Den 1. november 2025 skiftede Kriminalforsorgen navn til Danmarks Fængsler – varetægtsfængsling er problemet. Begrundelsen var, at det nye navn er “let afkodeligt” og tydeligt signalerer organisationens hovedopgave. Det gør det også. Bare ikke på den måde, ledelsen forestiller sig.
“Forsorg” antyder omsorg, behandling, rehabilitering. “Fængsler” antyder opbevaring. Og opbevaring er præcis, hvad Danmarks varetægtsfængslede får. Ikke struktur. Ikke aktivitet. Ikke forberedelse til et liv efter. Bare tid. Op til 23 timer i døgnet alene i en celle. Mens de venter på at finde ud af, om de overhovedet har gjort noget forkert.
Tallene bag murene og varetægtsfængsling i Danmark
Justitia og Advokatsamfundet udgav i oktober 2025 en rapport, der dokumenterer omfanget. Den gennemsnitlige længde for varetægtsfængsling i Danmark har for første gang passeret seks måneder. Antallet af personer, der sidder varetægtsfængslet i mere end to år, er seksdoblet over de seneste år.
36 procent af alle indsatte i danske fængsler og arresthuse er varetægtsfængslede. Det vil sige mennesker, der endnu ikke er dømt. I europæisk sammenhæng placerer det Danmark i kategorien “Meget Høj” – mere end 25 procent over medianen.
FN’s Torturkomité udtrykte i 2023 bekymring over forholdene og kaldte det “de facto isolationsfængsling”, når mennesker tilbringer 23 timer i døgnet i deres celle. Det er ikke en teoretisk bekymring. Det er hverdagen i Vestre Fængsel.
Logikkens kortslutning
Forsvarsadvokat Thomas Brædder, medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg, har i årevis kritiseret praksis. Hans observation er enkel og uhyggelig: “Alene fordi en person nægter sig skyldig i sigtelsen, så bekræfter det automatisk, at der er bestemte grunde til at frygte, at den sigtede vil påvirke vidner.” Derfor finder varetægtsfængsling sted.
Læs den sætning igen. Hvis du hævder din uskyld, beviser det, at du skal spærres inde. Uskyldformodningen – det princip, der skulle beskytte borgeren mod staten – er i praksis vendt på hovedet.
Brædder beskriver det som en standardiseret proces: “Hvis man kan udøve varetægtsfængsling, så gør man det, mere end at man overvejer, om det reelt giver mening og er nødvendigt.” Resultatet er et system, hvor frihedsberøvelse ikke afgøres af nødvendighed, men af mulighed.
Et kig over Øresund og varetægtsfængsling i Sverige
I Sverige hedder det ikke Fængsler. Det hedder stadig Kriminalvården. Og navnet afspejler en anden tilgang. Den svenske häkteslagen kræver, at varetægtsfængslede “om muligt” tilbydes passende beskæftigelse i form af arbejde eller anden aktivitet.
Unge under 18 har lovfæstet ret til at være sammen med personale eller andre mindst fire timer hver dag.
Det svenske Kriminalvårdens motto er “Bättre ut än in” – bedre ud end ind. Det signalerer et formål ud over opbevaring: At mennesker, der kommer ud, skal være bedre rustet end da de kom ind til en varetægtsfængsling.
I Danmark har vi valgt et andet motto. Vi har valgt et navn.
Lotteriledelse som systemfejl
Lotteriledelse er, når udfaldet afhænger af forhold uden for individets kontrol. Det er, når din skæbne afgøres af tilfældigheder snarere end af dine handlinger eller rettigheder.
For en person som sidder under en varetægtsfængsling i Danmark er virkeligheden netop lotteriledelse institutionaliseret. Hvor lang tid du sidder afhænger ikke af din skyld – for den er jo endnu ikke fastslået. Det afhænger af systemets kapacitet. Af hvor mange sager politiet har. Af hvor lang tid det tager at udlæse en telefon. Af domstolenes berammelsestider. Af hvor hurtigt anklagemyndigheden kan færdiggøre efterforskningen.
Justitia-rapporten dokumenterer, at alle dele af sagsprocessen tager længere tid end tidligere. Resultatet bærer den varetægtsfængslede. Ikke fordi vedkommende har gjort noget galt – det ved vi jo endnu ikke – men fordi systemet mangler ressourcer.
Konsekvenserne bag statistikken
Forskere fra Rockwool Fonden har undersøgt, hvad varetægtsfængsling gør ved mennesker. Jobtilknytningen falder med 16 procent – uanset om personen ender med at blive dømt. Tre år efter frihedsberøvelsen bor 46 procent af de varetægtsfængslede, der aldrig blev dømt, ikke længere sammen med de familiemedlemmer, de boede med før.
Det er ikke skyldsspørgsmålet, der ødelægger familier og karrierer. Det er varetægtsfængslingen.
I Radio 4-podcasten Station IIII fra 22. januar fortæller eks-rocker Kenneth Holm om livet bag tremmer før dom. Om ventetiden uden slutdato. Om ikke at vide, hvornår det ender – eller hvordan. Det er en påmindelse om, at bag tallene sidder mennesker. Mennesker, der måske er uskyldige. Mennesker, der under alle omstændigheder fortjener at blive behandlet som uskyldige, indtil det modsatte er bevist.
Fra forsorg til varetægtsfængsling – og tilbage igen?
Thomas Brædder påpeger en besynderlig detalje: Kaution – det alternativ til varetægtsfængsling, som Justitsministeriet fremhæver over for EU – er i praksis ikke blevet brugt i årtier. Karnovs noter angiver syv tilfælde mellem 1973 og 1987. Siden da: Nul.
Det fortæller en historie om et system, der har glemt at spørge “er det nødvendigt?” og i stedet kun spørger “er det muligt?”
Navneskiftet til Danmarks Fængsler var ment som modernisering. Det blev i stedet en ufrivillig sandhed. Vi fængsler. Vi er ikke en forsorg. Vi opbevarer mennesker, mens vi venter på at finde ud af, om de har gjort noget forkert. Og vi kalder det retssikkerhed.
Måske er det tid til at spørge, om vi vil have et system, der handler om fængsler – eller et system, der handler om forsorg. Om opbevaring – eller om rehabilitering. Om lotteriledelse – eller om ledelse.
For lige nu trækker vi lod med menneskers liv. Og det gør vi, før vi overhovedet ved, om de har gjort noget galt.
Kildeangivelse
Justitia & Advokatsamfundet: “Varetægtsfængsling – Retssikkerhed før dom” (oktober 2025)
Radio 4, Station IIII: “Varetægt uden slutdato” (22. januar 2026)
K-NEWS: Interview med Thomas Brædder (april 2024)
Advokatsamfundet: “Vi skal ikke have medaljepladser i varetægt” (2024)
Sveriges Riksdag: Häkteslag (2010:611)
Læs også:
- Logikken i straf → Link.
