Toulmins argumentationsmodel er et værktøj til at forstå, hvordan argumenter fungerer — og hvor de kan bryde sammen.
Modellen giver dig sprog til noget, du allerede gør intuitivt. Men når du kan se strukturen, kan du også se hullerne.
Hvad er Toulmins argumentationsmodel?
Stephen Toulmin udviklede modellen i 1958. Hans pointe var, at argumentation i den virkelige verden ikke fungerer som matematiske beviser. Den er rodet, kontekstafhængig og sjældent 100% sikker.
Modellen identificerer seks elementer, der tilsammen udgør et argument. Ikke alle elementer er altid eksplicitte — men de er der, implicit eller eksplicit.
De seks elementer
1. Påstand (Claim)
Det du vil have andre til at acceptere. Din konklusion. Det, du argumenterer for.
2. Belæg (Data/Evidence)
De fakta, observationer eller informationer, du bygger din påstand på. Uden belæg er en påstand bare en mening.
3. Hjemmel (Warrant)
Den ofte uudtalte forbindelse mellem belæg og påstand. Hjemmelen forklarer, hvorfor belægget understøtter påstanden. Det er her, mange argumenter er sårbare.
4. Rygdækning (Backing)
Ekstra støtte til hjemmelen, når den ikke er selvindlysende. Hvis nogen betvivler din hjemmel, har du brug for rygdækning.
5. Styrkemarkør (Qualifier)
Hvor sikker er du? “Sandsynligvis”, “i de fleste tilfælde”, “med stor sikkerhed”. Styrkemarkører viser, at du anerkender usikkerhed — det øger troværdigheden ifølge Toulmins argumentationsmodel.
6. Gendrivelse (Rebuttal)
Undtagelserne. Hvornår holder argumentet ikke? Ved at anerkende begrænsninger viser du, at du har tænkt argumentet igennem.
Et eksempel
Påstand: Vi bør indføre fleksible arbejdstider.
Belæg: Medarbejderundersøgelsen viser, at 78% ønsker mere fleksibilitet, og pilotafdelingen havde lavere sygefravær.
Hjemmel: Når medarbejdere får indflydelse på deres arbejdstid, øges trivslen — og trivsel reducerer fravær.
Rygdækning: Forskning i selvbestemmelse viser sammenhæng mellem autonomi og motivation.
Styrkemarkør: Sandsynligvis.
Gendrivelse: Det gælder dog ikke for funktioner, der kræver fast bemanding i bestemte tidsrum.
Alle seks elementer er sjældent eksplicitte i daglig tale. Men de er der implicit — og når du kan identificere dem, kan du også se, hvor argumentet er stærkt og hvor det er sårbart.
Hvad Toulmins argumentationsmodel er god til
Analyse. Når nogen præsenterer et argument, kan du hurtigt identificere: Hvad er påstanden? Hvad er belægget? Hvad er den implicitte hjemmel? Er den holdbar?
Konstruktion. Når du selv skal argumentere, tvinger Toulmins argumentationsmodel dig til at tænke: Har jeg belæg? Holder min hjemmel? Har jeg overvejet undtagelser?
Kritik. De fleste svage argumenter fejler på hjemmelen: Forbindelsen mellem belæg og påstand er ikke så stærk, som den præsenteres. Modellen hjælper dig med at se det.
Ærlighed. Styrkemarkører og gendrivelse tvinger dig til at være ærlig om usikkerhed og begrænsninger. Det gør argumentet mere troværdigt, ikke mindre.
Begrænsninger
Ikke alle argumenter passer perfekt. Toulmins argumentationsmodel er et analyseredskab. Det er ikke en spændetrøje. Nogle argumenter er mere komplekse end seks bokse.
Hjemmel er ofte kulturelt betinget. Hvad der fungerer som gyldig hjemmel i én kontekst, fungerer ikke nødvendigvis i en anden.
Modellen siger ikke, hvad der er sandt. Den viser strukturen i et argument: Ikke om belægget faktisk er korrekt, eller om hjemmelen er holdbar.
Overanalyse er mulig. I daglig samtale behøver du ikke dissekere hvert argument. Brug modellen, når det giver mening.
Hovedpunkterne
Toulmins argumentationsmodel identificerer seks elementer i et argument: Påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse.
Modellen er god til at analysere andres argumenter, konstruere dine egne og identificere, hvor argumenter er sårbare.
De fleste svage argumenter fejler på hjemmelen — forbindelsen mellem belæg og påstand.
Brug modellen som værktøj. Ikke som spændetrøje.
