Laissez faire ledelse
Laissez faire ledelse er mere kendt som “uden hænder” eller endda “fri for ledelse”. Selvom det kan have nogle positive følger, og egentligt også indeholder nogle elementer af cirkulær ledelse, kan det overordnet set være negativt. Det kan kaldes for dårlig ledelse i langt de fleste tilfælde.
Laissez faire ledelse kan være uden retning
Man kan vælge at forstå ledelsesstilen som ledelse uden en egentlig retning. Det kan også udtrykkes som “lad-det-være-ledelse”. Problemet med ledelsesstilen er som oftest, at der ikke udtrykt nogle forventninger endsige klare mål fra lederens side. Det resulterer mest sandsynligt i et mindre produktivt team. Det indebærer også et meget lavt, eller ikke-eksisterende niveau af kontrol.
Det kan for nogle få medarbejdere virkelig give autonomi og en meget stor frihedsgrad. Det kan være supermotiverende for specialisten, der ikke behøver retningslinjer for at producere optimalt.
Dog vil det for langt de flestes tilfælde betyde et dårligere slutprodukt, og en uforholdsmæssig stor økonomisk udgift målt på produceret enhed.
Laissez faire ledelse kan være egnet til den højtspecialiserede medarbejder, som ikke kræver megen vejledning. Det er dog ikke ensbetydende med, at netop ledelsesstilen bør anvendes i alle situationer selv for specialister. Specielt magtstrukturer i samfundet og indenfor sygehusvæsenet.
Ledelsesstilen og manglende opfølgning
Ledelsesstilen er ofte forbundet med manglende opfølgning på medarbejdernes arbejdsopgaver. Hvis medarbejderne overhovedet ikke møder lederen og slet ingen opfølgning får, kan det få den konsekvens, at medarbejderne føler sig helt og aldeles oversete. Lederens manglende nærvær kan faktisk også betyde, at medarbejderne ikke får hjælp og støtte, når det er nødvendigt.
Manglende synligt lederskab kan være direkte skadeligt og kan føre til endnu et afledt problem ved laissez-faire ledelsesstilen: Selvledelse og en forskubbet opfattelse af, hvad der er kvalitet og hvad der ikke er kvalitet. Her henvises specielt til ikke-specialistopgaver som repetitivt gentaget arbejde; rengøring, samlebåndsarbejde, kvalitetskontrol ved plaststøbning etc.
Konflikter, uformel leder og ledelsesstilen
Antag, at et hold af medarbejdere gør togsæt rene om natten. Ledelsesstilen er laissez faire ledelse. Det vil sige, at lederen er ikke tilstede til at støtte og vejlede medarbejderne. Der sker med stor sandsynlighed det, at der opstår det uformelle lederskab. Den mest erfarne togklargøringsmedarbejder overtager ledelsen af gruppen. Kvalitetsmålene bliver nu defineret af den uformelle leder og klargøringsgruppen og ligger ikke i nærheden af de kontraktuelle bundne krav.
Her er Laissez faire ledelse berettiget
Antag, en medarbejder, som er uddannet ingeniør. Ingeniøren sidder og beregner statik på stålkonstruktioner og udfører øvrigt ingeniørarbejde som fx konstruktionstegninger i forbindelse hermed. Denne højtspecialiserede ingeniør behøver ikke vejledning i forhold til at udføre sit arbejde. Selve outputtet i forhold til omkostningen er let at få begreb om ved afholdelse af statusmøder. Ved behov for hjælp kan fx projektlederen svare på ingeniørtekniske spørgsmål. I en sådan tænkt situation er ledelsesstilen helt på sin plads. Alt det kræver er bare opfølgning på statusmøderne.
Laissez faire ledelse kan også give anledning til uenighed, magtkampe og en høj medarbejderomsætning blandt ikke-specialiserede medarbejdere. Så for denne medarbejdertype er Laissez faire ledelse slet ikke aktuel. Det bliver ikke godt uden en synlig, kommunikativ stærk og retningsvisende leder.
