Målgruppeanalyse handler om at forstå, hvem du henvender dig til.
Det kan ikke være alle. Heller ikke “markedet.” Det er konkrete mennesker med konkrete behov, præferencer og adfærd.
Når du ved, hvem du taler til, kan du tale præcist. Når du ikke ved det, skyder du med spredhagl i tågen.
Målgruppeanalyse
Målgruppeanalyse er en systematisk undersøgelse af de mennesker eller organisationer, du vil nå.
Hvem er de? Hvad har de brug for? Hvordan træffer de beslutninger? Hvad motiverer dem? Hvad frustrerer dem?
Det er viden baseret på data, indsigt og struktur.
Målgruppeanalysen er mere end et marketingsværktøj
Målgruppeanalysen hører ikke kun hjemme i marketingafdelingen. Den er tillige et strategisk ledelsesværktøj.
Ressourceallokering. Når du ved, hvilke segmenter der skaber mest værdi, kan du prioritere din indsats, og i stedet for at sprede indsatsen tyndt, koncentrerer du den der, hvor effekten er størst.
Produktudvikling. Når du forstår målgruppens reelle behov, kan du udvikle det rigtige produkt. Ikke kun det, du antager, de vil have. Det, de faktisk efterspørger.
Kommunikation. Når du ved, hvem du taler til, kan du tale deres sprog. Internt og eksternt. Præcis kommunikation kræver præcis viden.
Strategisk positionering. Din målgruppeanalyse afslører, hvor konkurrenterne ikke leverer. Det er der, du kan differentiere dig.
Fire segmenteringskriterier
For at analysere din målgruppe i din målgruppeanalyse skal du først opdele den i håndterbare segmenter. Fire kriterier er grundlæggende:
Demografisk. Alder, køn, indkomst, uddannelse og erhverv. Hvem er de objektivt set?
Geografisk. Hvor bor de? By eller land? Region eller landsdel? Lokalt eller globalt?
Psykografisk. Værdier, holdninger, livsstil og interesser. Hvorfor handler de, som de gør?
Adfærdsmæssig. Købsvaner, brugsmønstre, loyalitet, respons på kommunikation. Hvad gør aktørerne i din målgruppeanalyse faktisk?
De mest præcise analyser kombinerer flere kriterier. Hold det simpelt: 2-5 segmenter er nok for de fleste organisationer.
Målgruppeanalyse: Sådan gør du i praksis
Start med det, du har. Kundedata, salgstal, webtrafik og brugerstatistikker. Der ligger ofte mere indsigt i de eksisterende data, end du umiddelbart går rundt og tror.
Spørg målgruppen. Korte, præcise spørgeskemaer. Ikke 50 spørgsmål. 10 målrettede spørgsmål giver bedre og mere anvendelige data.
Tal med målgruppen. Interviews og samtaler giver dybde, som tal ikke fanger. Hvorfor valgte de dig? Hvad frustrerer dem? Hvad savner de?
Observer. Hvordan bruger de faktisk dit produkt? Hvad gør de, som de ikke selv er bevidste om?
Lav en persona. Tag indsigterne og skab en konkret beskrivelse af din typiske kunde. Giv personen navn, ansigt og baggrund. Det gør abstrakt viden håndgribelig i enhver målgruppeanalyse.
Målgruppeanalysens typiske fejl
For bred definition. “Alle danskere” er ikke en målgruppe. Jo bredere du definerer, jo mindre brugbar bliver din målgruppeanalyse.
Antagelser i stedet for data. Du tror, du kender din målgruppe. Måske gør du. Måske er dine antagelser fem år forældede.
For mange segmenter. Hver segment kræver ressourcer. Hvis du har 12 segmenter, har du ingen segmenter. Prioritér stramt.
Ingen handling. Analysen bliver lavet, præsenteret og glemt. Hvis den ikke fører til ændringer i strategi, kommunikation eller ressourcer, var den spild af tid.
Ignorering af sekundære målgrupper. Den, der køber, er ikke altid den, der er primær bruger. Forstå begge i din målgruppeanalyse.
Kort sagt om målgruppeanalyse
Din målgruppeanalyse er til for at du forstår, hvem du henvender dig til.
Det er mere end marketing. Det er ressourceallokering, produktudvikling, kommunikation og strategisk positionering.
Fire kriterier: Demografisk, geografisk, psykografisk og adfærdsmæssig.
Målgruppeanalyse i praksis: Brug eksisterende data, spørg, tal med målgruppen, observer og lav en persona.
Undgå: For bred definition, antagelser uden data, for mange segmenter og efterfølgende manglende handling.
Når du ved, hvem du er til for, kan du være til for dem. Præcist.
