Stress symptomer kan vise sig på et utal af måder. Denne artikels hensigt er at give dig små metoder, der kan hjælpe dig med at minimere eller endda helt fjerne oplevelsen af arbejdsrelateret stress. Artiklen er baseret på empiri, begrebet acceleration og deceleration og de mekanismer, som er til grund for oplevelsen af stress. Artiklen kommer også med konkrete bud på, hvordan du kan minimere eller fjerne kilden til din stress.
Forstå stress pr. definition
Langvarige stress symptomer, som er opstået på arbejdet, defineres som en tilstand, der opstår på grund af en ubalance på arbejdet. Denne ubalance skyldes først og fremmest, at du ikke længere er i stand til at løse dine opgaver. Arbejdet virker overvældende, og du har en følelse af at være under pres. Hvis du ignorerer denne tilstand over længere tid, vil der før eller siden opstå en reaktion:
- Langvarig ignorering af stress kan medføre fysiske symptomer.
- Langvarig ignorering af stress kan medføre psykiske symptomer.
“De fysiske og psykiske symptomer behandles ikke yderligere i artiklen, og oplever du symptomer som du tænker kan være relateret til stress på arbejdet, tjener det dig bedst at snakke med din praktiserende læge.”
WHO identificerer stress som en naturlig reaktion på arbejdspres og krav, der ikke modsvarer vores viden og evner. Selve oplevelsen af stress kan skyldes en lang række af faktorer, som fx:
- Alt for mange opgaver
- Dårlig ledelse/management
- Usikre arbejdsforhold
- Mangel på opbakning fra kolleger
- Mangel på evne til at påvirke arbejdsopgaverne
Hverdagshistorie: For mange opgaver på fabrikken, for få medarbejdere og for lidt tid
Stefan var en dygtig maskinarbejder (i dag: Industritekniker) og arbejdede på en maskinfabrik i Glostrup. I løbet af en dag havde han mange forskellige opgaver ved drejebænken. Mens han stod og fremstillede en vigtig maskinkomponent, kom værkføreren løbende. “Stefan, hvornår er den aksel færdig?” Stefan svarede, “Jeg er færdig med akslen klokken 15:00.” Værkføreren sagde, “Den skal være færdig klokken 12:30!” hvortil Stefan svarede, at det kunne han ikke nå. Værkføreren stod fast: “Den skal være færdig til 12:30 – kunden skal bruge akslen.” Forudsætningerne for stress symptomer var hermed lagt.
Da klokken blev 12:30, kom værkføreren igen. “Så, nu skal jeg bruge akslen. Den skal sendes til kunden.” Stefan tog akslen ud af drejebænken og gav den til værkføreren, som pakkede den ned og fik den sendt afsted. Dagen efter ved middagstid kom værkføreren ildrød i ansigtet og sagde anklagende, “Sig mig lige engang, den aksel var jo slet ikke færdig.” “Nej,” svarede Stefan, “det sagde jeg ‘for fanden’ til dig, men du ville ikke høre på mig.”
(Ovennævnte anvendte empiri, er skribent Nikolaj Mackowski‘s afdøde far)
Pointen i hverdagshistorien og langvarige stress symptomer
Pointen i denne virkelige hverdagshistorie er selvfølgelig, at maskinarbejderen Stefan ikke lod sig stresse af værkførerens dårlige ledelse og opgavepres. Værkføreren stiller høje, urealistiske krav, og disse krav imødegås ikke af maskinarbejderen. Værkføreren ender faktisk med at “tabe” kampen om videregivelse af stress. Det er ikke forkert at sige, at værkføreren gennem sin dårlige ledelse selv fik en regning at betale. De velplacerede stress symptomer fandt ikke deres anvendelse.
Samfundet og accelerationens konsekvenser
Samfundet er omspundet af acceleration alle vegne, drevet frem af den kapitalistiske vækstideologi. Imidlertid påpeger Helmut Rosa, at “ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles” (Hersted, Frimann: Resonans i organisationer, s. 182). Årsagen til, at netop denne passus tages ud af sin oprindelige kontekst, er, at det er på tide at gøre op med idéen om, at vi skal producere mere for den samme lønkrone, og helst endnu mere for færre lønkroner. Hvis vi fortsætter med at acceptere accelerationen som samfund, vil vi opleve mere stress og fremmedgørelse i forhold til vores evne til at påvirke vores eget helbred gennem vores arbejde. Stress symptomer er alvorlige.
Sådan kan du gøre: Langvarige stress symptomer, lønarbejdermentalitet og reduceret stressniveau
En taktik, som beskrives i bogen “Resonans i organisationer”, er muligheden for en delvis ansvarsfralæggelse i prioriteringen af de mange ventende arbejdsopgaver. Teknikken opstår ud fra tesen, at vi som mennesker gerne vil præstere optimalt og gøre alle tilfredse på arbejdet. Dette fører ofte til rådvildhed i forhold til prioriteringen af arbejdsopgaver, hvilket kan resultere i stress. Her er en taktik:
Alle arbejdsopgaver er lige vigtige og du kan og skal kun arbejde på én af gangen.
Lad os betragte endnu et empirisk eksempel, denne gang fra socialrådgiververdenen. Birthe arbejder i børne- og ungegruppen i en jysk kommune. Birthe og hele teamet i gruppen planlægger tvangsfjernelser. Det er ikke usædvanligt, at de tunge tvangsfjernelsessager placeres på Birthes bord. Årsagen er, at Birthe fremstår som den mest resiliente og dermed vurderet som bedst egnet til disse alvorlige sager.
Sagerne på Birthes bord vokser. Kravene fra politisk side er tårnhøje til dokumentationens forarbejde, kombineret med en garanti for kortest mulig sagsbehandlingstid. Afdelingen er underbemandet, og sagsbehandlingstiden overskrides. Oveni kommer koordinatoren med flere omkostningstunge sager, uden skelen til den byrde, der er pålagt Birthe, og hendes evne til at navigere mellem sagerne.
Det ender med, at Birthe føler sig fremmedgjort, bliver diagnosticeret med arbejdsrelateret depression (belastningsreaktion), og bliver langtidssygemeldt. Imens bliver kollegerne yderligere belastet end før, da den resiliente Birthe bukker under.
Moralen i lønarbejdermentalitet og kampen mod stressnedbrud
Det er vigtigt at forstå, at det rigtige skridt ville være at trække sig fra de tunge opgaver. Byrden er tydeligvis for stor, og Birthe kunne på ingen måde opfylde de fastsatte krav. Lønarbejdermentaliteten indebærer at melde klart ud: “At jeg skal løse alle opgaverne, er langt ud over, hvad mine evner rækker til. Jeg vil gerne have, at du som min koordinator udvælger de opgaver, som skal være først færdige.” Langvarige stress symptomer forsvinder ikke af sig selv.
Du kan og skal kun arbejde på én opgave ad gangen. Alle opgaver er lige vigtige.
Hvorfor copingstrategier og stresshåndtering kun er en stakket frist
Stresshåndteringskurser og copingstrategier tilbyder kun en stakket frist. Hvis vi som samfund ikke påbegynder en deceleration, fortsætter accelerationen. Diverse copingstrategier kan måske øge menneskets evne til at håndtere oplevelsen af stress – lige indtil den næste øvre vandrette asymptote rammes. Risikoen for et nedbrud er stadig overhængende.
Langvarige stress symptomer, Hartmut Rosa, acceleration og deceleration
I et forsøg på at forstå arbejdsrelateret stress og dets håndtering kan vi nu anvende en konkret strategi: At sige fra. Det står også klart, at der skal indføres nogle strukturelle ændringer i arbejdsmiljøet. Hartmut Rosa tilbyder en teori om acceleration og deceleration, som kaster lys over de underliggende samfundsmæssige dynamikker, der former vores arbejdsliv og personlige velvære.
Rosa identificerer acceleration som et karaktertræk ved det moderne samfund, hvor teknologisk fremskridt og hurtige sociale forandringer skaber effektivitet. Problemet opstår, når denne teknologi skaber tidspres og øger oplevelsen af stress. Jagten på hurtigere resultater og effektivitet i arbejdslivet efterlader os med følelsen af at være fanget i et uendeligt kapløb. Målstregen forskydes konstant som en funktion af accelerationens lineære tempo fremad, hvilket gør pauser, refleksion og resonans til sjældenheder.
Deceleration fremhæves som en bevidst indsats for at sænke farten. Vi skal skabe rum for refleksion og pleje de nære mellemmenneskelige relationer som en modvægt til den konstante acceleration. Ved at indlede deceleration giver vi os selv mulighed for at skabe et miljø, der værdsætter velvære, giver mening med tilværelsen, og fremmer en dybere resonans mellem vores arbejde og os selv.
Forbedring kræver en genovervejelse af samfundsmæssige værdier
Hartmut Rosa opfordrer os til at genoverveje vores forhold til tid, arbejde og effektivitet. Ved at anerkende værdien i at sige fra – ikke som en svaghed, men som en anvendelig strategi – kan vi bevare vores mentale og fysiske helbred i et bæredygtigt arbejdsliv. Deceleration repræsenterer mere end blot en individuel copingstrategi; det er en kollektiv stræben efter et mere bæredygtigt samfund. Et samfund, der tilstræber en balance mellem arbejde og fritid, hvor menneskeligt velvære prioriteres.
Hvordan har accelerationen påvirket dit arbejdsliv? Kunne principperne for deceleration føre til mindre stress og måske endda genoplive arbejdsglæden? Principperne bag deceleration kan utvivlsomt skabe en dybere resonans i vores liv.
Kildehenvisning: Resonans i organisationer, Lone Hersted, Søren Frimann (Samfunds | Litteratur, red.).
Empiri: Nikolaj Mackowski, & anonym socialrådgiver, Region Midt Jylland.
