Kolbs læringscirkel test: Hvordan lærer du bedst?
12 situationer i Leder Nikolaj Mackowski's Kolbs læringscirkel test, hvor du skal lære noget nyt. Vælg i hver situation det, der ligger tættest på, hvad du faktisk ville gøre. Testen bygger på David Kolbs læringscirkel fra 1984 og viser, hvilke to af cirklens fire trin du foretrækker, og dermed hvilken af de fire læringsstile, der er din.

Din læringsstil er klar
Hvad måler en Kolbs læringscirkel test?
David Kolb beskrev i 1984, at læring ikke er noget, der sker på én gang, men et kredsløb i fire trin: Man oplever noget konkret, man reflekterer over det, man danner et begreb eller en regel ud af det, og man afprøver reglen i en ny situation. Herefter begynder cirklen begynder forfra. Alle fire trin er nødvendige, hvis man skal lære noget, der holder ved.
Men ingen af os bruger dem lige meget. De fleste har to trin, de foretrækker, og to, de springer let hen over. Det er de to foretrukne trin, der bestemmer læringsstilen.
Vores Kolbs læringscirkel test vil vise dig, hvilke to trin, der er dine, og det er sværere at vide selv, end man skulle tro. Det skyldes, at den måde, man lærer på, føles som den måde, man lærer på.
Sådan har vi bygget testen
Vores Kolbs læringscirkel test består af 12 situationer, hvor du skal lære noget nyt, og de er hentet fra arbejdslivet. Det er ikke taget fra skolen, som de fleste tests af Kolbs model er.
Et nyt it-system. Et lederkursus. En fejl, der kostede teamet tid. En ledelsesmodel, du ikke kendte. Et nyt job, den første uge. Feedback, du ikke er enig i. I hver situation får du fire svar og vælger det, der ligger tættest på, hvad du faktisk ville gøre.
Hvert svar svarer til ét trin i cirklen: At kaste sig ud i det, at se og lytte først, at ville forstå princippet, eller at prøve det af. Alle fire svar er i sig selv fornuftige. Det er netop derfor, de kan afsløre noget, for det, man vælger, når alle svar er rigtige, er det, man plejer at gøre.
Smart, ikke sandt?
Resultatet regnes ud på to akser. Konkret oplevelse mod abstrakt begrebsliggørelse viser, hvordan du helst opfanger. Reflekterende observation mod aktiv eksperimenteren viser, hvordan du helst bearbejder. Vinderen på hver akse giver stilen, på samme måde som Kolb selv afleder den.
Sådan tolker du dit resultat
Resultatet er én af fem profiler i vores Kolbs læringscirkel test.
Divergeren oplever og reflekterer, ser flere perspektiver end de fleste og har sværest ved at vælge ét.
Assimilatoren forstår og reflekterer og bygger viden i system. Denne personlighed har sværest ved at gå i gang, før forståelsen er komplet og på plads.
Konvergeren forstår og afprøver, finder løsningen og gennemfører den. Denne personlighed har det sværest med problemer uden et rigtigt svar.
Akkommodatoren oplever og afprøver, handler, hvor andre planlægger. Personlighed har sværest ved at stoppe op og forstå, hvad og hvorfor det virkede. Står en af dine akser lige, får du profilen Balanceret.
Den kan betyde to ting: At du tilpasser din læring til situationen, hvilket var Kolbs mål med hele cirklen. Eller at du gør lidt af det hele uden at gøre noget af det helt.
Under profilen viser fire søjler, hvor meget hvert trin fylder i dine svar. Derudover er der en linje, der fortæller, hvilken side af hver akse du foretrækker.
Hver profil har en udviklingsretning koblet på sig, og den er altid den modsatte stil, for det er Kolbs egen pointe: Cirklen er målet. Stilen er bare det sted, du plejer at gå ind.
Det Kolbs læringscirkel test ikke er
Vores Kolbs læringscirkel test bygger på Kolbs publicerede teori. Det er ikke det samme som hans eget instrument. Det kalder Kolb selv for Learning Style Inventory, som er et kommercielt produkt.
Derimod er situationerne, svarene og scoringen udviklet til denne test. Og den måler, hvad du svarer, når du har tid til at tænke dig om, hvilket ikke altid er det, du gør. Især ikke, når du står med et nyt system og en deadline.
Brug testen som et spejl på din egen læring, og brug den gerne på et team. Det skal du fordi de fleste teams har en stil, der dominerer, og det forklarer både, hvad de er gode til, og hvad de systematisk ikke får gjort.
Vær opmærksom, hvis du får Konvergeren: Det er den profil, de fleste med en teknisk baggrund får, og den er fremragende til problemer med et svar, og mindre god til mennesker, der ikke er problemer.
Vil du forstå cirklen bag testen, de fire trin, de to akser, og hvorfor Kolbs model er blevet kritiseret for at putte læring i fire kasser, så læs artiklen om Kolbs læringscirkel.
Den forklarer, hvorfor modellen stadig er den mest brugte i uddannelse og ledelsesudvikling 40 år efter, den blev skrevet.














