
Destruktiv ledelse er ikke bare dårlig ledelse. Det er ledelse, der aktivt nedbryder mennesker.
Alle har mødt en dårlig leder. Færre erkender, hvornår dårlig ledelse krydser grænsen til destruktiv ledelse. Det er ledelse, der ikke blot hæmmer trivsel, men systematisk ødelægger mennesker, kultur og organisationer.
Hvad er destruktiv ledelse?
Destruktiv ledelse er et mønster, ikke en enkeltstående hændelse. Det er ledelse, der bruger magt til at kontrollere frem for at udvikle. Som ser medarbejdere som ressourcer, der skal styres — ikke mennesker, der skal ledes.
Det er ikke travlhed. Det er ikke pres. Det er et menneskesyn.
Mønsteret i destruktiv ledelse
Den destruktive ledelse følger en genkendelig mekanisme:
Først pres. Medarbejderen får for mange opgaver. Urimelige deadlines. Umulige forventninger.
Så skyld. Når det ikke kan nås, placeres skylden hos medarbejderen. Ikke hos planlægningen, ressourcerne eller prioriteringen. Hos personen.
Så kontrol. Kritikken leveres: Ofte offentligt, ofte dramatisk og ofte helt uden for proportioner.
Og til sidst: “Jeg tror på dig.”
Den sætning er ikke støtte. Den er en psykologisk manøvre. Den skal fastholde medarbejderen i systemet. Vel at mærke efter at vedkommende netop er blevet nedbrudt.
Det er ikke feedback. Det er manipulation.
Hvorfor opstår den destruktive ledelse?
Destruktiv ledelse opstår ikke tilfældigt. Den har nogle klare kilder:
Forkerte mennesker i lederroller. Ikke alle er egnede til ledelse. Ledelse kræver egenskaber, der ikke kan læres på et kursus: Integritet, empati og mod til at tage ansvar. Når organisationer rekrutterer ledere ud fra CV i stedet for personlighedskarakteren, får de ofte destruktive ledere.
Kulturer, der tillader det. Nogle organisationer bygger på kontrol som grundprincip. Medarbejdere skal styres, overvåges og korrigeres. I den kultur får destruktiv ledelse frit spil.
Manglende psykologisk tryghed. Når medarbejdere ikke tør sige fra: Oftest fordi kritik tolkes som illoyalitet, får destruktiv ledelse næring. Ingen stopper den destruktive ledelse.
Sådan spotter du det
Destruktiv ledelse efterlader spor:
Høj personaleomsætning. Folk forlader ikke jobs. De forlader ledere.
Offentlige ydmygelser. Kritik leveret foran andre. Skideballer som ledelsesværktøj.
Skyld i stedet for løsninger. Når noget går galt, findes en syndebuk. Ikke en forbedring.
Opgaver uden prioritering. Alt er vigtigt. Alt haster. Ingen retning.
Tavshed. Ingen siger deres mening. Møder er monologer. Feedback går kun én vej.
Kronisk stress. Ikke hos én person. Det er hos hele afdelingen.
Hvis disse tegn er til stede, er problemet ikke individuelt. Det er strukturelt.
Det gør destruktiv ledelse ved mennesker
Mennesker, der udsættes for den destruktive ledelse, oplever tit:
Følelsesløshed. Indre afstandtagen. En frys-reaktion.
Og så — pludselig klarhed: “Jeg skal væk.”
Det er en sund reaktion på noget usundt. Når et menneske forlader en destruktiv kultur, har det ikke fejlet. Det har passet på sig selv.
Hvad kan du gøre?
Hvis du er medarbejder:
Anerkend mønsteret. Det er ikke dig, der er forkert.
Dokumentér. Skriv ned, hvad der sker. Datoer, situationer, ordlyd.
Søg allierede. Andre ser det sandsynligvis også.
Overvej dine muligheder. Du skylder ikke nogen at blive i noget destruktivt.
Hvis du er leder:
Se på din egen adfærd. Er du en del af mønsteret?
Skab psykologisk tryghed. Gør det muligt at sige fra.
Rekruttér for karakter, ikke kun kompetencer.
Tag ansvar for kulturen. Den starter med dig.
Kort sagt
Destruktiv ledelse er ledelse, der aktivt nedbryder mennesker. Den følger et mønster: Pres, skyld, kontrol og så et “jeg tror på dig”.
Den opstår, når forkerte mennesker får magt, kulturen tillader kontrol, og ingen tør sige fra.
Du genkender den på høj personaleomsætning, offentlige ydmygelser, skyld i stedet for løsninger og radiotavshed.
Det er ikke et individuelt problem. Det er systemisk.
Ledelse handler om mennesker. Destruktiv ledelse tager ikke højde for det.












