En hjerneprut er, når din hjerne drager en konklusion, der ikke holder.
Du får ufuldstændig information. Din hjerne fylder hullerne ud. Problemet er, at det den fylder ind, er opdigtet. Gætværk forklædt som indsigt.
I bedste fald er det forkert. I værste fald har det ingen som helst forbindelse til virkeligheden.
Hvad er en hjerneprut?
Din hjerne er en mønstergenkendelsesmaskine. Den leder konstant efter sammenhæng og mening. Selv der, hvor der ingen mening er.
Det har været nyttigt evolutionært. At genkende mønstre hurtigt har holdt os i live. Hjernefunktionen har en fejl: Når den mangler information, finder den selv på resten for at lukke helhedsbilledet.
En kollega siger: “Jeg synes virkelig, det projekt er…” og stopper. Din hjerne fylder hullet ud. “Fantastisk.” “En katastrofe.” “Noget, du burde skamme dig over.”
Hvad fyldte den ind? En hjerneprut? Det afhænger af din usikkerhed, dine tidligere erfaringer og ikke mindst din sindstilstand, lige der i øjeblikket. Det er sjældent det er som i virkeligheden.
Det er en hjerneprut. En konklusion uden grundlag. En antagelse, der føles for dig som fakta.
Derfor forsøger din hjerne at hjælpe dig
Hjerneprutter er ikke dumhed. De er et biprodukt af, hvordan hjernen fungerer.
Mønstergenkendelse. Hjernen søger mønstre. Når mønsteret er ufuldstændigt, konstruerer den resten. Det sker automatisk og uden at du bevidst beslutter det.
Kognitive biases. Bekræftelsesbias får dig til at fylde huller ud med det, du allerede tror. Er du usikker på dit arbejde, tolker du uklar feedback som kritik. Er du sikker på din position, tolker du det som ros.
Emotionel tilstand. Angst, stress og usikkerhed forstærker hjerneprutter. Jo mere presset du er, jo hurtigere drager din hjerne konklusioner og jo mere forkerte er de. Det er slet og ret en selvfabrikeret hjerneprut.
Manglende information. Jo mindre du ved, jo mere opfinder hjernen. Fraværet af information kan ikke forblive neutralt. Det er en invitation til hjernen om at fylde hullerne med gætværk.
Hvor opstår hjerneprutten som oftest?
Sociale situationer. To kolleger griner, lige efter du er gået forbi. Din hjerne konkluderer: “De griner af mig.” Sandsynligvis har det intet med dig at gøre. Men hjernen har allerede truffet sin egen afgørelse.
Kommunikation. En mail uden smiley. En kort besked. Ingen reaktion på dit forslag. Hjernen fylder stilheden ud med mening. I langt de fleste tilfælde er det med negativt fortegn.
Ledelse. Du præsenterer en idé. Chefen siger ingenting. Din hjerne tolker: Afvisning. Skuffelse. Måske fyring. Virkeligheden: Chefen tænkte på noget helt andet.
Relationer. Din partner er stille. Din hjerne konstruerer: Vrede. Afstand. Problemer. Virkeligheden: Træthed. Hovedpine. Ingenting.
En hjerneprut rammer hårdest der, hvor informationen er sparsom og følelserne er involveret.
Problemet i en hjerneprut
Det farlige ved en hjerneprut er, at den føles som en sandhed.
Du oplever ikke en hjerneprut som et gæt. Du oplever den som indsigt. Som noget, du bare ved. Men du ved det ikke. Du gætter og forveksler gættet med virkelighed.
I bedste fald skaber det misforståelser. Du handler på forkerte antagelser. Du skaber konflikter, der ikke behøvede at eksistere.
I værste fald afkobler det dig fra virkeligheden. Når gætværk erstatter fakta systematisk, er du ikke længere i kontakt med det, der faktisk sker.
Sådan håndterer du hjerneprutter
Stop op. Når du mærker en hurtig konklusion, tryk på pauseknappen. Er der faktisk belæg for det, du tænker? Eller fylder din hjerne huller ud?
Spørg. Hvis du er i tvivl om, hvad nogen mener, så spørg dem. Direkte. Mange hjerneprutter overlever ikke kontakt med virkeligheden.
Tjek din tilstand. Er du stresset, usikker, træt? Så er sandsynligheden for hjerneprutter højere end normalt. Vær ekstra skeptisk over for dine konklusioner.
Antag ikke det værste. Giv andre fordelen af tvivlen. Den mest dramatiske tolkning er sjældent den rigtige.
Adskil observation fra tolkning. Hvad skete der faktisk? Hvad tilføjede din hjerne? Var det en hjerneprut? Hold de to adskilte.
Begrænsninger i hjerneprutten
Hjerneprutter kan ikke elimineres helt og aldeles.
Mønstergenkendelse sker automatisk. Du kan ikke slå den fra. Du kan kun blive bedre til at fange den, inden den løber løbsk.
Ikke alle konklusioner er forkerte. Nogle gange har din intuition ret. Kunsten er at vide, hvornår du ved noget og hvornår du gætter.
Konteksten er afgørende. En hjerneprut i en lav-risiko situation er harmløs. I høj-stress, høj-konsekvens situationer kan den være ødelæggende.
Kort sagt om hjerneprut
En hjerneprut er, når din hjerne fylder informationshuller ud med gætværk.
Det sker automatisk. Det føles sandt. Men det er ikke fakta. Det er en konstruktion.
Hjerneprutter opstår af mønstergenkendelse, biases, emotionel tilstand og manglende information.
De rammer i sociale situationer, kommunikation, ledelse og relationer. Den sætter ind overalt, hvor information er sparsom og følelser er involveret.
Stop op. Spørg. Tjek din tilstand. Antag ikke det værste.
Næste gang du “bare ved” noget, så spørg dig selv: Ved jeg det faktisk? Eller fylder min hjerne bare huller ud?
