare scenarier. Og man ved sjældent, at man lige har udøvet god ledelse. Før bagefter.

Mikrohandlinger fører til makrostrategier

I teorien taler man ofte om visioner, målsætninger og ledelsesstrategier. I praksis er det sjældent disse elementer, der definerer, hvordan medarbejderne oplever deres leder. Det er de små handlinger – mikrohandlingerne – som sender de tydeligste signaler.

Det kan være måden, der svares på, når nogen tvivler. Om lederen ser op fra skærmen, når nogen træder ind ad døren. Om man som leder tør sige “jeg ved det ikke – endnu.” Disse handlinger er måske små i det enkelte øjeblik, men deres akkumulerede effekt skaber tillid eller mistillid, engagement eller resignation.

Derfor er god ledelse i praksis sjældent spektakulær. Den består i højere grad af gentagne, bevidste valg i hverdagen, som med tiden former en kultur. Lederen bliver ikke vurderet på, hvad der skrives i strategioplægget. Men i højere grad på, hvordan vedkommende reagerer, når noget brænder på.

Det kræver nærvær. Ikke nødvendigvis konstant tilstedeværelse, men en villighed til at være tilgængelig, når det gælder. En evne til at forstå, at det vigtigste ofte ikke er det, der står i kalenderen. Men det, der opstår mellem punkterne.

‘Ledelse i praksis’ set indefra

Set fra en leders position er hverdagen sjældent lineær eller forudsigelig. Der kan være planlagte møder, faste procedurer og klare mål. Men det er ofte de uplanlagte afbrydelser, der ender med at fylde mest. Medarbejdere, der søger afklaring. Konkrete problemer, der kræver hurtige valg. Spændinger i teamet, der ulmer under overfladen.

Mange ledere beskriver det som at være i en tilstand af konstant skiften: Mellem beslutningstager og sparringspartner. Mellem fagperson og menneske. Mellem kontrol og tillid. Og netop denne vekselvirkning er det, der definerer ledelse i praksis. Det handler evnen til at skifte gear. Uden at miste retningen.

Det stiller ikke kun krav til faglig indsigt, men også til social intelligens og emotionel robusthed. For i praksis bliver der lyttet mere til, hvad en leder gør, end hvad vedkommende siger. Det er i håndteringen af hverdagskonflikter, prioriteringsdilemmaer og tvivl, at medarbejderne vurderer, om ledelsen er troværdig.

Ledelse i praksis er derfor ikke en særdisciplin adskilt fra hverdagen. Det er hverdagen. Bare i en koncentreret form.

Kan man lære ledelse i praksis – eller skal det erfares?

Ledelse i praksis kan godt formidles i et kursuslokale – men det kan ikke fuldt ud forstås der. Der findes ingen øvelser, der simulerer den reelle tyngde af et menneske, der har mistet motivationen. Der findes ingen teori, der kan forudsige, hvordan et team reagerer, når prioriteringer pludselig ændres. Og der findes ingen facitliste, når en beslutning skal træffes på et ufuldstændigt grundlag.

Kurset kan lægge fundamentet. Det kan give sprog, modeller og begreber at navigere efter. Men det er i praksis, under pres og i relationen til andre mennesker, at ledelse for alvor tager form. Nogle vil opdage, at de har flair for det. Andre vil opdage, at det kræver mere end forventet.

Det betyder ikke, at man ikke kan lære det. Tværtimod. Det betyder bare, at man ikke kun kan lære det. Ledelse i praksis skal afprøves, mærkes og justeres. Igen og igen.

Og måske er det netop dét, der gør ledelse til noget særligt: At det ikke er noget, man opnår, men noget man udøver. Dagligt. I praksis.

Interesserer du dig for ledelse i praksis. Eller står du midt i det? Artiklen her er en del af en serie om moderne ledelsesudfordringer. Læs videre her på sitet eller del den med en, der kender følelsen.