
For to år siden beskrev jeg mig selv som “relationsleder” – uden pattern recognition – og som kombinerede værdibaseret og anerkendende ledelse. Det lød pænt. Men det fangede ikke præcist, hvordan jeg faktisk leder.
Sandheden er mere kompleks, og måske mere interessant.
Jeg ser først mønstre, derefter sider fra teoribøgerne
Hver morgen scanner min hjerne automatisk efter mønstre. Som i pattern recognition. En medarbejder kommer for sent tre dage i træk. En anden leverer pludseligt under standard. En tredje er usædvanlig stille under teammødet.
De fleste ledere ser disse ting og tænker: “Hvad siger teorien?” De leder efter den rigtige opskrift at følge.
Jeg fungerer anderledes. Min hjerne samler fragmenter af information. Det de små, tilsyneladende ubetydelige observationer, og pludselig forbinder de sig til et mønster. Først da vælger jeg det teoretiske framework, der hjælper mig med at forstå og handle.
Det er pattern recognition som ledelseskompetence. Det har taget mig mere end 31 år at forstå, at det er sådan jeg arbejder.
Teoretisk fragmentation: Ikke dogmatisk anvendelse
Jeg har læst hundreder af ledelsesteorier. Maslow, Herzberg, McGregor, Barney, Mintzberg, Burns og Schein. Men jeg anvender dem aldrig som komplette systemer. Virkeligheden er for nuanceret til det.
I stedet trækker jeg på fragmenteret ledelsesteori:
Maslows behovspyramide hjælper mig med at forstå, hvor en medarbejder befinder sig motivationsmæssigt. Ikke som lov, mere som et diagnostisk værktøj.
Herzbergs to-faktor teori giver mening, når jeg skal skelne mellem utilfredshed og faktisk motivation. Vedligeholdelsesfaktorer vs. motivationsfaktorer.
Teori X og Y er ikke enten-eller. Det er et spektrum. Jeg ser, hvor medarbejderen befinder sig, og tilpasser min stil.
VRIO-analysen anvender jeg ikke bare på virksomhedsressourcer, men på medarbejderkompetencer. Er kompetencen værdifuld, sjælden, svær at kopiere — og er organisationen sat op til at udnytte den?
Det interessante: Jeg tænker ikke “nu skal jeg bruge Herzberg.” Jeg ser situationen, og det relevante framework er der af sig selv. Ikke som regel. Mere som en forståelsesramme.
Fragmenter kobles i øjeblikket som pattern recognition
Det spøjse er, at jeg ikke planlægger denne tilgang. Jeg ser en situation, og de relevante teoretiske fragmenter er bare der. Som om min hjerne allerede har kørt analysen i baggrunden.
En medarbejder klager over arbejdsforhold → Herzberg vedligeholdelsesfaktorer.
Samme medarbejder mangler initiativ → Maslow sikkerhedsbehov ikke opfyldt?
Kollegaer beskriver vedkommende som “negativ” → Måske projektion fra Teori X-ledelse?
Fragmenterne kobles. Pattern recognition og mønstret bliver tydeligt. Handlingen ligger ligefor.
Det er ikke fordi jeg er hurtigere end andre ledere. Det er fordi jeg ser systemet bag symptomerne.
Situationsbestemt, bestemt, men ikke tilfældigt
Nogle vil kalde min tilgang situationsbestemt ledelse. Det er delvist korrekt. Jeg tilpasser min stil efter situationen.
Men det er ikke tilfældigt eller intuitivt i betydningen “mavefornemmelse.”
Det er systematisk pattern recognition: Observer situation. Identificér mønster. Match med relevant teoretisk framework. Vælg handling baseret på systemforståelse. Evaluér resultat. Justér forståelse.
Det sker på millisekunder. Det føles intuitivt. Det er fundamentalt realtidsanalyse.
Hvad pattern recognition kræver
Ledelse er ikke blind regelanvendelse. Det er ikke at læse Herzberg og så “gøre Herzberg” på alle medarbejdere. Det er heller ikke at vælge én ledelsesstil og holde fast uanset konteksten.
Ledelse — som jeg praktiserer det — er evnen til at se mønstre i komplekse menneskelige systemer og anvende relevant teoretisk indsigt til at forstå og påvirke dem.
Det kræver:
Dyb teoretisk viden. Ikke for at følge teorier, men for at have værktøjskassen.
Pattern recognition. Se de små fragmenter, der forbinder sig.
Systemisk tænkning. Forstå de dybere strukturer.
Situationsbestemt handling. Ikke dogmatisk anvendelse.
Ydmyghed. Hver situation er unik. Ingen teori fanger virkeligheden fuldt ud.
Takeaways
Jeg er ikke en “relationsleder, der bruger mange teorier.”
Jeg er en pattern recognition-leder, der ser systemiske strukturer og anvender teoretiske fragmenter præcist for at forstå og påvirke komplekse situationer.
Det lyder kompliceret. Det er faktisk bare enklere — for det er sådan min hjerne virkelig fungerer.
Det tog mere end 31 år at forstå det. Nu forstå jeg.













