Der er sager, der afslører systemers sande karakter og Samsam-sagen er en af dem.
Ahmed Samsam arbejdede for PET og FE. Han rejste til Syrien på deres vegne, modtog honorarer fra dem, og rapporterede tilbage til dem. Men da han blev anholdt i Spanien i 2017, gjorde de danske efterretningstjenester det utænkelige: De fornægtede ham fuldstændigt.
I årevis har en mand siddet fængslet for terrorisme i Spanien, mens de danske myndigheder, der sendte ham derned, har set til fra sidelinjen. Først nu – efter en historisk dom fra Højesteret – er PET og FE tvunget til at erkende sandheden: Ja, Samsam var deres agent.
Justitsmord med danske fingeraftryk
Det, der udspillede sig, var intet mindre end et justitsmord med danske fingeraftryk. Spanske myndigheder fandt ganske rigtigt bankoverførsler til Samsam på nøjagtigt de beløb, han hævdede at modtage som honorar. De kontaktede danske myndigheder for bekræftelse. Men svaret fra Danmark var tavshed.
Resultatet var forudsigeligt: En terrordom på otte års fængsel til en mand, der arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Det værste er, at det ikke var nødvendigt. Som tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen siger i Berlingske: Dette er “virkelig en begmand” for tjenesterne. De kunne have taget ordentlig hånd om deres agent. De valgte ikke at gøre det.
Samsam-sagen: Magten til at operere i skyggerne
Sagen illustrerer efterretningstjenesternes mest problematiske side: De opererer ikke bare i skyggerne – de opererer over loven og uden for normale retsstatsprincipper.
Betragt bare det bizarre intermezzo i Ennermark Fængsel, hvor to unavngivne “agenter” – Jonas og Mads – dukkede op med 10.000 kroner kontant til Samsam. I et fængselssystem uden kontanter. Uden registreringer. Uden spor. Som genfærd der glider ind og ud, efter eget forgodtbefindende.
Det er her, vi ser tjenesterne på deres mest farlige: Som en stat i staten, der kan manipulere selv det lukkede fængselssystem uden konsekvenser.
Højesterets principielle signal
Derfor er tirsdagens højesteretsdom så vigtig. Den sender et sjældent og klart signal: Der er grænser for, hvor langt tjenesterne kan gå. Selv deres “urokkelige” kildebeskyttelse må vige, når alternativet er justitsmord.
Som Højesteret skriver, er det kun i “helt særlige situationer”, at hensynet til fortrolighed kan fraviges. Men Samsam-sagen var netop sådan en situation – så “særlig”, at sund fornuft måtte træde i karakter.
Samsam-sagen og dens konsekvenser for fremtiden
Justitsminister Peter Hummelgaard afviser bekymring for, at dommen vil skade rekrutteringen af agenter. Men han misser pointen. Det er ikke dommen, der skader tilliden til tjenesterne – det er deres opførsel.
Hvilken potentiel agent vil have tillid til organisationer, der lader deres folk sidde fængslet i udlandet for terrorisme, når de kunne have forhindret det med et enkelt telefonopkald?
Som den tidligere PET-chef siger: Dommen giver faktisk “en garanti for fremtidige kilder” – nemlig garantien for, at tjenesterne har “en forbandet pligt til at modvirke til, at tingene udvikler sig til et muligt justitsmord.”
Tid til selvransagelse
Samsam-sagen er ikke bare historien om én mand, der blev svigtet. Den er historien om, hvordan magtfulde institutioner vælger selvbeskyttelse frem for ansvar. Om, hvordan hemmeligholdelse bliver til et skjold for uansvarlighed.
Nu kan Samsam muligvis få sin spanske dom omstødt – takket være Højesterets indgriben. Lars Findsen ringer for at ønske tillykke. Men otte år af en mands liv kan ikke gives tilbage.
De danske efterretningstjenester må nu foretage den grundige selvransagelse, som Hans Jørgen Bonnichsen opfordrer til: Gjorde vi det rigtigt? Gjorde vi nok for at beskytte kilder mod justitsmord?
Svaret er selvfølgelig nej. Spørgsmålet er, om de vil lære af det.
En retsstat kan ikke tillade, at dens egne institutioner ofrer mennesker på magtens alter. Højesteret har sat en pæl ned gennem tjenesternes usårlighed. Det var på høje tid.
