Teknokrati er en styringsform, hvor beslutninger træffes af eksperter. Ikke af de folkevalgte politikere.
Ingeniører, økonomer og forskere. Mennesker med specialiseret viden. De ved, hvad der virker. De baserer beslutninger på data og ikke på valgløfter.
Det lyder effektivt fordi det er effektivt. Det kommer dog med en pris.
Hvad er teknokrati?
Ordet kommer fra græsk: “techne” (færdighed) og “kratos” (magt). Teknokrati er dermed magt til dem med færdigheder.
I et rent teknokrati træffes beslutninger af eksperter inden for deres felt. Sundhedspolitik af læger og epidemiologer. Økonomisk politik af økonomer. Klimapolitik af klimaforskere. Infrastruktur af ingeniører.
Idéen opstod i 1930’ernes USA under den store depression. Teknokratibevægelsen mente, at videnskabelige metoder kunne skabe en mere effektiv og retfærdig samfundsstruktur end det politiske kaos.
I dag ser vi teknokratisk indflydelse i mange systemer. EU’s institutioner har stærke teknokratiske elementer. Centralbanker styres af økonomer og ikke af politikere. Sundhedsmyndigheder rådgiver og under pandemien nærmest dikterede de den – i deres øjne – nødvendige politik.
Verden bliver mere kompleks. Teknokraternes rolle vokser støt.
Teknokratiets fordele
Effektive beslutninger. Eksperter ved, hvad der virker. De behøver ikke forhandle kompromisser med 179 folketingsmedlemmer. De behøver ikke tænke på næste valg. De kan gøre det som data fortæller er det rigtige at gøre.
Ekspertisebaseret styring. Beslutninger baseres på forskning. Ikke på mavefornemmelser eller populisme. Det er særligt værdifuldt i komplekse områder som sundhed, klima og økonomi. Områder, hvor specialistviden er en betydende faktor.
Langsigtede løsninger. Politikere tænker i valgcyklusser. Fire år af gangen. Teknokrater kan tænke i årtier. De er ikke bundet af løfter til vælgere eller rammes af frygt for at miste magten.
Objektivitet. Teknokrater vælges ikke på ideologi. De vælges på kompetence. Det giver en mere neutral tilgang som fri for partipolitiske hensyn og meningsmålinger.
Bedre økonomistyring. Lad økonomer styre økonomien. Lad ingeniører bygge infrastrukturen. Det giver mere rationelle beslutninger end politikere, der køber stemmer med skattelettelser. Teknokrati har sine indlysende fordele.
Teknokratiets ulemper
Manglende demokratisk legitimitet. Demokrati – i modsætning til teknokrati – betyder, at folket vælger, hvem der bestemmer. I et teknokrati vælger eksperterne sig selv. Eller udpeges af andre eksperter. Borgerne har ingen indflydelse. Det skaber både en distance samt mistillid.
Elitisme i teknokrati. Magten koncentreres hos en lille gruppe med de rigtige uddannelser og forbindelser. De forstår måske data, men forstår de livet for en enlig mor i Esbjerg? En arbejdsløs i Nakskov?
Manglende repræsentation. Teknokrater repræsenterer ikke befolkningen. De repræsenterer deres fagområde. Sociale, kulturelle og etiske hensyn kan blive ignoreret til fordel for en teknisk effektivitet.
Etisk blindhed. Data fortæller en teknokrat, hvad der er effektivt. Ikke hvad der er rigtigt. En teknisk korrekt beslutning kan nemt være etisk forkert. Teknokrater vil med overvejende sandsynlighed miste blikket for eventuelle menneskelige konsekvenser.
Manglende kreativitet. I et teknokrati ved eksperterne, hvad der virker inden for deres paradigme. De kan være blinde for løsninger, der bryder med konventionel tænkning. Innovation kommer ofte fra dem, der ikke ved, hvad der “ikke kan lade sig gøre.”
Teknokrati vs. demokrati: Eksemplet
Der skal bygges en ny motorvej mellem punkt A og B. To krav: Den skal være økonomisk optimal og miljøvenlig.
Den teknokratiske løsning:
Ingeniører og biologer analyserer data. De finder den rute, der scorer bedst på økonomi og miljø. Beslutningen træffes. Motorvejen bygges.
Effektivt. Rationelt. Optimalt på papiret.
Den demokratiske løsning:
Borgergrupper protesterer. Motorvejen vil forstyrre deres nattesøvn. Andre foreslår alternative ruter, der tager hensyn til et gammelt gadekær. Politikere forhandler. Kompromisser indgås.
Beslutningen tager længere tid. Resultatet er måske mindre optimalt på papiret. Gevinsten er dog, at flere føler sig hørt og imødekommet.
Forskellen:
Teknokrati søger den mest effektive løsning. Demokrati søger den bredeste og mest acceptable løsning.
Begge har værdi. Ingen af dem står perfekt i egen ensomhed.
Balancegangen
Teknokrati og demokrati udelukker ikke hinanden.
De fleste moderne samfund har begge dele. Politikere træffer beslutninger og er ofte rådgivet af eksperter. Centralbanker er teknokratiske øer i demokratiske systemer. Sundhedsmyndigheder giver faglige anbefalinger og politikere beslutter endeligt.
Problemet opstår, når balancen tipper.
For meget demokrati: Populisme, kortsigtede beslutninger og ignorering af fakta.
For meget teknokrati: Elitisme, demokratisk underskud og tab af legitimitet.
Den rigtige balance afhænger af konteksten. Komplekse tekniske spørgsmål kræver ekspertise. Værdispørgsmål fordrer en demokratisk debat først.
Takeaways i teknokrati
Teknokrati er styring baseret på ekspertise. Beslutninger træffes af dem, der ved mest og ikke af dem, der er folkevalgt.
Fordelene er effektivitet, ekspertise, langsigtet tænkning og objektivitet.
Ulemperne er manglende legitimitet, elitisme, manglende repræsentation og etisk blindhed.
Teknokrati optimerer for effektivitet. Demokrati optimerer for accept.
Ingen af dem er perfekt alene. Den bedste styring finder den gyldne mellemvej: Ekspertise, der informerer bedste beslutninger, og et demokrati, der legitimerer dem.
Lidt mere teknokrati og lidt mindre populisme ville ikke skade. Et rent teknokrati ville mangle noget essentielt: Folkets stemme.
